Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
“Den lykkelige luder er en myte,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en tale på Rådhuspladsen ved Kvindernes Kampdag i 2009. Både før og efter har den nyindsatte social- og boligminister også udtalt sig kritisk over for dem, der vil “normalisere prostitution som fag”. Eller som hun skrev i 2019, da den daværende socialminister Mai Marcado (K) tog fat i debatten: “Betyder det, at ministrenes egne døtre skal kunne komme i praktik som prostituerede? Eller var det alligevel ikke helt så normalt, som det skulle være?”
“Prostitution skal på ingen måde betragtes som et erhverv på linje med tømrer eller folkeskolelærer. Det er derimod et socialt problem,” lød det på samme vis fra Rosenkrantz-Theils forgænger Astrid Krag (S). Hun nedlagde da også den arbejdsgruppe, der ellers blev hyldet for endelig at give sexarbejdere flere rettigheder: “For mig giver det ikke mening at gå videre ned ad det spor, hvor man anskuer prostitution på en forkert måde. Vi mener ikke, at vi skal have nogen konklusioner, der handler om, hvordan vi kan gøre prostitution til et anerkendt erhverv.”
I dag er et sexarbejde ikke sidestillet med et rigtigt arbejde. Det betyder, at man ikke har ret til eksempelvis arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, mens rufferiparagraffen er en gråzone for sexarbejderne, hvor man ikke må tjene penge på andres sexarbejde uden at gøre det klart, hvornår der er tale om at tjene penge. Som Femina fremhæver, må man for eksempel godt leje et værelse ud til en sexarbejder, men ikke tilbyde rene lagener med fortjeneste – noget, der betyder, at sexarbejdere ofte må indgå aftaler i det skjulte, mens organisationer som The Red Van må overtage ansvaret for at sikre de basale rettigheder i gaderne.
Det har S i årevis afvist at lave om på, og ifølge kritikere “bombede” Astrid Krag sexarbejderes vilkår flere år tilbage. Måske indtil nu: I det nye regeringsgrundlag står der, at man vil “nedsætte en arbejdsgruppe om levevilkårene for personer, der sælger sex”. Flere ord står der ikke, selvom ændringen fra arbejdsvilkår til levevilkår ifølge forskeren Theresa Dyrvig Henriksen fra VIVE markerer, at man anerkender, at sexarbejdernes sikkerhed er det vigtigste. Alligevel har Pernille Rosenkrantz-Theil hidtil nægtet at uddybe, hvad formålet med den nye arbejdsgruppe er. Så hvad mener hun nu?
Ingen dato i kalenderen
Forsker og antropolog Sine Plambech har kaldt den tidligere regerings kurs under Krag for “symbolpolitik” styret af en “unuanceret holdning til sexarbejde” – også med direkte henvisning til Pernille Rosenkrantz-Theils citater om den lykkelige luder. Føljeton har spurgt Rosenkrantz-Theil, om nedsættelsen af arbejdsgruppen skal forstås sådan, at man nu vil være villig til at anerkende sexarbejdet som et erhverv, hvis arbejdsgruppen skulle anbefale det – eller om der er risiko for, at det bliver en syltekrukke. Hun er endnu ikke vendt tilbage.
Der foreligger endnu intet om arbejdsgruppens formål, hvornår den skal nedsættes, eller hvem der skal være en del af den. Samtidig vil hverken Venstre eller Moderaterne endnu svare på, om de er åbne for at anerkende sexarbejde som et erhverv. Mens Moderaterne endnu ikke har ytret sig offentligt om spørgsmålet, er partiets socialordfører Nanna Gotfredsen imidlertid medstifter af Gadejuristen, der var en del af den forrige arbejdsgruppe. Og ifølge mødedokumenterne anbefalede arbejdsgruppen faktisk dengang at anerkende sexarbejde som erhverv.
Hverken Nanna Gotfredsen eller Venstre vil dog sige, om deres holdning har ændret sig. Ligesom Socialdemokratiet har Venstre længe stået fast på, at man ikke vil anerkende sexarbejde som et erhverv. Som det tidligere Venstre-folketingsmedlem Fatma Øktem har sagt det i folketingssalen: “Venstre legaliserer ikke og Venstre sidestiller ikke prostitution med andre erhverv. Det har vi aldrig gjort, og det gør vi heller ikke nu.”
Til Føljeton fortæller Venstres socialordfører Anni Matthiesen, at man i dag “ikke har noget at sige“, før der er indkaldt til drøftelser i den nye SVM-regering: “Jeg kommer ikke til at sige mere end det, der står i regeringsgrundlaget.”
“Det, der kommer til at fylde de næste par uger, er SSA-reserven [aftale om social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, red.]. Jeg har lidt på fornemmelsen, at der i hvert fald godt kan gå 14 dage eller tre uger, inden vi når til drøftelserne. Jeg kan bare sige, at jeg i hvert fald nu ikke har noget, jeg kan sige.”
Skal man forstå det sådan, at I ikke selv har nogen holdning, før I kender de andres?
“Vi står jo selvfølgelig fra Venstres side fast på de budskaber, vi har haft tidligere.” /Emma Louise Stenholm