Kære læser

Forsvaret er stadig det vigtigste

Jakob Ellemann-Jensen. Privatfoto

Man får ikke bedre ligestilling af at tvinge kvinder, lød det selvsikkert fra Socialdemokratiets forsvarsordfører Simon Kollerup tidligt torsdag morgen. Mindre end otte timer skulle der dog gå, før den holdning ændrede sig: Ikke bare var han samme eftermiddag åben for at give kvinder værnepligt, ifølge Ritzau blev han decideret tilhænger. I et snuptag var der regeringsflertal for forslaget, der aftenen forinden blev lagt på bordet af Venstre og Moderaterne.

Tiderne skifter hurtigt for SVM-regeringen, der ifølge en ny måling står til at få en historisk stor lussing. Var der valg i morgen, ville den samlet tabe 21 mandater og dermed kollapse. Det er der ikke meget at sige til, når man på nogle områder kravler op i de højeste træer, mens regeringspositionen på andre er uigennemskuelig – som med det nu afdøde Rwanda-luftkastel og Syrien-børnene, Løkke først ville hente hjem, men nu ikke har nogen holdning til. Eller Jakob Ellemann-Jensens lovning på aldrig at pege på Mette Frederiksen: “Ordet ‘aldrig’ er ret ultimativt. Her er jeg ultimativ.“

Lige så ultimativ har forsvarsministeren været på værnepligtsidéen, som han har stået fast på, mens andre har vævet: “Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har ment det her i årevis.“ Mens det fremgår i regeringsgrundlaget, at der skal være ligestilling i forsvaret, er der heller ikke længere mange gode argumenter for det modsatte. Særligt efter det er kommet frem, at der hersker en kultur med seksuelle krænkelser, og at kvinder opfattes som mindre duelige og mindre værd – ligesom Frihedsbrevet i denne uge kunne fortælle, at soldater har købt lapdances og seksuelle ydelser med Forsvarets kreditkort. Den slags har man forsøgt at gøre op med, men det er svært at forestille sig, at målene skulle nås uden også at se på værnepligten.

Medmindre man helt afskaffer den. Hvorfor trække hinanden ned, når vi kan løfte hinanden op – er det ikke det, feminisme handler om? På den anden side står dem, der mener at militæret har godt af “almindelige mennesker“; at vi er mere tilbageholdne med at gå i krig, når naboens datter potentielt kan hives ind.

Det har bare ikke afholdt andre lande fra at gå i krig, og herhjemme kan man også spørge, hvor mange almindelige mennesker, der egentlig er tale om, når 100 pct. alligevel udtjener pligten frivilligt. Der er nok til at dække os ind, og faktisk ville vi næsten kunne skaffe en hel arbejds(bede)dag ved at droppe session: Gamle beregninger viser, at man kan spare op mod en milliard kroner, og at de mange timer på kasernen, hvor frivillige i sidste ende kommer forrest i køen, derfor kan bruges til så meget andet.

 

Følelsesmæssigt intelligent

Det er svært at gennemskue, hvilken feminisme Ellemann abonnerer på. Skyldes ønsket om værnepligt til kvinder, at ligestilling er blevet hans hjertesag? Eller handler det grundlæggende om at få flere hænder? Så vidt vi ved, har Ellemann aldrig brugt ordet feminist om sig selv – som hans halvsøster gjorde det som ligestillingsminister (“okay, så er jeg det også“) – men han var hurtig til at anerkende, at der er sexisme i dansk politik, at Støjbergs MeToo-kommentarer var respektløse, og om sit køn har han udtalt, at folk ofte bliver overrasket over, at han ikke er en “traditionelt maskulin“ chef.

“Jeg kører nok en ledelsesstil, hvor man ser mere på mennesker end på ressourcer. Der er nogle opgaver, der skal løses, men det bliver de ikke, hvis de mennesker, der skal løse dem, ikke fungerer, og jeg ikke har en indsigt i det, for så kan jeg ikke lede dem. Jeg appellerer til emotional intelligence, tror jeg, man kalder det på nydansk. Folk bliver ofte overrasket over det, fordi jeg er mand,“ sagde han for et par år siden til Femina.

Alligevel kan man blive i tvivl om, hvor grænsen for ligestilling går uden for Forsvarets rækker, når man husker hans modstand mod kvindekvoter – og at han i sommer støttede et tørklædeforbud, fordi det “piner hans liberale hjerte, at muslimske kvinder bliver undertrykt“. Noget, han i Jyllands-Posten kalder et svært, men vigtigt dilemma, fordi han “tror på, at mennesker er lige meget værd“, selvom han ved, at det ikke er så liberalt at blande sig i, hvilket tøj kvinder tager på.

Men menneskerne viger også, når det skal gå hurtigt. Torsdag lød det fra Ellemann, at han og regeringen har indgået kontrakt om købe våben for 1,7 mia. kr. fra Israel (hvor kvinder tilfældigvis også har værnepligt), fordi man efter at have sendt Leopard 2-kampvogne til Ukraine ikke kan have den danske brigade klar i 2023, som Nato er blevet lovet. Milliarder, der går til techfirmaet Elbit Systems, som en række banker og pensionsselskaber afskrev for år tilbage, fordi virksomheden bruger sin software til at overvåge palæstinensere i Vestbredden.

“Jeg er helt med på, at der er nogle, der har en berøringsangst i forhold til, at det her er et israelsk firma. Det har jeg ikke. Det har regeringen ikke […] Det her handler om at lave en erstatningsanskaffelse, som kan leveres hurtigt, og som kan leveres af nogen, som vi ved, har ordentligt materiel. Det her er noget, som opfylder Forsvarets behov,“ siger Ellemann, hvorefter han bliver spurgt, om har tænkt nærmere over, om det er en god idé. “Nej, det har jeg ikke.“ Der fik vi svaret. /Emma Louise Stenholm

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12