Logan Cyrus/AFP/Ritzau Scanpix
For republikanerne i USA må det være som at have en fuld ven, der bare ikke vil hjem fra festen – og som pludselig får stukket en ny øl i hånden, bedst som man troede, at vedkommende var blevet talt til ro. Trods et skuffende midtvejsvalg, et utal af søgsmål og en oplagt, populistisk arvtager i Florida-guvernøren Ron DeSantis, nægter Donald Trump at opgive håbet om et genvalg som USA’s næste præsident. Og som om dét ikke var nok, har han nu fået nøglerne tilbage til både sin Twitter- og Facebook-konto. Med andre ord er vejen banet for, at det trumpistiske vanvid kan gå ind i en ny, enerverende fase.
I weekenden lancerede Trump officielt sin genvalgskampagne med et vælgermøde i New Hampshire. Uden at blinke fortsatte Trump her de konspirationsteoretiske stream of consciousness-talestrømme, han for længst har gjort til sit kendetegn. Samtidig blev skytset vendt mod DeSantis, med diverse bizarre beskyldninger om, at guvernøren har været tilhænger af Covid 19-vaccinen (hvilket altså er en dårlig ting i det forskruede MAGA-land). Efter det først har virket, som om han er gået i søvngang mod primærvalget, er Trump nu ved at vågne op til dåd. Det er dog langt fra sikkert, at de republikanske vælgere vil gøre det samme.
Set i det lys falder Metas beslutning om at ophæve Trumps hidtige Facebook-bandlysning som manna fra himlen. I hvert fald hvis man hedder Donald Trump – og knap så meget hvis man kerer sig om demokratiets fortsatte velbefindende. Spørger man eksempelvis idéhistoriker ved Princeton University Jan-Werner Müller, betyder det næppe demokratiets endeligt, at Trump har fået sin konto tilbage. Men, som Müller videre skriver: ”hvad beslutningen til gengæld gør, er at bekræfte et betagende hykleri fra en virksomhed, der tilsyneladende er ude af stand til -– eller uvillig til – at tage ved lære af sin medvirken i gentagne politiske katastrofer”.
Vildere Donald, vildere
Absolut intet tyder på, at Trump har ændret kurs, siden han blev bandlyst efter stormløbet på den amerikanske kongres den 6. januar 2021. Tværtimod har Trump på sin mærkværdige Twitter-klon Truth Social optrappet retorikken. Alligevel står Meta fast på, at tiden er inde til Trumps Facebook-comeback, med henvisning til, at offentligheden ”bør kunne høre, hvad deres politikere siger – det gode, det dårlige og det grimme – så de kan træffe informerede valg ved stemmeurnerne”. Samtidig understreger Meta, at der vil være nye sikkerhedsforanstaltninger på plads, som skal forhindre tingene i atter at løbe løbsk. Når det kommer til Donald Trump, virker det dog som en ret svær ting at love.
Hidtil har Trump ganske vist afstået fra at bruge sin Twitter-konto, efter Elon Musk fik den genåbnet på baggrund af en kontroversiel afstemning. Den atypiske afholdenhed ser dog mest ud til at skyldes, at Trump kontraktmæssigt har forpligtet sig på at bruge Truth Social først, inden han deler de samme ting på andre platforme. I krogene hviskes der derfor om, at Trump forsøger at komme fri af kontrakten, så han atter kan slå SoMe-gækken løs.
Alt andet ville da også være mærkeligt, hvis Trumps mål er at blive genvalgt som præsident. Dertil er og bliver både Twitter og Facebook uundværlige redskaber. Førstnævnte som dagsordensætter, sidstnævnte som reklameplatform og mulig donations-pengemaskine. Selvom Trump endnu ikke er vendt tilbage til sine gamle sociale medier, er den klare forventning derfor, at han snart gør det – og at det igen kommer til at trykteste Metas moderering.
Imens er de mere metaltrætte republikanere ved at forberede sig mentalt på, at den tidligere præsident atter kommer til at fylde det hele. Dog med både midtvejsvalget og udnævnelsen af Kevin McCarthy som ny formand for Repræsentanternes Hus som mulige lyspunkter. I begge tilfælde viste det sig, at en blåstempling fra Donald Trump ikke længere er ensbetydende med en sikker sejr. Tværtimod så det nærmest ud til at gå værre for McCarthy, efter Trump havde sagt god for ham. Den dårlige nyhed er så i den forbindelse, at det primært er den yderste højrefløj i Det Republikanske Parti, der er blevet yderligere radikaliseret – snarere end at det er den moderate fløj, der har lært at sige fra. Hvordan dét lige er sket, må man næsten spørge Facebook og kompagni om. /David Dragsted