Vasily Fedosenko/Reuters/Ritzau Scanpix
Mens Putin tirsdag holdt sin to timer lange – og noget deprimerende – tale for det russiske parlament i Moskva, hvor han blandt andet fik sagt, at han holder en pause fra atomvåbenaftalen med USA, afslørede en række graverjournalister hemmelige dokumenter fra Putins skrivebord. Her fremlægges ikke bare de gamle planer om at overtage Ukraine, men også om en decideret indlemmelse af Belarus i Rusland inden 2030 – hvormed man vil etablere en Forenede Stater af Rusland og Belarus. Konkret skal det mål opnås med en trin-for-trin guide, der viser vejen for at udbrede en mere prorussisk holdning i landet, en udvidelse af den militære tilstedeværelse og at gøre det nemmere for belarusere at få russisk pas.
Som flere stemmer siden har bemærket, er der under den opsigtsvækkende overskrift egentlig ikke meget nyt under solen: Særligt Putin har længe luftet idéen om at overtale eller presse Lukasjenko til en fælles union og altså en egentlig sammenlægning af de to lande. Men ifølge den politiske analytiker Alesia Rudnik, research fellow i den belarusiske tænketank Center for New Ideas, ph.d.-studerende på Karlstads Universitet i Sverige og født i den belarusiske by Hrodna, er der tale om en tydeligt større og mere detaljeret vision om politisk integration, end Lukasjenko vil gå med til – og som han derfor tilsyneladende er mere vred over, end offentligheden får at vide:
“Da Rusland og Belarus underskrev aftalen om at danne en unionsstat i 1999, fremlagde de grundlæggende den samme plan for regulering af forbindelserne mellem Rusland og Belarus. Men det her læk tyder på en større vægt på politisk integration, som altså tidligere har været skitseret i den oprindelige aftale, men som aldrig blev kortlagt som en køreplan med konkrete skridt. Det, vi ser her, er et forsøg på grundlæggende at fusionere politiske – og også juridiske – systemer,“ siger hun til Feuilleton.
Den slags systemer er, siger Rudnik, nogle, der er blevet implementeret i løbet af de seneste fem til syv år. Som eksempler kan nævnes de såkaldte ekstremist- og terroristlister over regeringens politiske modstandere eller idéen om en forfatningsreform, som eksperter tidligere “ikke rigtig forstod”, fordi den ville svække Lukasjenkos magt – men nu er tegnet tydeligere op.
Magten er hans liv
Der er stadig meget, vi ikke ved om lækket. Men skal man tro den amerikanske repræsentant i OSCE, Michael Carpenter, indeholder det en plan at overtage Belarus med samme strategi som i Ukraine: ”Forskellen er, at man i Belarus vil bruge tvang frem for krig. Det endelige mål er fortsat fuld indlemmelse,” siger han til Yahoo News om dokumenterne, der også indeholder lignende visioner for Estland, Letland og Litauen samt Moldova. Og altså også Ukraine, hvilket tyder på, at teksten er udarbejdet før krigens begyndelse.
“Selv om Lukasjenko måske ikke har været involveret, er det højst sandsynligt en intern plan fra Kreml. Men vi ved ikke, om den bliver gennemført præcis som på papiret som officiel køreplan eller blot en slags retningslinje. Højst sandsynligt er den ikke blevet forelagt Lukasjenko, men selv hvis parterne beslutter at gennemføre officielle køreplaner for politisk integration, vil han sandsynligvis have forsøgt at forhandle sig frem til en stabil og god position i den nye politiske virkelighed – som ved at kalde det sammenlægning frem for invasion. Det er også derfor, vi ser ord som politiske kræfter og trinvis integration, for Lukasjenko er ikke typen, der bare giver sin magt væk. Magten er hans liv,” siger Alesia Rudnik.
Lukasjenko, der kalder sig selv Europas sidste diktator, er normalt ikke bange for at vise sine muskler, men det er stadig Putin, der har overhånden i forholdet. Den belarusiske præsident er blevet en større del af krigen i Ukraine, selvom han oftest har holdt sig i baggrunden – og sit eget militær på egen jord, hvorfor Putin i december måtte flyve til den belarusiske hovedstad Minsk for at annoncere en fælles militærøvelse. I februar gik landene sammen i et nyt forsvarssamarbejde, ligesom Lukasjenko først på ugen meddelte, at han opruster med en “territorial forsvarsstyrke” på over 100.000 frivillige.
Hidtil har man ikke hørt Lukasjenko udtale sig specifikt om det nye læk, som han ifølge Rudnik formentlig kommer til helt at ignorere – som da han helst undlod at udtale sig om, hvorvidt den nyligt afdøde belarusiske udenrigsminister Vladimir Makei egentlig begik selvmord efter et møde med Putin: “Det er normalt det, der sker, når vi får oplysninger, der kan underminere hans regime.”