Foto: Lars Hagberg/AFP/Ritzau Scanpix
Siden præsident Putin indledte Ruslands bovlamme, tragiske angrebskrig i Ukraine for et år siden, har der været usandsynligt mange overskrifter i aviserne om atomvåben og atomkrig. Det er en iboende syge, en slags defekt i nyhedsmediets natur, at man (nyhedsfolk) ligesom maler fanden på væggen, mens man selv synes, at man bare nøgternt rapporterer verdens gang. En overskrift, der spiller på seernes/læsernes/brugernes angst, har nu engang større gennemslagskraft end en overskrift, som ikke gør det. Ud fra et clickbait-perspektiv ville det næsten være dumt ikke lige at slutte interviewet med militæranalytikeren af med spørgsmålet: “Hvor stor er sandsynligheden for en atomkrig?”
Allerede fire dage inde i krigen – det vil sige for et år og fem dage siden – kunne man læse i nyhederne, at Putin havde sat Ruslands atomberedskab i et “special mode of combat duty”.
Så fulgte nogle måneder med drypvise antydninger og småtrusler fra den russiske regering – navnligt signeret udenrigsminister Sergej Lavrov og Putin selv. Da Putin i september bekendtgjorde, at en del af Ruslands værnepligtige ville blive “mobiliseret”, fik han også lige hvislet mellem tænderne, at Rusland “vil gøre brug af alle de midler, vi har til rådighed”, hvilket selvfølgelig også blev udlagt som en slet skjult trussel om at bruge atomvåben (hvad det også var). Han havde vel noteret, hvor virkningsfuldt den slags er.
I december rapporterede BBC, at Putin havde berørt atomvåbenspørgsmålet, da han talte via et videolink på et møde i et statsligt menneskerettighedsorgan: “En sådan trussel vokser, det ville være forkert at påstå andet,” sagde han om risikoen for atomkrig. Men han sagde også, at Rusland “under ingen omstændigheder” ville være firstmover (vores udtryk), når det handlede om at bruge atomvåben. “Vi er ikke blevet vanvittige, vi er klar over, hvad atomvåben er,” fortsatte han. “Vi skal ikke til at drøne rundt i verden og vifte med dette våben, som var det et barberblad.”
(Note: Det er ikke umuligt, at der er gået noget tabt i oversættelsen af den sidste sætning fra russisk til engelsk og videre til dansk. Altså “vifte med” atomvåben? Google foreslår, at razor oversættes til “barbermaskine” og ikke barberblad, men så bliver det først virkelig underligt.)
Det er betryggende, at Putin “er klar over”, hvad atomvåben er. Eller er det? For to dage siden meddelte den russiske præsident, at han sætter Ruslands deltagelse i New START-atomaftalen på pause. Formålet med New START har været at reducere USA’s og Ruslands atomvåbenarsenaler og give de to lande mulighed for at kontrollere hinandens atomvåbenanlæg. Torsdag morgen dansk tid udtalte Putin så igen, at han ønsker at styrke Ruslands atomberedskab. “Vi vil fortsætte masseproduktionen af luftbaserede hypersoniske Kinzhal-systemer og vil påbegynde masseproduktion af havbaserede hypersoniske Zircon-missiler,” sagde han. “En moderne, effektiv hær og flåde er garant for et lands sikkerhed og suverænitet.”
Det, der er ubehageligt ved det her, er, at det på den ene side er ren science-fiction – og på den anden side slet ikke er det. Det giver stof til eftertanke, når man sidder i den offentlige transport, og ens telefon er løbet tør for strøm. Vladimir Putin opfatter sig selv som en meget stor mand. En stor mand, der gerne vil gå over i historien for sine store bedrifter. Hvis nu kloden bliver sprængt i stumper og stykker i en altødelæggende atomkrig, vil der ikke være nogen mennesker tilbage, som kan huske Putin. Vel? Det er ikke sjovt at have været en stor mand, hvis der ikke er nogen, som ved, at man var det.
Ja, det er den slags ræsonnementer, vi må klynge os til her i atomalderen. /Oliver Stilling