Alperne i Schweiz, 2023. Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Klimaets forandringer beskyldes fra tid til anden for at være abstrakte. Billeder af ensomme isbjørne, udtørrede floder og træer i flammer har dog efterhånden gjort katastrofen konkret. Nu kan vi tilføje endnu et billede til samlingen: Skilifter på golde, brune bakker. Midt om vinteren.
Siden januar har de snefrie vejrudsigter i Alperne vakt opsigt. Ikke uden grund. Denne vinter har temperaturerne i flere europæiske lande slået rekorder, og ifølge et studie udgivet i tidsskriftet Nature er Alperne dækket af sne 36 dage færre end det langsigtede gennemsnit.
Mens nyhedsdækningen af tårnhøje temperaturer om sommeren for det meste handler om strandture, solcreme og isvafler, får de lune temperaturer en del mere negativ opmærksomhed i vinterhalvåret. Nu er der nemlig noget på spil for os, der normalt ikke oplever de negative konsekvenser af klimaudfordringen, som rammer fattige lande disproportionalt. Mediernes overskrifter har derfor fokuseret på, om skiferien med dertilhørende præparerede pister og après-ski er i fare.
En kedelig skiferie er dog kun toppen af isbjerget. Sæsonbestemt snedække i bjergområder som Alperne er ifølge FN’s klimapanel IPCC fuldstændig afgørende for dyreliv, landbrug og de lokale temperaturer, da den hvide overflade bevarer jordbundsforholdene og reflekterer solens varme og lys i vintermånederne.
Kunstig sne
200 vinteratleter har for nylig meldt sig ind i klimakampen. I et brev til det Internationale Skiforbund kræver de, at forbundet – der har en selvmodsigende sponsoraftale med Audi – fejer sne for egen dør og får en mere ambitiøs bæredygtighedsstrategi. “Sandheden er, at man ikke kan stå på ski uden sne, og det kommer vi tættere og tættere på hvert år,” sagde den amerikanske skiløber og medunderskriver Travis Ganong tidligere på måneden.
Det er svært at være uenig med de 200 skiløbere og snowboardere. Men Kina har alligevel et modargument i baglommen. Da landet afholdt sidste års vinter-OL, var det uden en eneste ægte snefnug. I stedet havde Kina fundet hundredvis af snekanoner frem til festlighederne. Værterne estimerede selv, at de benyttede 185 mio. liter vand til at producere den kunstige sne, der dækkede bakkerne til det, der sidenhen er blevet kaldt “det mindst bæredygtige vinter-OL nogensinde”.
Kinas præsident Xi Jinping lovede tilbage i 2022, at sportsbegivenheden ville blive både clean og green, ligesom at han for to år siden annoncerede at landet ville nå toppen af landets CO2-udledninger inden 2030 og opnå CO2-neutralitet inden 2060. Mandag udgav Center for Research on Energy and Clean Air and og Global Energy Monitor dog en rapport, der står i skarp kontrast til de ambitioner. Ifølge rapporten har Kina godkendt opførelsen af to nye kulkraftværker hver uge i hele 2022, hvilket er det højeste antal i syv år og fire gange højere end året før.
En gang til for kong Frost
Ligesom Kina har Danmark også nogle løfter at leve op til på klimafronten. Herhjemme er 2030-målet en reduktion af drivhusgasser på 70 pct., mens vi bestræber os på at være CO2-neutrale i 2045. De mål bliver regeringen holdt op på af det uafhængige ekspertorgan Klimarådet, der tirsdag har offentliggjort sin årlige status.
De sidste par år er regeringen dumpet, fordi de ikke har anskueliggjort, hvordan vi når i mål med de 70 pct. Sidste år konkluderede Klimarådet, at klimaindsatsen var for lille, for ukonkret og for usikker. Sådan lyder dommen igen i år: Som et ubehageligt deja-vu er regeringens planer for at nå målstregen, uanset om det er i 2025, 2030 eller 2045, stadig “særdeles risikofyldte”. Men vi håber da, at gentagelse fremmer forståelsen, så vi kan redde skiferien. Og vores planet, selvfølgelig. /Emilie Ewald