Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nogle svipsere er mere uskyldige end andre. Da Fagbevægelsens Hovedorganisation i februar estimerede, at 50.000 mennesker var mødt op for at demonstrere for store bededag, men der viste sig reelt kun at være tale om en fjerdedel, så det måske dumt ud. Men det ændrede ikke så meget på, at helligdagen nu helt er afskaffet. Det bliver straks mere alvorligt, når svipserne rykker ind i embedsværket: Minkskandalen, Tibetsagen, barnebrude. Af og til bliver man forsynet med forkerte oplysninger af sine embedsmænd, ville Støjberg sikkert sige, men når der igen og igen pyntes på tallene, selvom embedsværket skal være politisk neutralt, er der ikke så meget tale om uheld som om bevidste fejl – fra ministrene snarere end de ansatte.
Det er i hvert fald det indtryk, man får i en ny rapport fra det såkaldte Dybvad-udvalg, der ledes af den tidligere departementschef i Statsministeriet Karsten Dybvad. Ifølge rapporten, der udkom fredag og baserer sig på interviews med flere tusinde danske embedsmænd, oplever hver tredje, at deres faglighed bliver presset af politiske krav og hensyn – eller brugt til rådgivning eller til at lave opslag på sociale medier for ministrenes vinding. Det skyldes et “konstant pres for hurtigt at levere og understøtte politiske initiativer”, og det pres handler altså ikke kun om tid: “Det, der er sket, som har ændret sig, er, at departementscheferne i min verden er blevet viceministre på mange led. De tænker politik, politik, politik,” siger en anonym topchef i staten.
Som professor Marlene Wind antyder på Twitter, bliver det nok ikke bedre med det bureaukratiske kaos, regeringen har kastet sig ud i med udspillet om at halvere kandidatuddannelserne og indføre fire forskellige overbygninger. Eller at man tilsyneladende ikke har tænkt sig at tage bestik af situationen. I hvert fald vil statsminister Mette Frederiksen (S) ikke forholde sig til Dybvads konklusioner. Uden at have læst rapporten holder hun fast i, at hendes embedsværk er neutralt: “Man må aldrig nogensinde som politiker, og det må man heller ikke i de regeringer, jeg har ansvar for, presse embedsværket hen et sted, hvor embedsværket ikke skal være. Hvis der er eksempler på det, så er det ikke den rigtige måde at gøre det på,” siger hun til DR.
Ugrundige beviser
Andre nyheder får en til at tvivle på, om man overhovedet har forsøgt at gøre en indsats. Det er næsten for mærkeligt til at være sandt: Dommen, der har fået sendt den 33-årige Ahmed Samsam i fængsel for at være syrienskriger – mens flere kilder peger på, at han reelt arbejdede for de danske efterretningstjenester – baserer sig på forkerte oplysninger, hvis rigtighed man kunne have googlet sig til.
DR kunne tidligere på ugen fortælle, at det spanske politi Guardia Civil har undersøgt en helt anden gruppe end den, Samsam angiveligt var tilknyttet. Samsam har flere gange sagt, at han kæmpede for gruppen Kataib Al Iman, mens politiet har udtalt sig om gruppen med det næsten identiske navn Kataib al-Imam Ali. Ifølge politiet eksisterede den oprørsgruppe, Samsam påstod at være en del af, slet ikke, da han tre gange var i Syrien fra 2012 til 2014, hvilket fik dem til ikke at stole på hans forklaring. Det er oplysninger, der gik videre til den spanske domstol, hvor Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)’s advokat, Kammeradvokaten, har udtalt, at Samsam blev dømt efter “grundig” bevisførelse.
Godt nok minder navnene om hinanden, men så stopper lighederne også der: “Det er derfor som at sammenligne pærer og bananer. Samsams gruppe i Syrien kæmpede mod det syriske regime,” siger mellemøsteksperter Puk Damsgård til DR og kalder det en “kæmpe misforståelse”. På samme måde siger Phillip Smyth, forsker i shiaislamistiske grupper for Washington Institute for Near East Policy, at det “næsten ligner, at der er nogen, der ikke ved, hvordan man bruger Google. For det er tydeligt, at politiet må have brugt Google, fordi man helt åbenlyst ikke kender til de her grupper, men kommer til at forveksle dem, fordi navnene lyder ens.” Alligevel tog det ikke DR mere end enkelt Google-søgning på arabisk at finde den rigtige gruppe.
På slående vis er det den samme Karsten Dybvad, der med tidligere departementschef i Justitsministeriet Michael Lunn har opfordret til en kulegravning af Samsam-sagen. I et indlæg i Berlingske har de mere end antydet, at Samsams fængsling lugter af et justitsmord, “som tilmed undergraver efterretningstjenesternes muligheder for at operere”, som Føljetons Lars Trier Mogensen skrev i februar. “Meget taler for, at han snart bør løslades,” lød de tidligere topembedsmænds opsigtsvækkende konklusion.
Samtidig peger den nye drejning altså på, at man ikke har haft et stort ønske om at tjekke efter. Hverken advokaterne, efterretningstjenesterne eller justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil svare på kritikken. Og selv hvis de en dag skulle ændre mening, kommer det formentlig ikke til at ændre så meget. Svaret er givet på forhånd: Embedsværket er lige så politisk neutralt, som Samsam var syrienskriger. /Emma Louise Stenholm