Skærmbillede: DR
Sådan set er svigtet så brutalt, at det bør løbe koldt ned ad ryggen på enhver, der kerer sig om klimaet, men som i et svagt øjeblik lod sig besnære af Mette Frederiksens grønne løfter og stemte på Socialdemokratiet ved folketingsvalget i november.
De løfterige billeder fra valgkampen står jo ret klart på nethinden; den socialdemokratiske statsminister, der går rundt på en mark ved Slimminge Kildeplads mellem Køge og Ringsted flankeret af Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale, Pia Olsen Dyhr fra Socialistisk Folkeparti, Mai Villadsen fra Enhedslisten og Franciska Rosenkilde fra Alternativet. Budskabet var, at det var et sted blandt disse stærke kvinder, man skulle sætte sit kryds, hvis man gik det mindste op i grundvandet.
“Det er næsten ikke til at bære, hvis os, der er her i dag, ikke sørger for, at vores børn og børnebørn får mulighed for at drikke rent vand,” sagde Mette Frederiksen og lød, som om hun mente det. Hun sagde videre, at det, som flanken her var ude at foreslå, var en fredning svarende til omkring fire gange Falsters areal, hvor det altså ikke længere skulle være muligt at bruge pesticider. “Det er det, der går ned og ødelægger vores vand,” forklarede hun til DR, mens de fire andre stod og nikkede.
Det var overraskende toner fra en statsminister, der til at begynde med var rød, før hun var grøn, og siden lige så grøn, som hun var rød, og den dag ude på marken ligefrem mere grøn, end hun var rød. I dag er hun som bekendt mere blå, end hun er rød, og det grønne er mere eller mindre skyllet ud i lokummet.
Hvis man satte kropssprogseksperter til at granske videoen, hvor Frederiksen står ude på marken og taler om, hvor stort et område, der skal fredes, mens hun gestikulerer som en vanvittig, ville de måske vurdere, at hun slet ikke mener, hvad hun siger, sådan for alvor. Franciska Rosenkilde, Alternativets politiske leder, ser i hvert fald ikke 100 pct. overbevist ud i baggrunden. Og ganske rigtigt:
“Mange af os håbede eller troede måske i sidste valgperiode, at hun og Socialdemokratiet var interesserede i at lave grøn politik, som faktisk kom med reelle løsninger på klimakrisen og biodiversitets- og naturkrisen,” sagde Rosenkilde i et interview i Information i weekenden. “Men nu har hun vist, at det er hun i hvert fald ikke.”
I sidste uge fastslog det uafhængige ekspertorgan Klimarådet i sin årlige statusrapport, at regeringens planer for reduktion af klimaskadelige gasser i landbruget er alt for mangelfulde, bl.a. fordi de er “baseret på umodne teknologier”. Og hvis Danmark skal nå sine delmål for at opnå en reduktion af udledningerne med 70 pct. i 2030, er det umuligt at komme uden om en strukturel omstilling af landbruget. Det er Klimarådets klare anbefaling, at der så hurtigt som muligt indføres en afgift på 750 kr. pr. ton udledt CO₂ i landbruget.
750 kr. er totalt uspiseligt for Socialdemokratiets nye broderparti, det kulsorte Venstre. Som regeringspartiets landbrugsordfører Erling Bonnesen siger, vil en afgift i den størrelsesorden “slå landbruget ihjel to-tre gange på samme dag”.
En “klog” afgift
En anden socialdemokratisk politiker, der egentlig var rød, før hun var… eller… var ret rød og temmelig grøn, før hun skiftede fra SF til Radikale Venstre… nej… altså før hun rykkede videre til Socialdemokratiet, hvor hun til at begynde med stadig var pænt grøn og ikke længere så overbevisende rød (i hvert fald som da hun var SF’er), er Ida Auken, partiets landbrugsordfører.
LandbrugsAvisen, som er et medlemsblad for landbrugets lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer, forsøgte forleden at lokke en klar og tydelig udmelding om partiets holdning til Klimarådets anbefaling ud af Ida Auken – uden held. LandbrugsAvisen peger på, at Auken så sent som i oktober sidste år i et debatindlæg i Information skrev, at der var brug for en høj CO₂-afgift (a la det som Klimarådet anbefaler), og citerer direkte fra hendes indlæg: “Dansk landbrug er ikke bæredygtigt i dag. Derfor har vi brug for en grundlæggende omstilling af landbruget til et langt mere plantebaseret, bæredygtigt og økologisk landbrug,” skrev Auken dengang.
I et svar til LandbrugsAvisen skriver Ida Auken nu, at det ikke længere er “et mål i sig selv at reducere antallet af husdyr” i landbruget, nej, en CO₂-afgift skal udformes “klogt”; klima- og miljømålene skal nås “samtidig med at vi udvikler dansk landbrug og skaber en grøn omstilling, der kan inspirere andre lande”.
Det er muligt, at Mette Frederiksen er ligeglad med det her, men Ida Auken ved om nogen, at uret tikker. Hun har endda skrevet en bog om klimaet. Men i stedet for at handle vil hendes parti altså hellere vente på, at Svarer-udvalget, som er en ekspertgruppe nedsat af regeringen, kommer med nogle anbefalinger til, hvordan en afgift kan indføres. Det kan godt gå hen og blive på den anden side af sommeren. Trist, torskedumt og tæske-socialdemokratisk. /Oliver Stilling