Drag queen til oplæsningsarrangement for børn i delstaten Texas. Brandon Bell/AFP/Ritzau Scanpix
Tænk globalt, handl lokalt. Mette Thiesen og Mikkel Bjørn, der begge for nylig er hoppet fra Nye Borgerlige til Dansk Folkepartis stole i Folketingssalen, lader til at have taget det slogan til sig. De har nemlig kastet sig hovedkulds (og hovedløst) ind i en sag, der kun kan anses som meget lokal. Nemlig et arrangement på Frederiksberg Hovedbibliotek.
Det er nok de færreste festligheder på landets biblioteker, der er blevet beskrevet som “dybt bekymrende” og “en glidebane”. Men det er altså de to politikeres ordvalg om arrangementet, der tager udgangspunkt i Renée Toft Simonsens nyeste børnebog Børnene fra Sølvgade. Arrangementet finder sted i anledning af Den Lille Kulturnat og inkluderer et show med to drag queens.
“Jeg kommer til at stå som en Disney-prinsesse og forsøge at få børnene til at glemme tid og sted og bare være i nuet med glitter og glæde,” siger Magnus Lykke Johansen, der optræder som drag queen under navnet Diana Diamond. Og hvem er bange for glitter og glæde? Ikke børn. Og næppe forældrene, der tager deres børn i hånden for at høre en oplæsning af en bog, klæde sig ud og male sig i ansigtet.
Magnus Lykke Johansen har i kølvandet på kritikken af showet, der endnu ikke har fundet sted, modtaget dødstrusler og andre hadefulde beskeder på sociale medier – særligt Facebook. Hadefulde ytringer på sociale medier rettet mod minoriteter er en tendens, der er både dybt bekymrende og en glidebane. I en undersøgelse foretaget af Institut for Menneskerettigheder i 2022, svarer 11 pct. af den generelle befolkning, at de har oplevet at modtage trusler på Facebook. Blandt LGBTQIA+ personer er tallet 39 pct.
Made in USA
Dansk Folkepartis slogan er i virkeligheden Danskerne Først, hvilket henleder tankerne til en tidligere amerikansk præsident. Dansk Folkepartis lokale aktion virker ligeledes inspireret af globale tanker. Eller i hvert fald amerikanske tilstande.
I bogen Free World beskriver kulturhistoriker Louis Menand, hvordan ideer rejste frem og tilbage på Atlanterhavet under den kolde krig, og hvordan amerikansk kultur er skyllet ind over Europa og resten af verden siden. Vi drypper af Pepsi-Cola, har øjnene klistret til amerikanske streamingtjenester og overlader vores data til techgiganterne fra Silicon Valley. Og så udspringer vores politiske aktivisme og magtkritik i høj grad fra landets mange rettighedsbevægelser gennem tiden. Men det er ikke alle amerikanske idéer, som er værd at importere.
Delstaten Tennessee har netop vedtaget et lovforslag, der kriminaliserer dragshows eller “voksenorienterede forestillinger”, der inkluderer “mandlige eller kvindelige efterlignere” på offentlige steder eller steder, hvor det kan ses af mindreårige. Samme dag vedtog delstatspolitikerne en lov, der forbyder mindreårige fra at modtage kønsbekræftende behandling.
Flere amerikanske delstater har introduceret lovforslag, der har til formål at begrænse dragshows. Og i år – altså de sidste to måneder – er der blevet fremlagt i alt 409 anti-LGBTQIA+ love i USA’s delstater. Det er flere end det samlede antal de sidste fem år. En undersøgelse foretaget af nonprofitorganisationen The Trevor Project viser, at lovgivning, der begrænser LGBTQIA+ rettigheder (og den offentlige debat herom) har en negativ påvirkning på unge queerpersoners mentale helbred.
Den amerikanske begrænsning af disse rettigheder beskrives som den nyeste frontlinje i den amerikanske kulturkamp. En kamp, der på den ene side udkæmpes for repræsentation og anerkendelse. Og på den anden (republikanske) side handler om traditionelle kønsroller og en bekæmpelse af den “woke” dagsorden, der “seksualiserer” børn. Sprog, som både Thiesen og Bjørn kopierer i deres kritik af arrangementet på Frederiksberg Bibliotek.
Som politisk forperson for Copenhagen Pride Lars Henriksen udtaler til TV2: “Der ligger en underliggende præmis i, at LGBT-personer er noget, man kan påvirkes til at blive, og at der er et ønske om, at der skal være færre af os, og det, synes jeg faktisk, er en utrolig trist tendens.”
Den amerikanske kamp har på overraskende kort tid taget turen til Danmark. Men helt ærligt. Har de konservative, nationalromantiske politikere glemt, at mangfoldig børneformidling er en lige så stor del af vores kulturarv som de brede bøge? Der er kun tilbage at håbe, at de amerikanske tanker har husket returbilletten. Og i mellemtiden kan man jo støtte sit lokale bibliotek. /Emilie Ewald