Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
“Gode mester,” sagde rådsherren.
Til Jesus Kristus.
Ja, du må meget undskylde, det var ikke for at skræmme livet af dig, men i dag lægger vi ud med en historie fra Lukasevangeliet om frelseren og forsoneren also known as Jesus Kristus. Så det her medlem af det jødiske råd, spørger Jesus Kristus, hvad han kan gøre for at “arve evigt liv”.
Og Jesus Kristus er sådan: “What? Du kender jo budene, mand: Lad være med at slå nogen ihjel, lad være med at stjæle, lad være med at vidne falsk, ær din far og mor og bliv ved med at være gift. Bevar mystikken.”
Den er rådsherren med på, siger han, han har faktisk fulgt de her guddommelige råd til punkt og prikke gennem hele livet.
Jesus Kristus hiver endnu et guldkorn op af lommen: “Sælg alt, hvad du har, og del det ud til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!”
Det sidste råd gør rådsherren sindssygt trist til mode, for han er sygt velhavende. Den altid observante og mentalt tilstedeværende Jesus Kristus bemærker selvfølgelig hans reaktion og beder ham holde op med “at hænge med mulen”: Det “er megasvært for superrige” at komme ind i guds rige, siger han og tilføjer: “Ja, det er lige før, det er lettere for en kamel at komme gennem et nåleøje, havde jeg nær sagt.”
Med fortælling om Jesus Kristus og den rige rådsherre har vi fået etableret den sandhed, at penge – i hvert fald i visse sammenhænge – kan være noget skidt. Det er man sig naturligvis bevidst ovre på Kristeligt Dagblads redaktion. Avisen er helt oppe på lederplads gået ind i en sag om et nyt testområde for nogle 450 meter høje vindmøller, som efter planen skal opføres ved Vadehavet i Ribe Stift.
Testcentret er naturligvis blevet mødt med kritik fra lokale. “Heldigvis,” mener Kristeligt Dagblad (betalingsmur), for “gigantiske vindmøller på højde med Eiffeltårnet [vil] kunne ødelægge et uvurderligt kulturlandskab især omkring Ribe, hvor den verdensberømte domkirke kommer til at stå ikke bare i skyggen af, men nærmest forsvinde i sammenligning med det projekterede testcenter”.
På dette sted i teksten er det, som om den kristelige lederskribent spekulerer, så det knager og brager, på, hvordan vedkommende skal komme op med nogle bedre argumenter. Det afstedkommer følgende sætning: “Ser man udelukkende på profit, er centeret muligvis en god idé, men alle værdier her i tilværelsen er ikke finansielle, og derfor gør kritikerne ret i at protestere imod projektet, også fordi vindmøllernes støj ødelægger stilheden på en del af stiftets kirkegårde.” Det handler om, at “gravfreden skal respekteres”.
Undskyld udtrykket, men argumentationen skriger til himlen. Hvis der er nogen, som er ligeglade med støj fra vindmøller, så er det folk, der er døde. Vindmøller forstyrrer ikke gravfreden. Man må da formode, at de ville live lidt op i de fleste dødes tilværelse, hvis de kunne gøre noget godt for klimaet til glæde for os, der lever eller snart bliver født.
Med Jesu Kristi råd til rådsmanden in mente er det næsten uvederhæftigt at påstå, at vindmøllecentret handler om profit. Vindmøller handler om klimaet. Hallo, mennesket står i en selvskabt klimakrise. Det nytter ikke, at den kristne kirke går hen og bliver not in my backyard-agtig på vegne af folk, der befinder sig seks fod under jorden.
Ligesom Kristeligt Dagblads lederskribent er vi på dette sted i dagens tekst nået til et punkt, hvor vi bryder vores hjerne med, hvordan vi kan få skabt en naturlig stilistisk overgang til verdens finansmarkeder. Ukristeligt tidligt torsdag morgen meddelte den schweiziske storbank Credit Suisse, at den lige låner 50 mia. euro af centralbanken i Schweiz for at holde sig oven vande efter et meget massivt aktiefald.
Psykologisk er det et ubehageligt tidspunkt. I sidste uge gik USA’s 16. største bank Silicon Valley Bank konkurs. Men det lykkedes tilsyneladende med en hurtig indgriben fra finanstilsynsmyndighederne at få forebygget en eventuel kædereaktion. Som Financial Times skriver (betalingsmur), så kan “en mur af penge” – og her mener den britiske finansavis de 50 mia. euro – “absolut afværge katastrofen. Så det er alt for tidligt at skrive en nekrolog over Credit Suisse”. Og så noget med, at banken har et okay cashflow og er dygtige til formueforvaltning.
Vi krydser fingre for verdens finanser. Det er det eneste, vi kan gøre. Det nytter ikke at grave sig ned. /Oliver Stilling