Man skal lige vænne sig til, at tv-serien Succession er tilbage på skærmen. Det er lige før, man havde glemt, hvor selvoptagede, griske og snappy, karaktererne i Roy-familiedynastiet kan være. Eller som Informations Christian Monggaard formulerer det, afstumpede: “De slår hinanden med ord, og selv om de ikke altid er ment så hårdt, som de lyder – ofte dækker de over en afgrundsdyb usikkerhed og desperation hos afsenderen – så rammer de alligevel og gør ondt.”
Udover, at den depraverede mediefamilie, der ejer det, der svarer til virkelighedens Fox News, er ved at starte det nye medieprojekt The Hundred (“en one-stop info shop for kloge mennesker”), er der ikke meget nyt under solen: Desperationen og spydighederne er, som de plejer at være. Som når Shiv bliver afbrudt midt i et investormøde af Tom, hun kun halvt er skilt fra, og som ringer for at sige, at han har været ude med Naomi Pierce, der i øvrigt sidder i bestyrelsen for virksomheden PGM, som Roy-familien vil købe – og tilfældigvis også er Shivs bror Kendalls ekskæreste: “Det er fint. Pissefint. Slå dig bare løs. Knep hende i garderoben […] Man diskuterer ikke noget, der allerede er i gang: Man siger ikke: Hej Shiv. Jeg er oppe i Naomi. Må jeg godt ejakulere?”
Selvom serien fra første dag har været overdrevet – så overdrevet, at man har haft brug for såkaldte rigsdomskonsulenter for at få skuespillerne til at optræde som rigtige milliardærer – er Elon Musk-associationerne langt mere virkelige, end de er karikaturer. Serien er “langt mere præcis, end de folk, den er inspireret af, nogensinde vil indrømme”, siger Bruce Daisley, tidligere vicedirektør for Twitter i Europa, til The Guardian.
Nyhedsbureauet Reuters har derfor spurgt en række mennesker i finansverdenen, hvad man kan lære af Shiv, Kendall, Tom og resten af familiens forretningshemmeligheder i den virkelige verden. Det første og måske mest indlysende er, at du ikke skal blande blod og forretning – med andre ord starte en virksomhed med din familie. Noget andet er, at de mennesker, du omgiver virksomheden med, betyder mere end tallene på bundlinjen. “‘Der var engang en, der sagde til mig: ‘Alle penge er grønne, men ikke alle bestyrelsesmedlemmer er ens.’ Det har hængt ved siden,” siger Kenneth Lin, der er stifter af kreditvirksomheden Karma.
Selvom du heller ikke når så langt uden penge på kontoen, er der måske alligevel noget om det, hvis man hedder Credit Suisse. Den schweiziske bank, der for to uger siden blev opkøbt af UBS, fik det endelige dødsstød, da den saudiske investor Ammar Al Khudairy udtrykte sin manglende tillid til banken, hvis overlevelse altså var domineret af omgivelsernes forventninger til den. Nu har han trukket sig fra sin post som formand for den saudiske nationalbank af “personlige årsager”.
Det er selvfølgelig ikke hans skyld, at Credit Suisse kollapsede. Bankens krak, der har markeret starten på den største bankkrise siden 2008 – var under opsejling længe. Nu er der forlydender om, at der er ved at komme mere ro på markederne, mens den britiske tøjkæde Next (ej at forveksle med den danske regerings nye energikrisestab med navnet Nekst) forventer, at prisstigningerne bliver sløvet over det kommende år – samtidig med, at UBS har hevet sin tidligere CEO Sergio Ermotti tilbage for at styre overtagelsen.
Mens nogle mener, at problemerne er begrænset til for få banker til reelt at blive omsiggribende, er frygten for en egentlig finanskrise langt fra forsvundet. Samtidig kan man læse, at fem franske storbanker nu risikerer bøder for at have svindlet med svimlende 1.043 mia. kr. – med fuldt overlæg i en udskældt skattefinte, som også Danmark er involveret i. Der er tale om banker som HSBC og BNP Paribas, som helt almindelige franskmænd har penge stående hos. Problemerne på tværs af hele den europæiske finanssektor handler altså om langt mere end bare et par enkelte grådige mennesker. Det er family business, når det er værst. /Emma Louise Stenholm