'R.U.R.' (Rossums Universalrobotter). Teaterstykke af Karel Čapek.
“Nogle gange tænker jeg ved mig selv: ‘Hvis du skulle vågne, om det så bare var et øjeblik, så ville du slå mig ihjel for at have skabt dig’.”
Dr. Gall i Karel Čapeks sci-fi-teaterstykke R.U.R. fra 1920.
Elon Musk er ikke en fed fyr. De typer – Jeff Bezos, Mark Zuckerberg og Elon Musk – er ikke folk, man skal overlade alt for vigtige beslutninger til. Det er visionære nørder med fornemmelse for forretning, som har tjent styrtende med penge. Hvis det handler om, at man gerne vil have nogle sparepenge til at yngle for enhver pris, og det gerne må smage lidt af tech og jetpacks og rumfart, så giv dem til Elon Musk. Hvis dit ærinde til gengæld er af etisk eller moralsk karakter, fx noget med menneskehedens ve og vel, så er der altså andre fagpersoner, man bør opsøge.
Siden den amerikanske tech-virksomhed OpenAi i november sidste år lancerede chatbotten ChatGPT (Chat Generative Pre-trained Transformer) har medierne svømmet over med historier om, hvor vild kunstig intelligens er blevet, og hvor langt vi er nået. Det er ikke en ny diskussion, den er ligesom bare vokset eksponentielt – for at bruge et udtryk, technørder godt kan lide.
Den store historie i teknologiverdenen onsdag aften var, at en masse vigtige tech-direktører og teknologiforskere havde underskrevet et åbent brev. I brevet stiller de en række spørgsmål vedrørende udviklingen af kunstig intelligens, som i de seneste år har udviklet sig til et kapløb. Spørgsmålene er udmærkede. “Skal vi lade kunstig intelligens oversvømme sociale medier med propaganda og usandheder? Skal vi automatisere alle jobs? Skal vi udvikle AI-hjerner, der på et tidspunkt kan udmanøvrere os, gøre os overflødige og erstatte os? Skal vi risikere at miste kontrollen over vores civilisation?”
Det er gode spørgsmål, men der er ikke noget nyt i dem. Det sidste spørgsmål har litteraturen og populærkulturen stillet i mere end hundrede år. Forskellen er, at menneskeheden nu er nået til et punkt, hvor vi skal vise, at vi har lært noget af at stille spørgsmålet.
Det nye er, at underskriverne opfordrer til at sætte udviklingen af avancerede AI-systemer på pause i seks måneder, så vi får tid til at undersøge, hvad det egentlig er, vi har gang i, og hvor langt vi er nået. “Denne pause bør være offentlig og verificerbar og inkludere alle nøgleaktører. Hvis en sådan pause ikke kan iværksættes hurtigt, bør regeringer træde til og indføre et moratorium.”
“Nøgleaktører”, “verificerbar”, “regeringer”, “moratorium”. Formuleringerne er meget teatralske, og man kan ikke lade være med at tænke, at brevet må være skrevet af amerikanere. Blandt underskriverne finder man fremtrædende AI-forskere, Apple-medstifteren Steve Wozniak, filosoffen Yuval Noah Harari og den tidligere amerikanske præsidentkandidat Andrew Yang.
De store medier hæfter sig dog først og fremmest ved, at førnævnte tech-milliardær Elon Musk er medunderskriver. Uuuh, det store geni; den kloge, kloge mand, der købte Twitter for 44 mia. dollars. Musk har tidligere udtrykt skepsis over for ChatGPT’s ejer OpenAI, som han selv var med til at stifte i 2015, men forlod i 2018. Det er nu ikke mere end en måned siden, at der var forlydender om, at han selv arbejdede på at udvikle en konkurrent til ChatGPT. Han skal angiveligt have hvervet Igor Babuschkin, der er tidligere seniorforsker hos det britiske forskningslaboratorium DeepMind og specialist i udviklingen af chatbots.
Så meget for Elon Musks advarsler mod kunstig intelligens. Ud fra et forretnings- og konkurrencemæssigt perspektiv ville det jo være genialt, hvis man kunne sætte de andre spillere på markedet i bero i seks måneder.
Når det er sagt, så er ideen om seks måneders pause ikke dum. Seks måneders pause ville gøre underværker i mange sektorer og brancher. Meget politikudvikling ville have godt af at seks måneders pause. Den danske regering ville have godt af seks måneders pause. Det ville være sundt, hvis Facebook blev lukket ned i seks måneder, så forskere kunne undersøge, hvad det lort gjorde ved os; eller man kunne i det mindste undersøge, hvordan Facebook og andre sociale platforme gradbøjer hensynet til privatlivets fred.
Det er paradoksalt, at det eneste område, hvor politikerne agerer, som om der er masser af tid, er klimaet. Hvor mange gange har parlamenter og regeringer ikke afventet svar fra et eller andet klimaudvalg? /Oliver Stilling