Thibault Camus/AFP
Da den franske præsident Emmanuel Macron fredag mødtes med sit kinesiske modstykke Xi Jinping, var det ikke ligefrem krigen i Ukraine, der fyldte mest. Jinping blev rost for det meget velduftende teselskab, mens de to blev enige om et “styrket globalt partnerskab”, hvor Taiwan-spørgsmålet i stedet var øverst på to do-listen. Og her var det altså et helt andet citat, der trak overskrifter fra Frankrig til Kina.
På det franske Air Force One-fly COTAM Unité fra Beijing på vej til Guangzhou lød det fra Macron, at Europa som store hele bør gøre sig mindre afhængig USA. Han har en frygt for, at EU er ved at blive USA’s “medløbere”. Eller mere kontant: “Spørgsmålet, som europæerne skal besvare … er det i vores interesse at fremskynde [en krise] på Taiwan? Nej. Det værste ville være at tro, at vi europæere skal følge med i dette spørgsmål og tage udgangspunkt i USA’s dagsorden og en kinesisk overreaktion.” Europa skal samtidig være en “tredje supermagt”, som Macron sagde det i interviewet med Politico, mens EU i hans øjne skal “øge sin egen forsvarsindustri”.
Flere medier er uenige om, hvordan man skal tolke ordene. Vil Macron virkelig vælge Xi Jinping over Biden, når det kommer til stykket? Eller gentager han bare det, han har sagt længe? Hans idé om strategisk autonomi er ikke ny; det er heller ikke nyt, at han vil gøre EU uafhængig af amerikanske våben, og tænk bare på dengang, han erklærede Nato’s sikkerhedsalliance “hjernedød”. De sidste måneder er retorikken samtidig skærpet, efter USA’s præsident Joe Biden lancerede sin milliarddyre statstøttepakke til grønne virksomheder, der har startet et industrikapløb over Atlanten.
Mere opsigtsvækkende er det, at Macron havde EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen med sig, der ellers de seneste uger har været ret markant i sin kritik af Xi Jinping – og for kort tid siden leverede sine mest Kina-kritiske bemærkninger i lang tid, hvor behandlingen af det muslimske mindretal uighurerne, et handelsboykot af Litauen og netop situationen i Taiwan ikke gik ubemærket hen.
Og mindre overraskende er Xi Jinping omvendt glad for idéen om et tættere samarbejde. Ifølge Politico er flere politiske insidere i Kina sikre på, at USA er på vej ned, og at Macron kan hjælpe med at skubbe den udvikling i den rigtige retning. Som det kinesiske Global Times skrev mandag, opfattes den franske præsidents ord som dødsstødet til “USA’s strategi om at lokke Europa til at inddæmme Kina”.
Alt imens forsøger den amerikanske regeringsadministration selv at nedtone konflikten, mens John Kirby, talsperson for det nationale sikkerhedsråd i Det Hvide Hus, “siger, at der er en enorm konvergens mellem os og vores europæiske allierede og partnere, og hvordan vi tackler [Kinas] udfordring fremover.”
Den mest hånende tone kommer fra amerikanske medier, hvor New York Post kalder Macrons besøg i Beijing decideret meningsløst: “Ingen bør falde for det: Macron repræsenterer kun sit spinkle parlamentariske flertal og sit overdimensionerede ego, ikke europæerne som helhed.” Den franske ambassade i USA kalder da også selv spekulationerne “overfortolkninger” og holder fast i, at Frankrigs officielle holdning til Taiwan-spørgsmålet er fuldstændig uændret.
Og hvad så med Taiwan? Udenrigsminister Joseph Wu “holder øje” med Macron: Han vil helst se tiden lidt an. Der er nemlig ikke foreløbig mange beviser for, at Macron rent faktisk skulle gå all in. /Emma Louise Stenholm