Mistanker om, hvad ens venner mon siger bag ens ryg, kan sommetider være svære at ryste af sig. Særligt hvis man i over et år har ført en tapper forsvarskrig, som truer med at fjerne alt overskud. Vennerne kaster gladeligt gode råd og våben din vej, men undlader at gå direkte ind i kampen. Du er glad for hjælpen, men gruer samtidig for, at den kommer mere af pligt end lyst – og at de allerede har afskrevet dine muligheder for at vinde.
Udadtil har USA trofast markeret sig som en af Ukraines vigtigste støtter. Præsident Joe Biden har annonceret den ene milliarddonation efter den anden, ammunition og missilsystemer er strøget over Atlanten i håbet om, at krigen mellem Ukraine og Rusland udvikler sig til en sand David mod Goliat-fortælling (hvori USA så åbenbart spiller Gud – eller slangebøsse). Ingen har reelt kunnet klandre amerikanerne for ikke at tage stilling, for ikke at give Ukraine en række tiltrængte håndsrækninger. Som det omfattende Pentagon-læk viser, er det dog ikke, fordi amerikanerne er videre optimistiske på ukrainernes vegne.
I interne efterretningsdokumenter fremgår det, at Pentagon ikke bare forventer, at krigen vil trække langdrag, men at Ukraine heller ikke vil kunne opretholde kadencen, eller reelt har de store chancer for at sejre på sigt. Et pessimistisk billede tegnes over Ukraines evne til at opretholde et kapabelt luftforsvar i de kommende måneder, mens en planlagt modoffensiv i Donbas og de sydlige regioner kun spås moderat succes, da “vedvarende ukrainske mangler i forbindelse med uddannelse og ammunitionsforsyning formodentlig vil bremse fremskridtene og forværre tabene under offensiven”.
Det er ædruelig snak, der får selv de bedste amerikanske peptalks til at klinge hult. Ikke at Ukraine lader sig påvirke super meget af afsløringerne. For som en ukrainsk topembedsmand udtaler til Washington Post: “Alle ved, at vi mangler ammunition – præsidenten og forsvarsministeren taler åbent om det. Og det har været åbenlyst for alle siden november, at den næste modoffensiv vil være fokuseret mod syd, først Melitopol og så Berdyansk. Men det præcise sted – det kan vi ændre ugen før.”
Når det kommer til de lækkede dokumenter, giver det da også god mening at slå koldt vand i blodet – særligt med tanke på, at nogle af dem kan vise sig at være forfalskede. Man forstår dog godt, hvis Ukraine ikke er ovenud begejstrede for sine amerikanske venner. Én ting er, at lækket ligner en uhensigtsmæssig PR-sejr for Rusland, der kan glæde sig over Pentagons sortsyn og klumpedumpe-agtige håndtering af fortrolige oplysninger. Noget helt andet er, at det lader til at komme fra en meme-glad gamerbro, snarere end en idealistisk whistleblower.
Torsdag kunne det amerikanske forbundspoliti FBI oplyse, at man har anholdt den 21-årige Jack Texeira, der er menig i efterretningsafdelingen i Massachusetts’ nationalgarde. Som flere amerikanske medier har kunnet berette, har Texeira ikke bare haft adgang til tophemmelige dokumenter, han har også delt dem i en gruppe kaldet Thug Shaker Central på chattjenesten Discord, hvor han var moderator. Primært for at imponere sine anonyme online-venner.
Forunderligt og smådystopisk som internettet nu engang er, er et ellers uanseeligt, lukket forum, hvor yngre mænd mødes for at diskutere våben, spille krigsspil og dele racistiske memes, simpelthen blevet til epicenteret for en omsiggribende, international efterretningsskandale. Det tyder ikke bare på, at det amerikanske efterretningsvæsen har vokset sig til en uoverskuelig størrelse, hvor selv lavtrangerende folk får adgang til opsigtsvækkende, hemmelighedsstemplede papirer. Det tyder også på, at USA har en helt særlig evne til at udstille selv sine bedste venner. Hvem skulle dog have troet det. /David Dragsted