Stephen Lam/Reuters/Ritzau Scanpix
En ansættelse af en nyhedsvært på Kuwait News har trukket overskrifter i hele verden. Nyhedsværten er en høj, lyshåret kvinde ved navn Fehda og klædt i et smart casual jakkesæt. Hun læser nyheder op foran en blå baggrund, og det er ikke ligefrem opsigtsvækkende. Hvis man kigger lidt nærmere, er hendes mundbevægelser dog en smule forsinkede. Det er mest tydeligt, hvis man forstår arabisk, som hun taler. Forsinkelsen afslører, at hendes intelligens er kunstig. Den angiveligt almægtige AI kan nu også agere nyhedsvært.
Det var imidlertid ikke udsigten til at blive erstattet af en kunstig intelligens, der chokerede den amerikanske vært på tv-programmet 60 Minutes, da han fik besøg af Googles CEO Sundar Pichai i søndags for at tale om AI. Det var snarere meldingen om, at Googles kunstige intelligens på mystisk vis har lært sig selv at tale bengali, og at den indeholder en “black box” som selv ikke de kloge hoveder i Google kan åbne.
“Vi har ikke alle svarene endnu, og teknologien bevæger sig hurtigt. Holder det mig vågen om natten? Absolut,” fortalte Pichai. Hans udpensling af sine mareridt har dog fået flere AI-forskere til at minde om, at kunstig intelligens hverken er magisk eller “i live”. Derudover har den kunstige intelligens formodentlig ikke lært sig selv et fremmedsprog.
Pichai var trods sin ihærdige indsats dog ikke kun sendt i byen som dommedagsprofet. Interviewet gav også Google en anledning til at fortælle om deres nyligt lancerede bud på en AI-chatbot. Chatbotten ved navn Bard skal konkurrere med den delvist Microsoft-finansierede ChatGPT, hvis overlegne evner fik Google til at erklære en intern code red i efteråret. Nu blinker advarslen mørkerødt. Samsung overvejer nemlig at erstatte Google med Microsofts Bing – der har en chatbot drevet af samme teknologi som ChatGPT – som standardsøgemaskine på sine enheder.
Uanset om det skyldes reel frygt eller iskolde forretningsinteresser, meldte Pichai sig samtidig ind i det efterhånden ret højlydte kor af eksperter og iværksættere, der efterspørger regulering på området. Reguleringen kan nemlig ikke følge med den teknologiske udvikling. Da EU i 2021 præsenterede deres forslag til en AI-forordning, der vil kategorisere de kunstigt intelligente systemer ud fra, om deres brug udgør en “høj risiko”, beskrev EU-Kommissionen tilgangen som “fremtidsikret”. I mellemtiden er vi dog hoppet ind i fremtiden med begge ben, og den beskrivelse virker allerede forældet.
Herhjemme står vi også i vand til knæene. Det seneste udkast til EU’s AI-forordning blev forhandlet i december, men i Danmark druknede (betalingsmur) debatten ifølge forperson for Folketingets IT- og Digitaliseringsudvalg Lisbeth Bech-Nielsen (SF) i “bogstavkombinationer og regeringsdannelse.” Det fortalte hun til en åben høring om “AI’s konsekvenser for arbejdsliv og faglighed” i sidste uge.
“Det er mere end i 11. time, at vi diskuterer det her,” lød det fra Bech-Nielsen under en paneldebat om EU-lovgivningen på Christiansborg. Alligevel var Bech-Nielsen den eneste folketingspolitiker til stede til arrangementet. Der er næppe grund til at ligge søvnløs som Pichai, men behøver resten af Folketinget ligefrem at sove i timen? /Emilie Ewald