Ritzau Scanpix
Målet om at få flere unge på erhvervsskolerne støttes af alle på Christiansborg, og derfor handler de pludseligt opblussede uenigheder alene om midlerne. Og her står fronterne til gengæld hårdt over for hinanden og opsigtsvækkende nok ikke mindst internt i SVM-regeringen.
De politiske reaktioner på de vidtgående forslag, som Reformkommissionen fremlagde onsdag, stikker i to klare og modsatrettede retninger, hvor Socialdemokratiet og Venstre repræsenterer hver deres ideologiske position – og den nye skolefejde spalter dermed regeringstoppen indefra.
På den ene side ønsker Socialdemokratiet at gennemføre et større opgør med både de almene gymnasier og de frie skoler, først og fremmest de populære efterskoler. Frem for at fokusere kræfterne på at forbedre erhvervsskolerne – og dermed få de unge til aktivt at tilvælge håndværksuddannelser – er planen at tvinge landets teenagere til at tage til takke med deres anden- eller tredjeprioritet.
Under den forrige S-regering blev der derfor nedsat en Reformkommission, som med professor Nina Smith i spidsen skulle komme med forslag til at mindske optaget på de almene gymnasier – og særligt begrænse væksten i den rugekasse for spirende akademikere, som efterskolerne i stigende grad bliver set som. For når først unge kommer på efterskole, får de lyst til at lære mere.
For Socialdemokratiet er det blevet en vigtig værdipolitisk markør, at gymnasierne – som i dag er førsteprioritet for tre ud af fire unge – ikke længere skal være så dominerende, og derfor er det helt efter planen, når Reformkommissionen nu har fremlagt forslag, der skal få flere af de unge, som alligevel ender med at klare sig dårligt i gymnasiet, til at besinde sig og søge mod en erhvervsskole i stedet.
“Deres konkrete forslag er et visionært bud, som vil kræve store forandringer, og som fortjener at blive studeret og diskuteret grundigt,” lyder det forventeligt fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). For Reformkommissionen har leveret det, som Socialdemokratiet ønskede med forslaget om en ny hpx-uddannelse og en reel rundbarbering af de frie efterskoler.
Men Socialdemokratiet regerer ikke længere alene. Efter valget er statsminister Mette Frederiksen (S) blevet nødt til at lytte til andre partier, ikke mindst de to regeringspartnere Venstre og Moderaterne. Og mens Lars Løkkes parti er begejstret for alle reformtiltag, har Venstre reageret med en prompte afvisning.
For på den anden side står Danmarks liberale parti, Venstre, som historisk er rundet af den grundtvigianske tradition med frie og lokaltforankrede skoler, og som derfor straks er kommet særligt efterskolerne til undsætning. For Venstre er og bliver efterskolerne én af de største og mest enestående succeser i det danske uddannelsesvæsen, og værdsættelsen af unges frie valg spiller også en afgørende rolle.
På samme måde som Venstre modsatte sig S-regeringens forslag om at omfordele unge til gymnasierne efter forældrenes indkomst, vil de også nu blokere for, at efterskolerne fremover kun skal være for de allerrigeste.
“Efterskolerne er unik del af vores kulturarv og er med til at give unge mennesker venner for livet og spore dem ind på deres interesser. Efterskolerne gør et stort stykke arbejde for unges trivsel, idet de ruster de unge til at være mere selvstændige og indgå i meningsfulde relationer med andre, hvor de har medansvar for, at fællesskabet fungerer,” siger børne- og undervisningsordfører for Venstre, Anni Matthiesen, og fortsætter:
“Venstre vil ikke tage penge fra efterskolerne. Vi må for guds skyld ikke spolere noget, der fungerer så godt og gavner så mange. For vi skal investere i vores uddannelsessystem.”
Realpolitisk og symbolsk har Socialdemokratiet og Venstre dermed fået placeret sig i hvert sit hjørne, og det er svært at se, hvordan de to klassiske rivaler i dansk politik skulle kunne blive internt enige om et kompromis, der omfatter en omvæltning af indgangen til ungdomsuddannelserne.
For Socialdemokratiet er det afgørende, at de voksne bestemmer – og at den højere middelklasse ikke længere skal sætte normen. Omvendt er det principielt vigtigt for Venstre, at de unge skal have et frit valg – og at der fortsat skal være rum for forskelligartede tilbud på tværs af landet.
De dybe uenigheder vil sandsynligvis blokere for større omlægninger, og det er derfor mere end tvivlsomt, om der overhovedet vil blive oprettet den nye hpx-uddannelse, som Socialdemokratiet ønsker, eller om efterskolerne kan få lov til at leve videre, som Venstre kræver. Intet er afklaret, og usikkerheden råder igen på skoleområdet.
Paradoksalt nok kan den politiske hårdknude også komme til at blokere for diskussionen om det egentlige problem: Hvordan bliver erhvervsskolerne mere attraktive? I stedet for at udkæmpe ideologiske slag om vejen frem til ungdomsuddannelserne, kunne det måske være en idé at bruge kræfterne på at udvikle nogle håndværksuddannelser, som de unge gerne ville gå på.
I de senere år er bevillingerne til erhvervsskolerne faldet drastisk, sammen med frafaldet. Og heri ligger ret åbenlyst den mest påtrængende udfordring: Frem for at begynde med at forringe de mest populære uddannelsestilbud, og opildne frustrationer blandt unge – måske ligefrem til ingen verdens nytte – ville det nok være mere snusfornuftigt at begynde med at løse kerneproblemet, nemlig at erhvervsskolerne bliver fravalgt.
Men så ligefremt skal det åbenbart ikke være. Uddannelsespolitik handler nemlig mest om de voksne. Og deres gamle fejder. På mærkværdig vis er de forkætrede erhvervsskoler atter blevet skubbet ud i glemslen. /Lars Trier Mogensen