Nyhedsanalyse
Flygtningetopmøde i kancelliet
Den tyske kansler Olaf Scholz har onsdag inviteret til flygtningetopmøde for borgmestrene i landets 16 delstater. Mens han i EU vil have værdierne tilbage, ser hans egne grænser kun ud til at blive trukket endnu tydeligere op.
Det ser godt ud på overfladen: På gårsdagens Europadag lød det fra den tyske kansler Olaf Scholz, at han ikke kan vente længere. Den europæiske flygtningekrise er ved at nå samme niveau som i 2015, og der skal ske noget. Allerhelst så hurtigt, at den langt udtrukne asyl- og migrationspagt kan stå færdig i starten af 2024, hvor der også er europæisk valg. Diskussionerne på EU-niveau har alt for længe været i dødvande.
Scholz vil have “bedre forvaltning og organisering af irregulær migration – uden at forråde vores værdier”, sagde han i sin tale i Strasbourg, hvor han også foreslog at samtænke arbejdsmarkeds- og flygtningepolitikken. Tyskland har brug for flere hænder, og hvorfor ikke løse det ved at åbne grænserne?
Det lyder bekvemt. Men bag facaden gemmer sig en anden politisk virkelighed derhjemme: Migranter og flygtninge i landets 16 delstater står i kø til mad og drikke, mens kansleren onsdag har inviteret til flygtningetopmødet i kancelliet. Her vil borgmestrene presse regeringen til at give dem flere penge til ophold, varme og integration, men ifølge Scholz er der lukket ved kasse et.
Også finansminister Christian Lindner siger, at migrationsspørgsmålet ikke kan løses med penge, og at regeringen i øvrigt giver nok. Selv har han problemer med at finansiere sine budgetter til 2024, og store dele af det øvrige EU står i gæld til halsen. Han vil til roden af problemet, men den rod er ikke den, Scholz foreslog i Strasbourg. Det er “nødvendigt med hegn”, siger Lindner og vil have flere udvisninger af flygtninge.
Det lader langt de fleste tyske politiske partier til at være enige om. For selvom de vil have flere penge, efterspørger de også et loft over antallet af flygtninge. Og konsensussen er blevet så bred, at selv De Grønne ser ud til at have gået med på idéen om lejre ved EU’s grænser, der beskrives som potentielle fængsler, hvor flygtninge vil vente forgæves på asyl. Ifølge et fælles resolutionsudkast vil de 16 forbundsstater også have grænsekontrollen udvidet til flere nabolande i EU.
Det er kun få uger siden, at europaparlamentarikerne blev enige om flere mure og færre flygtninge. Samtidig har Rwanda-planerne fået nyt liv med opbakning fra Østrig og virker pludselig realistiske. Og mens selvom Scholz signalerer nye dyder i Europa, er grænserne trukket tydeligere op derhjemme. Selv Scholz synes at have givet op. /Emma Louise Stenholm