Nyhedsanalysen
Musik til døden
Musik til døden
Da det i april kom frem, at den japanske komponist og producer Ryuichi Sakamoto (坂本 龍) var død, 71 år gammel, skrev vi om den spilleliste, Sakamoto engang havde lavet til sin yndlingsrestaurant i New York. Kort fortalt mente komponisten ikke, at restauranten kunne spille intetsigende muzak for sine gæster, så i stedet fik han sammensat 3 timer og 19 minutter med perfekt baggrundsmusik. Men hvad nu hvis man slet ikke skal spise, men snarere lægges i graven? Det havde Ryuichi Sakamoto selvfølgelig også tænkt på. Før sin død lavede han nemlig en sidste spilleliste, der skulle spilles ved hans egen begravelse – og den er nu blevet offentliggjort.