Kunstige bekymringer

Hvor farlig er kunstig intelligens? Det kommer nok an på, hvem der bruger det – og til hvad.

I USA står advokaten Steven Schwartz – ironisk nok – til selv at blive sigtet, efter han har brugt ChatGPT til at “hjælpe” ham med sit arbejde. Schwartz havde bedt chatbotten om eksempler på tidligere retssager mod flyselskaber, og ChatGPT havde gladeligt genereret en grundig liste. Problemet var bare, at chatbottens eksempler var helt og aldeles opdigtede. Det havde Steven Schwartz dog ikke opdaget, så han brugte dem i en retssag. Man kan godt frygte for hans klienter, at Schwartz ikke er verdens bedste advokat; manglen på kildekritik er jo kriminel. Havde han spurgt ChatGPT bare lidt mere til råds, havde chatbotten sikkert selv sagt, at dens tekster ikke holder i retten.

Ved Folketingets afslutningsdebat valgte Mette Frederiksen onsdag at spille sine kollegaer et lille puds. “Det har været en ære og en udfordring at lede en bred regering i det seneste folketingsår. Vi har arbejdet hårdt for at samarbejde på tværs af partier og sikre en stærk og bæredygtig fremtid for Danmark,” indledte hun sin tale. Allerede her burde alarmklokkerne jo bimle, for hvor var punktummerne og de søgte henvisninger til Shu-bi-dua?

Statsministeren fortsatte et par minutter, inden hun afslørede, at taleskriveren var ChatGPT. “Kunstig intelligens er ikke længere fremtid. Den er virkelighed, og den vil forandre vores samfund i et omfang, som vi slet ikke forstår endnu,” sagde hun. Pludselig lød Mette Frederiksen atter som sig selv: Som den evigt frygtsomme profet, der bare gerne vil beskytte danskerne. Den tone kunne ChatGPT slet ikke matche.

Dommedag igen

Sideløbende med Folketingets afslutningsdebat var der også godt gang i AI-snakken i Sverige. Her holdt det såkaldte US-EU Trade & Tech Council (TTC) møde om, hvordan man skal tackle kunstig intelligens med ny lovgivning. EU-kommissær Margrethe Vestager var naturligvis til stede, og ifølge hende arbejder man på en såkaldt “code of conduct”, som techvirksomhederne skal kunne skrive sig op til frivilligt. Tanken er, at man med AI-retningslinjerne kan lappe de mange huller, indtil man får noget bindende lovgivning. For som Vestager udtrykte det, skal “demokratiet bevise, at vi er lige så hurtige som teknologien”. Er det egentlig ikke vildt at tænke på, at ChatGPT ikke engang har været på markedet i et år?

I Silicon Valley-kredse er man for længst begyndt at tale om, hvad ens “P(doom)” er – sandsynligheden for, at kunstig intelligens vil udgøre en eksistentiel risiko for menneskeheden. Over frokosten leverer bekymrede techansatte kort sagt deres estimater for, om Terminator vil blive en dokumentar. Meget ukarakteristisk plæderer techgiganterne også selv for, at der skal være øget regulering. Typer som Geoffrey Hinton – der ofte beskrives som ‘AI’ens gudfader’ – er samtidig begyndt at lyde som Joshua Oppenheimer, der nu advarer om atombomben efter selv at have opfundet den. Så sent som i denne uge har hundredevis af AI-folk også underskrevet en meget sigende erklæring:

“At mindske risikoen for udryddelse på grund af kunstig intelligens bør være en global prioritet på linje med andre samfundsrisici som pandemier og atomkrig.”

Ja, det er altsammen meget opsigtsvækkende. Verdens førende eksperter råber højt om, at truslen mod menneskeheden ikke må ignoreres. Lovgiverne nikker anerkendende, men synes ude at stand til at indføre lovgivning, der vil kunne løse problemet, før det er for sent. Det er jo klimakrisen om igen. Lagde du i øvrigt mærke til, at AI-eksperterne helt glemte at nævne den som samfundsrisiko? /David Dragsted