Margrethe 2.0

Hun er den nye magtdronning. Ingen dansk politiker har nogensinde stået i spidsen for et så modigt, vildt og omvæltende initiativ, som da Margrethe Vestager i går krævede, at Apple skal betale op mod 100 mia. kr. i efterskat. Hvis dét lykkes, vil hun ændre samfundsudviklingen, også her i Danmark, mere end selv statsminister Lars Løkke Rasmussen kan med sin 2025-plan.

EU’s konkurrencekommissær har kastet sig ud i en kamp mod de helt store tech-konglomerater, der i bedste fald kan ende med både at give små iværksættere fair konkurrencevilkår og at genskabe muligheden for at inddrive skatter – altså både bedre betingelser for lokale tech-entreprenører i Europa og en fortsat finansiering af vores velfærdsmodeller. Begge dele er lige afgørende for at sparke gang i en bæredygtig vækst i Europa.

Argumentet fra Margrethe Vestager er knivskarpt: Irland har brudt EU’s konkurrenceregler ved at tillade, at særligt Apple kun skulle betale 0,005 procent i skat – hvorved andre firmaer er blevet snydt: ”Kommissionens undersøgelse viser, at Irland gav ulovlige skattefordele til Apple, som gjorde det muligt at betale væsentlig mindre i skat end andre virksomheder igennem mange år,” udtaler en stålsat Margrethe Vestager.

Hun vil ikke længere acceptere, at Irland underbyder det indre marked ved at lave lyssky lokumsaftaler med giganterne, til skade for alle andre. Derfor skal Apple – verdens mest værdifulde selskab – nu betale den skat, som det californiske vidunder ellers i årevis har forsøgt at undslå sig ved at placere sig i selskabsskattelyet Irland. Sådan er det jo!

Som konkurrencekommissær udstiller Margrethe Vestager for den måbende offentlighed, at den vigtigste politik i dag udfoldes på europæisk plan, uanset hvor fjern og bureaukratisk tiltagene end kan forekomme. Og Margrethe Vestager kan samtidig ende med at indtage podiepladsen som den mest indflydelsesrige dansker, siden, ja, siden Margrete 1., der grundlagde Kalmarunionen. For Apple er kun én af skydeskiverne.

Google, Starbucks, Amazon og selv russiske Gazprom er under anklage fra ‘Dronning Margrethe 2.0’. Også McDonald’s risikerer at skulle betale betydelige beløb i skat på grund af lidt for lukrative skatteaftaler med Luxembourg. Princippet er enkelt: Selv de største spillere skal efterleve reglerne, og de rigeste skal dermed ikke længere kun bestikke sig til særordninger.

Den mulige gevinst er mindst tredobbelt, hvis ikke ligefrem firedobbelt: For det første vil der komme en klækkelig sum i kassen, som alle andre skatteydere ellers hidtil har måttet betale. For det andet vil giganterne, der hidtil har følt sig for store til at følge landes lov og ret, fremover være tvunget til at svare enhver sit, og skatteindtægterne vil således øges – hvorved f.eks. personskatter kan sænkes mærkbart. For det tredje vil konkurrencen blive åbnet op, så mindre virksomheder kan byde ind på rimelige vilkår, og innovationskraften vil blive sluppet mere løs.

Den fjerde og bestemt ikke uvæsentlige gevinst ved Margrethe Vestagers offensiv er, at nationale politikere og millioner af vælgere pludselig kan forstå idéen med EU-samarbejdet. Pludselig træder det klart frem, at EU-kommissionen rent faktisk tjener et højere formål, nemlig at sikre åbne og ligeværdige konkurrencevilkår på tværs af grænserne i Europa.

I en tid, hvor grænserne er ved at blive genoptegnet – og nye mure bygget, så man ligefrem kan frygte, at 1989-revolutionen er ved at blive spolet baglæns – er det opløftende at se Margrethe Vestager træde i karakter og gå forrest med et opbyggeligt projekt, som vil styrke europæisk økonomi, og som intet land ville være i stand til at kunne forfægte alene.

Apple, Amazon og selv Gazprom skal være hjertens velkomne i hele Europa – så længe de blot accepterer, at almindelige retsstatslige principper om skattepligt og fair konkurrence, naturligvis, også gælder for dem. Virkeligheden er nemlig, at firmaerne har rige muligheder for at tjene penge på de vilkår, der gælder for alle andre tech-firmaer.

Tankevækkende nok har Vestagers udmelding endnu ikke påvirket Apples aktiekurs. Forklaringen kan være, at markederne foreløbigt tror mere på Apple, når de blankt afviser at skulle betale efterskat: ”Det er et fuldkommen opfundet beløb. Vi betalte 400 millioner dollar i skat i Irland i 2014. Vi var en af de største skattebetalere i landet, formentlig den største. Kommissær Vestager brugte den forkerte nævner i sit regnestykke ved at bruge et beløb, som ikke kan henføres til de irske selskaber. Og hun brugte en forkert tæller ved ikke at inkludere alle de skatter, vi betalte i Irland,” udtaler Apples økonomichef Luca Maestri.

Slagsmålet kan komme til at stå på i årevis. Fremtiden for Europa står på spil. Velkommen til Vestagers fagre verden. May the force be with you…