Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Spørger man statsminister Mette Frederiksen (S) – som journalist Stéphanie Surrugue gjorde på Folkemødet torsdag – er hele diskussionen om, at hun skulle bejle til posten som Nato-generalsekretær, nu åbenbart vand under broen.
“Jeg er meget glad for mit arbejde, og det har jeg tænkt mig at blive ved med at passe. Så nej, jeg er ikke på vej til Nato,” lød det meget direkte fra Frederiksen. Faktisk ville hun gerne vædde en flaske fransk rødvin på, at hun fortsætter som statsminister efter sommerferien – alt imens det blev det kaldt en “rigtig, rigtig god løsning”, hvis nuværende generalsekretær Jens Stoltenberg bliver på posten. Og så skulle den debat vel gerne være begravet, eller hvad?
Tjo, udtalelserne viser vist snarere, hvor kalejdoskopisk sandheden ofte bliver behandlet i dansk politik. Det er lidt ligesom, når statsministeren insisterer (betalingsmur) på, at Danmark både er et grønt foregangsland, og at vi kommer til at leve op til klimamålene i 2025: Det er mest noget, vi leger kan være rigtigt, mens klimaforskerne godt hæse i stemmen råber videre om, at vi allerede nu ser krisens konsekvenser med den ekstreme tørke.
På samme måde fortsætter (betalingsmur) de interne magtkampe i Socialdemokratiet, trods Frederiksens blanke Nato-afvisninger. Og på samme måde nægter de øvrige partiledere stadig at tro på, at Mette Frederiksen skulle tale sandt. Inger Støjberg (DD) siger ligefrem, at Nato-drømmene “er lige præcis sådan en ting, man som statsminister godt må lyve om”. Tænk, tyv tror jo, at hver mand stjæler. Heller ikke Mette Frederiksens forsøg på at kickstarte en ny diskussion om aktiv dødshjælp ser ud til at have fungeret som afledningsmanøvre. For så nemt lader Mette Frederiksens Nato-kandidatur sig altså ikke aflive.
Farvel til havet
Det kan det danske havmiljø til gengæld sagtens – altså blive aflivet. Som både DR og Politiken skriver i anledning af, at regeringen har præsenteret en ny vandplan til 5,7 mia. kr., som skal sikre et bedre havmiljø frem mod 2027, er den nemlig helt gal (betalingsmur) ved kyster og i fjorde henover hele landet. Alger og såkaldt fedtemøg hober sig op; lystfiskere har aldrig set magen. Og som biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund Kaare Manniche Ebert understreger, kan katastrofen næsten ikke underdrives:
“Havet er danskernes dna. Vi går alle tur ved havet og tænker, hvor er det skønt. Men lige under er det dødt, og det er ikke gået op for danskerne endnu. Det svarer til, at alle danske bøgeskove rådner væk. Det er den følelse, jeg har. Vi har et hav, der burde være levende.”
Pilen peger – til ingens større overraskelse – tilbage på landbrugets kvælstof- og pesticidudledninger. Ifølge professor på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet Stiig Markager bliver de stadig ikke reguleret nok. Heller ikke i regeringens nye plan, hvor der ellers lægges op til at nedbringe udledningen af kvælstof med 10.400 ton årligt. For hvis det virkelig skal batte, skal tallet ifølge Markager op på 20.000 ton – og det vil kræve, at “at man omlægger et areal, der svarer til Fyn og Lolland til sammen, fra intensiv landbrugsdrift til natur eller eventuelt vedvarende græs”.
En sandhed, man åbenbart stadig har svært ved håndtere politisk, er, hvor ødelæggende vores landbrug har det med at være. Og i modsætning til hele Nato-virakken er det faktisk ikke noget, man kan tillade sig at lyve om. Selvom forsyningsselskaberne siger, at de godt kan følge med danskernes vandforbrug i varmen, har driftschef for Vandcenter Syd Andreas Bjørn Bassett jo helt ret, når han siger, at der “er noget principielt i, at vand er en knap ressource”. Derfor er det heller ikke rar læsning, når han lige efter påpeger, at man er blevet “mere pressede over de seneste års mange pesticidfund, som betyder, at vi generelt har en mere sårbar situation, hvor der ikke er helt den samme buffer-kapacitet, som der var for seks-otte år siden”.
Det er mildest talt noget fedtemøg – og værd at huske på, når landbruget atter får en håndsrækning på grund af manglende regn. /David Dragsted