Naturen bløder i Danmark

Danmark er ved at blive forvandlet til et østeuropæisk land – bare uden vild natur.

Politisk set ligger den danske regering i stigende grad på linje med lande som Polen, særligt når det gælder den skrøbelige balance mellem at give frit spil til agro-industrien og så at prioritere plads til et levende miljø. For både Danmark og Polen vægter landbruget højest.

I magtspillet om den nye EU-naturgenopretningsplan, som netop er blevet vedtaget med et knebent flertal, har Danmark således stået på samme side som Polen, og begge lande har ihærdigt forsøgt dels at sænke kravene til naturbeskyttelse og dels at få indføjet så mange undtagelser som overhovedet muligt. Og missionen lykkedes.

Planen for naturgenopretning i Europa er blevet langt mindre ambitiøs, end der var lagt op til i det oprindelige udspil. Miljøminister Magnus Heunicke (S) kunne da heller ikke engang få opbakning fra andre partier i Folketinget, da han for nylig præsenterede Danmarks forhandlingsmandat på Christiansborg. Det var et afslørende øjeblik.

Præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, har længe kritiseret regeringen voldsomt: “Det frustrerer mig dybt, at Danmark indtager den samme position over for naturen, som Polen i årevis har indtaget over for klimaet. Det er pinligt.”

Eftersom SVM-regeringen har sit eget flertal – og derfor ikke behøver opbakning fra andre partier – kunne Danmark officielt fortsætte presset for lavere miljøstandarder i Bruxelles, og det er lykkedes for Magnus Heunicke at få gennemtrumfet klare forringelser i den endelige EU-naturgenopretningsplan.

Mest markant er ordlyden blevet ændret afgørende, idet det nu ikke længere er “forringelser” af økosystemerne, men kun “væsentlige forringelser”, som skal genoprettes i de kommende årtier. Samtidig har den danske regering fået indføjet undtagelser, så der ikke behøver at blive taget hensyn til havmiljøet i militære øvelsesområder eller zoner med vindmøller.

Udadtil forsvarer regeringen sig med, at Danmarks støtte til den udvandede naturgenopretningsplan lige akkurat blev udslagsgivende. Ved afstemningen i EU’s ministerråd stemte 20 medlemslande for, mens seks lande forsøgte at blokere. Dermed lykkedes det præcis at opnå kvalificeret flertal:

“Jeg har prøvet mange hastesager og andet, men jeg har faktisk aldrig prøvet så tæt en aftale. Men det havde også været fuldkommen uoverskueligt og uansvarligt, hvis vi ikke var nået til enighed på mødet,” siger (betalingsmur) Magnus Heunicke til Information: “Jeg anerkender fuldt ud, at der er nogle justeringer, og jeg synes, det er nogle gode justeringer.”

Ved afstemningen endte Danmark og Polen på hver sin side: Heunicke stemte ja til den laveste fællesnævner, mens hans polske kollega stod fast på naturmodstanden. Og dermed kan der udadtil fastholdes en officiel fortælling om, at Danmark og Polen ikke står sammen i kampen for landbrugets manøvrerum:

“Det er blevet fremstillet, som om Danmark skulle være i klub med Polen, og det er jo helt forkert,” siger Heunicke videre og tilføjer: “Jeg er ikke enig i den læsning af Danmarks position, og det tror jeg heller ikke, man kan finde nogen i rådssalen, der er.”

Kendsgerningerne er imidlertid noget mere ubekvemme. For faktum er, at Polen i dag ligger over gennemsnittet blandt EU-landene, når det gælder naturbeskyttelse, mens Danmark er sunket ned på en sidsteplads: I Polen er 19,6 pct. af landarealet i dag udlagt som Natura 2000, mens Danmark skraber bunden med blot 8,3 pct. af vores landareal, der er prioriteret til sjældne naturtyper og vilde dyre- og plantearter.

Intet sted i Europa er naturen efterhånden så udpint og gold som her i Danmark, og selvom polakkerne altså ikke vil rykke hurtigere frem, er deres udgangspunkt for at sikre fri og vild natur også fundamentalt meget bedre. Danmark begynder så mange skridt bagved selv lande som Polen, at det næppe kommer til at gøre en mærkbar forskel, at den danske regering nu har stemt ja til en discountløsning, der er marginalt mere vidtgående, end hvad regeringen i Warszawa vil være med til.

Naturmæssigt er Danmark blevet en så forpint plet på jordkloden, at selv Verdensnaturfonden er begyndt at anbefale, at danske penge til naturgenopretning kan være bedre brugt i andre lande, simpelthen fordi der mange steder ikke længere er fri natur tilbage. Artsrigdommen, også kaldet biodiversitet, er bombet helt i bund, både til lands og ude i vandet. Det agro-indstrielle kompleks, også kaldet landbruget, har renset det danske landskab for insekter, spindlere, fugle og alskens kryb.

Selv hvis EU-naturgenopretningsplanen skulle gå efter planen, vil Danmark ikke engang nå op på polsk niveau i løbet af den næste generation. /Lars Trier Mogensen