Du spiller godt af en pige at være

Stine Poulsen får en besked på sin telefon.

”Det er igen en, der spørger, om jeg er hende pigen på e-sportslinjen. Jeg ved ikke, hvem det er.”

Hun har fået flere af den slags beskeder, de fleste er fra drenge. Der går 91 drenge på e-sportslinjen på Vejle Sports College. Der går én pige, det er Stine. Hun er 15 år og har peanuts, kopnudler, Topform-sodavand og make-up-fjerner i sit skab i køkkenet.

Hun bruger make-up-fjerneren, når hun er færdig med dagens almindelige hhx-undervisning og går over i ”gamer-huset” omkring klokken 13.30:

”Det bliver varmt derinde, når alle computerne kører, og der er så mange mennesker. Så gnider jeg mig i øjnene, og så bliver det tværet helt ud. Så vil jeg hellere tage det af.”

Hun viser rundt på skolen, der er bygget af lidt mere glas og blankpoleret stål end den gennemsnitlige kommuneskole. Man får også en fornemmelse af, at de studerende er lidt mere unge og smukke end den gennemsnitlige gymnasieklasse. Der står pokaler i indgangshallen, og ved siden af kantinen finder man en ‘wall of fame’. Nicolai Mørcke, dansk og nordisk mester i kajak, og Andreas Brertelsen, dansk mester i spydkast, hænger der blandt mange andre.

Vejle Sports College tilbyder unge sportstalenter en ungdomsuddannelse sideløbende med, at de kan træne hver deres sportsgren på topplan. Sidste år oprettede skolen som den første i Danmark en linje for e-sport, som optog 15 elever. I år blev der optaget 77. De har kun frasorteret, hvad rektor Nikolaj Primdal kalder ”casual gamers”, der spiller flere forskellige spil på hobbyplan.

Efter køkkenet viser Stine Poulsen vej til gamer-rummet, der ligner og lyder som et edb-lokale fra 90’erne på steroider. Omkring 50 sorte computere summer side om side, de er store, og de har headsets, så spillerne kan snakke med hinanden. ”Seier Capital” står der med fede typer på sponsorbagvæggen. Erhvervsmogulen Lars Seier Christensen forventer, at talentmassen i dansk e-sport giver økonomisk afkast. Sammen med Bjarne Riis har han netop investeret et hemmeligt millionbeløb i e-sportsorganisationen Tricked, der holder til i Vejle.

Det er blevet big business at spille computer. En milliardindustri, der vokser med cirka 25 procent om året. Hvor de største stjerner er 18-20 år og vinder pengepræmier på op til 400 millioner kroner. Og hvor 400.000 tilskuere møder op på stadion til de største turneringer. Mens 89 millioner mennesker ser med online. Næste år stiger seertallet nok til 145 millioner, mener man.

Piger spiller drenge, drenge spiller piger

Lars Seier Christensens investering plejes af spillere fra hans eget Tricked-hold, der underviser her to gange om ugen. Men eleverne kommer også og spiller hver dag efter undervisning.

”Vi har en alarm deroppe, som fylder rummet med røg, hvis vi ikke er ude klokken 23. De vil ikke have, at vi sidder her og gamer hele natten. Det var der nogen, der gjorde sidste år.”

På skolen går de meget op i, at e-sportseleverne kombinerer deres gaming med en sund livsstil, siger Stine Poulsen. Gaming på eliteplan kræver et skarpt hoved og hurtige reflekser. Derfor er der også obligatorisk fysisk træning på skoleskemaet. Men Stine Poulsen har ikke gjort så meget ud af det endnu. ”Jeg har en trampolin i haven. Den hopper jeg nogle gange på, det kan være hårdt nok!”

Langsomt fyldes rummet af unge drenge. “Er nettet også lort i dag?” bliver der spurgt.

”Ja, det lagger fucking meget.”

Nogle har faste pladser, som de har opgraderet med mus og ergonomisk kontorstol hjemmefra. Stine Poulsen er mere fleksibel, siger hun, hun kan sidde, hvor der er plads. Hun sætter sig og logger ind.

”Vil du være med til LoL?” spørger hun sidemanden.

Stine Poulsen spiller League og Legends. Et såkaldt ”multiplayer online battle arena”-spil, hvor krigere kæmper mod hinanden med våben og magi i en fantasy-verden. Spillerne danner et hold på fem, der forsøger at besejre et andet femmandshold ved at ødelægge deres lejr. Fem spillere kan sætte sig sammen og lave et hold, men man kan også lade sig matche online med andre spillere på ens eget niveau.

”Nej ikke lige nu,” svarer sidemanden. Han har lige købt noget nyt udstyr til sin kriger i spillet, og det vil han først lige afprøve.

Ham med hatten, der sidder overfor, spiller også League of Legends. ”Men han har en meget højere rank end mig,” siger hun.

Mark sidder ved et bord længere væk.

”Mark, vil du være med til LoL?”

”Jo, okay.”

De kan tale sammen over headsettet. Resten af holdet finder de blandt tilfældige spillere online.

Nu er hun klar. Hun vælger sin kriger, en såkaldt ”champion”. Der er mange at vælge imellem, men hun er glad for at spille med Darius. En kæmpe kleppert med pigge på rustningen og en dobbeltøkse, som han svinger 360 grader gennem sine fjender.

”Det er helt normalt, at piger spiller en mande-champion, og at drenge spiller en pige-champion. Det handler om, hvilke evner de har. Ham her er virkelig stærk.”

Kører i Jaguar som 20-årig

Stine Poulsen har ikke tid til at sige så meget. Hendes hold er bagefter, og hun taster hurtigt. Nogle gange bliver skærmen sort-hvid i et halvt minut, når Darius dør.

Rummet er fyldt af begejstrede råb.

”Læg dig, din møgluder!”

“Arg, jeg bliver voldtaget!”

Der samler sig en gruppe drenge om spilleren over for Stine Poulsen, ham med hatten.

“Jeg går ud og hænger mig i et reb, hvis jeg taber,” siger han tørt, og det trækker grin hos de andre. Han skal lige til at starte en meget vigtig runde, fortæller de.

Alle LoL-spillere har en “rank”, som viser deres niveau. Trinene er som følger: Bronze, Silver, Gold, Platinum, Diamond, Master og Challenger. Der kan maksimum være 200 spillere på Challenger-niveau på verdensplan.

”Engang havde jeg Challenger-rank,” siger Rasmus Kristensen, blandt venner kaldet Snorkil. ”Men så holdt jeg en pause fra at spille, og så røg jeg ned.”

Da han begyndte at spille igen, var det på lavt blus, hyggeniveau. Derfor hedder hans LoL-navn ”I play ambulance”. Det signalerer, at han er i spillet for at hjælpe andre gamere til sejr. Men efterhånden som han er steget i graderne igen, er han begyndt at spille for sin egen skyld. Denne runde afgør, om han kan rykke op fra Diamond til Master-niveau. Der er to andre Masters på e-sportslinjen. Men ingen andre har været Challenger.

Rasmus Kristensen er 18 år, en af de ældste i klassen. Han har egentlig en 1.g hjemme fra Sønderjylland, men så hørte han om e-sportslinjen og startede forfra. Med jysk underdrivelse ville han “da ikke sige nej tak til et liv som professionel”:

”Der er sådan en Counter-Strike-spiller, Rene “Cajunb” Borg, der spillede for TSM. Han tjente nok penge til at kunne køre en Jaguar som 20-årig, mens alle hans venner kørte rundt i en Golf.”

Han har ingen planer om at tage en videregående uddannelse. Linjens LoL-underviser er også træner for Lars Seier Christensens nye Tricked-hold. Og Rasmus Kristensen håber, at træneren kan hjælpe med kontakter i branchen. Og en plads på et stort hold. Han ved godt, at planen kommer med visse risici.

“Hvis du går all in på et hold og tager til en masse turneringer, så mister du jo en masse skole. Eller hvis man helt dropper ud, så kan det jo hurtigt gå hen og sparke dig i røven i sidste ende. Min ven fik et tilbud fra et hold i Amerika. Det sagde han nej til, for så skulle han droppe ud af skolen som 17-årig. Og det hold gik så i opløsning tre måneder efter.”

“Jeg tænker at gøre min skole færdig her og så game på sidelinjen. Men hvis jeg får et tilbud om at spille på et top-tre hold i verden, så tager jeg chancen og går all in.”

– Hvad vil du, hvis karrieren ikke bliver til noget?

“Jeg håber, at jeg kan få en karriere inden for branchen alligevel. Jeg synes, det er sjovt lige nu. Der er for eksempel nogen, der ’booster’. Så spiller man på andres brugere og får dem op i rank. Det er ikke helt lovligt. Men man kan tjene penge på det. Jeg kender en, der har tjent 100.000 på det.”

Gå ud og smør en sandwich

”Jeg håber, du taber!”

En ung fyr med knæk i stemmen og et stort smil kniber Stine Poulsen i siden. Det er Magnus Overgaard, og han har kendt hende siden folkeskolen, hvor de gik i samme klasse.

– Spiller du også LoL?

“Nej, jeg spiller fandme ikke LoL – no hate!”

”Han spiller Counter-Strike. Han er fucking dårlig,” siger Stine Poulsen, mens hun taster. “Dårligere end mig, selvom jeg ikke spiller det!”

De kan godt blive enige om, at LoL er mere taktisk, mens Counter-Strike kræver mere hurtighed.

”Derfor råber de også mere af hinanden,” mener Stine Poulsen. ”Og snakker lort om hinanden og de andres mødre!”

Magnus har nu også spillet League of Legends, fortæller de. Faktisk var det ham, der i syvende klasse sagde til Stine, at hun skulle prøve det. Hun tjekker på sin skærm, hvor mange timer hun har brugt på at spille, siden hun oprettede sin bruger. 1.570 timer.

Hun kommer pludselig i tanke om noget.

”Du skriver ikke mit LoL-navn, vel?”

– Hvorfor ikke?

”Det gør ikke noget, at du bruger mit rigtige navn. Men hvis de ser, hvem jeg er online, kan jeg godt få sendt en masse nasty ting.”

Engang lavede hun en profil på Tinder, forklarer hun. Hun skrev, at hun spillede League of Legends. Men i stedet for sit eget brugernavn skrev hun “MagMag”. Det er Magnus’ LoL-navn.

”Jeg fik lige pludselig sendt vildt mange dick-pics!” griner Magnus Overgaard.

Stine Poulsen synes ikke så godt om sit brugernavn. Nogle af de andres er federe, mener hun. Så hun vil nok ændre sit eget.

”Det lyder også lidt for feminint. I spillet siger jeg næsten aldrig til fremmede spillere, at jeg er en pige. Hvis nogen spørger, kan jeg godt finde på at lyve.”

–  Hvorfor?

”Altså, langt de fleste drenge er helt cool med at spille med en pige. Men der er også nogle, der kommer med alle mulige kommentarer. Enten vil de have ens opmærksomhed. Eller også siger de sådan noget ’Gå ud i køkkenet og smør en sandwich, hvor du hører til!”

Magnus Overgaard griner lidt forsigtigt. “Der er bare noget særligt over det, når man pludselig finder en pige i spillet. Det sker ikke ret tit,” siger han. “Jeg har også engang prøvet, at finde en pige i Counter-Strike. Og så add’ede vi hende.”

“Der er nogle drenge, der bare tænder på det. Altså piger, der gamer.”

Tap’n’Spray

Nu er læren ankommet, og han kalder til samling:

”Godt, vi starter med noget opvarmning!”

I dag er der undervisning i Counter-Strike, mens LoL-spillerne træner på egen hånd. Magnus Overgaard logger ind. Han spiller en soldat, der står på en træningsbane med en kalashnikov i hånden. En efter en dukker fjenderne op foran ham, og en efter en bliver de mejet ned.

“Vi skal øve os i at sigte. Det er for lige at vænne os til tastaturet.”

Counter-Strike: Global Offensive, eller bare CS:GO, er et ”first person shooter”-spil. Det foregår i en krigszone, hvor terrorister kæmper mod ”counter-terrorists” i to hold på fem spillere. Det går meget godt for Magnus, han rammer de fleste terrorister lige i panden.

– Hvad synes dine forældre om, at du spiller så meget?

“I folkeskolen syntes min mor, at jeg var alt for spilleafhængig. Jeg har haft skoleproblemer, fordi jeg er ordblind. Så jeg har aldrig kunnet lide at lave lektier. Men jeg har altid kunnet lide at spille, fordi det var jeg god til.”

”Ud over at tap’e dem, så se, om I kan spray’e dem også,” råber læreren.

At tap’e er at ramme modstanderen med et headshot, forklarer Magnus Overgaard. At spray’e er at gennemhulle dem over hele kroppen. Han viser hvordan, og en dis af bloddråber rejser sig om fjenderne, når de falder.

”Jeg er også født med små lunger, så jeg har heller aldrig været god til at løbe. Og det har min bror altid været. Så jeg har altid været den der computerspiller i min familie.”

Nu har han lige gået et år på efterskole, hvor han har fået meget hjælp til sin ordblindhed, siger han. Så nu virker det ikke så uoverkommeligt at lave lektier, faktisk ser han det som sin førsteprioritet.

”Men jeg har også udviklet mig meget af at spille. Jeg er blevet rigtig god til at snakke med tilfældige mennesker. Og rigtig god til engelsk.”

På pension som 30-årig

Læreren patruljerer rundt mellem spillerne og kigger med over skulderen. Han standser hos et af holdene og kalder på et timeout.

”Hvorfor kom I bagefter 7-0 i starten?”

“Vi fjollede lidt rundt i starten.”

“Er det fordi, I synes, de andre er dårlige, eller hvad?”

“Næ, nej.”

“Vi synes også nogle gange, at vores modstandere er dårlige, og så fjoller vi rundt. Og så sker det, at vi taber.”

Nicolai Petersen med det minimalistiske gamer-navn ”Hunden” er 25 år, og han er for nylig kommet på kontrakt i Lars Seier Christensens Tricked-hold. Hans månedsløn på 10.000 kroner er ikke så prangende som de 70.000, man får på Danmarks bedst hold, Astralis. ”Men der er selvfølgelig et helt andet pres nu, fordi Lars Seier Christensen jo forventer, at Tricked skal være et top-to-hold i Danmark.”

Kontrakten varer kun et år. Så skal den fornyes, eller også må spillerne kigge sig om efter et andet hold. Men det er ikke så mange år siden, han spillede på det næstbedste hold i verden uden en fast indtægt, så han er rigtig godt tilfreds. Og nu er det pludselig blevet muligt at sætte hans pædagogstudie på pause og leve af at game. Turneringernes pengepræmier spæder også til. Og så underviser han jo her på e-sportslinjen, hvor der også står ”Seier Capital” på væggen.

– Hvordan er niveauet her?

“Det starter fra hobby til professionel. Og det er der 3-4 af dem, der nok skal blive. Og så er der mange, der bliver skuffede.”

Han kigger især efter, om eleverne forstår at lægge en taktik og kommunikere sammen, så den også bliver ført ud i livet.

”De bedste spillere er jo rigtig gode individuelt, men det er ikke altid, at de kan finde ud af at kommunikere. Især de yngre på 16-18 år, som ellers kan være rigtig gode til at skyde. Dem der er 25 plus er måske gode til at kommunikere, men de er måske ikke så gode individuelt længere, for sådan går det bare med reflekserne.”

– Hvor lang kan en e-sportskarriere blive?

“Den ældste professionelle spiller på højt plan er polsk, og han er lige blevet 30. Hver gang hans hold taber en kamp, går der rygter om, at nu stopper han. Og han får svinere og dødstrusler hver gang på de sociale medier. Men han er ikke stoppet endnu, og han er også en skide dygtig spiller.”

E-sport er stadig langt mindre organiseret end de fleste traditionelle sportsgrene. Men i de senere år er der kommet mere styr på noget så basalt som at lave ordentlige kontrakter, mener han. Men der er stadig unge spillere, som ikke får den nødvendige rådgivning, når de skal skrive under. Og selv hvis man forhandler en millionaftale i hus, kan det være en kort fornøjelse.

Nicolai Petersen er kaptajn på Tricked-holdet, og det betyder, at han vælger sine egne spillere. I modsætning til foldbold er der ingen træner som mellemled, heller ikke til de sværeste samtaler.

“Jeg havde en på mit hold i juni måned, der skulle have flyttet her til Vejle i Tricked’s hus. Men der var nogle ting, der ikke fungerede, så han skulle ikke være en del af holdet mere. Jeg har jo kendt ham i mange år. Og han havde lige sagt sin lejlighed op i København, og nu bor han hjemme. Han har kun en 10. klasses eksamen, og han er 23 år gammel nu. Så er der lang vej, hvis man ikke har noget at falde tilbage på. Det er ikke en sjov samtale.”

Dis min mor

Stine Poulsen er færdig med sit spil. Hendes hold tabte, der gik noget galt i den indledende strategi, siger hun. Hun sidder i køkkenet og tænker lidt over sin nye skole, mens hun venter på, at Rasmus Kristensen kommer tilbage fra Netto med noget mere sodavand. Nu er der ingen andre, der lytter med.

“De kunne sagtens have lavet en hel gamer-klasse. Men Jeg er glad for, at de har delt folk op. Både fordi det ville blive for meget at være sammen med e-sportsfolkene hele tiden. Men også fordi, så ville jeg være det eneste pige i klassen.”

Hun ville ønske, at flere piger havde lyst til at spille e-sport. Hun er ret sikker på, at de ville blive vilde med det, hvis de prøvede. Egentlig går hun ikke ind for positiv særbehandling til piger. Og det nager hende at tænke på, om det har spillet ind, da hun blev optaget på e-sportslinjen. Noget hendes rektor senere afviser blankt.

Men hun smiler ved tanken om en turnering kun for piger.

“Det kunne være så fedt at være med til et kæmpe pige-LAN-party! Der var sikkert en masse drenge, der ville blive butthurt. Men jeg ville helt klart tage med for at møde nogle piger med den samme hobby. Det kan jeg mærke, at jeg har savnet.”

“Det skulle ikke være for at få hævn, men bare for at undgå de der kommentarer. Og at der pludselig står en og ånder mig i nakken og fortæller mig, hvad jeg skal gøre. Det har jeg oplevet mange gange til LAN-party. At en dreng står bagved og siger: ‘Det skal du ikke gøre, det der. Det er dumt.’ Du ved ikke engang, hvilken rank jeg har, og hvem jeg spiller imod. Du ved ingenting! Og jeg har spillet det her spil i tre år! Der er jo ingen, der giver kommentarer til de andre drenge.”

Drenge går tit ud fra, at hun spiller ”support”, siger hun. En passiv rolle på holdet, hvor man først og fremmest skal hjælpe sit team.

”Man plejer at sige, at piger spiller support. Men jeg spiller ‘top-lane’, hvor man både giver og kan tage meget skade.”

”Det værste er at få en kommentar som: ‘Du er god af en pige at være’. Nogle gange skruer jeg bare helt ned for lyden i headsettet. Så vil jeg hellere høre, at jeg er fucking dårlig. Eller at de disser min mor!”

Før der var penge i det

Rasmus Kristensen kommer tilbage fra Netto. Nu har han fået sin Master-rank, men han har glemt, at Stine Poulsen skulle have sodavand, så hun får en flaske vand i stedet. Så går de ind og spiller næste runde.

Mens Stine Poulsen og Rasmus fortsætter træningen, går en anden lærer gennem gamer-rummet. Han har ikke sagt så meget endnu. Han har givet lavmælte råd til enkelte spillere. Men nu kommer han forbi og hilser på, høflig og nysgerrig.

”Ja, det er jo en lidt underlig fornemmelse at have vundet verdensmesterskabet tre gange, før der fandtes pengepræmier.”

Hans navn er Henrik ”FreshPro” Hansen, forklarer han. Han har spillet både Warcraft III, Dota 2 og Heroes of Newerth. ”Det staves i et ord uden a.”

Han har spillet for Fnatic, en engelsk e-sportsorganisation, der må betegnes som den bedste i verden. Men for nogle år siden fik han en skade i hånden. Den gjorde det umuligt for ham at spille på eliteplan nogensinde igen. Nu er han 28 år.

”Nu er jeg her og skal prøve at lære de unge at se spillet som en sport og ikke lade sig distrahere af alt muligt andet. At gå i byen hver weekend. Og af damer. Da jeg selv var 17 og spillede i verdensmesterskaberne, fik jeg jo en kæreste. Og så blev det jo mere spændende,” griner han.

”FreshPro” siger tak for snakken og sætter sig foran en computer. Han kan godt game lidt på hobbyniveau. Han tager et spil Dota 2, som er en tidligere og mere kompleks udgave af LoL.

”Hvis Dota 2 bliver besværligt, kan man lige tage et spil LoL for at slappe af,” som han siger.