Olivier Hoslet/EPA/Ritzau Scanpix
Sidst var det forhandlingerne om EU’s naturgenopretningsplan, som den socialdemokratiske miljøminister Magnus Heunicke (S) fik gennemtrumfet klare forringelser i – og som fik Føljetons Lars Trier Mogensen til at sammenligne Danmark med Polen i sin indirekte støtte til den magtfulde landbrugslobby, der arbejder for at bremse den grønne dagsorden.
Det samme skete på torsdagens topmøde i Bruxelles. Her lagde Danmark sig – igen – i slipstrømmen af Polen, der sammen med Ungarn holdt de øvrige parlamentarikere oppe til klokken 1 om natten ved at hænge sig i sproglige strammerdetaljer.
Mødet skulle ellers have handlet om krigen i Ukraine, hvor uroen er på sit højeste efter Wagner-gruppens chef Jevgeni Prigozjin har forsøgt at vælte Putin. Men det blev overskygget af de fortsatte diskussioner om den asyl- og migrationsplan, der skal indføre strengere procedurer ved grænserne og give medlemslandene valget mellem enten at acceptere et bestemt antal migranter hvert år eller betale til en fælles EU-fond.
Ifølge den nederlandske premierminister Mark Rutte handlede det for Polen og Ungarns vedkommende ikke så meget om det politiske indhold, men “om den måde, migrationspagten blev besluttet på,” som han lettere opgivende formulerede det. Men ikke desto mindre gik ordstriden konkret på, om der skulle findes “innovative” løsninger på at holde migrationen ude af EU.
De fik, hvad de kom efter: Ikke ordet innovativ, men en henvisning til et brev fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, hvor det lyder, at EU-Kommissionen er klar til at “tænke ud af boksen”.
Nok er Rwanda-aftalen lagt på is, hvor den britiske højesteret, bedst som EU-lederne ankom i Bruxelles, anfægtede præmissen om, at Rwanda er et “sikkert tredjeland”, som også er ord, den danske regering har brugt om Syrien. For mellem de vagt formulerede linjer dækker ordene over, at man i praksis kan acceptere alle slags idéer: Som planerne om at hvidvaske det tunesiske regime; det egyptiske, hvor nye “partnerskaber” skal fange smuglernetværk; eller Tyrkiet, som tyskerne vil “revitalisere” båndene til. /Emma Louise Stenholm