Reuters/Ritzau Scanpix
Med sin geopolitisk strategiske placering er Niger hjemsted for amerikanske dronebaser og EU’s migrationslaboratorium. Som Danwatch-journalist og tidligere Føljeton-skribent Oscar Rothstein beskriver det hos Zetland, er det vestafrikanske land et “anker i den del af verden, hvor det er meget svært at finde allierede”. Det gælder særligt sikkerheds- og flygtningepolitikken, hvor Niger som en af de største modtagere af udviklingsbistand i regionen skal forhindre såkaldt irregulær migration til EU, der omvendt har sendt væbnede styrker til militære træningsmissioner.
Men nu er fremtiden for udviklingsplanerne i Niger igen uklare, efter landets nationalgarde onsdag meddelte på nationalt tv, at “vi, hæren og sikkerhedsstyrkerne, har besluttet at gøre en ende på det regime, I kender”. De har suspenderet forfatningen, taget den demokratisk valgte præsident Mohamed Bazoum til fange og i stedet udnævnt general Abdourahamane Tiani til statsoverhoved.
Som reaktion på militærkuppet har EU stoppet sin budgetstøtte, herunder de 503 mio. kroner, der bl.a. er afsat til uddannelse og bæredygtig vækst i årene fra 2021-2024, mens “alle samarbejdsaktioner på sikkerhedsområdet [er] suspenderet på ubestemt tid med øjeblikkelig virkning,” som EU’s udenrigschef Josep Borrell har oplyst det i en erklæring.
Herhjemme har minister for udviklingssamarbejde og global politik Dan Jørgensen (S) opfordret til Bazoums løsladelse, mens han oplyser til Avisen Danmark, at forberedelserne til det 920 mio. kr. dyre landeprogram for landets “demokratiske fremskridt” er sat på pause, “indtil der er mere klarhed over situationen”.
Mest bemærkelsesværdigt har landets tidligere kolonimagt Frankrig nu helt lukket for udviklingsbistanden. Det stod klart efter et møde mellem præsident Macron og det franske forsvarsråd søndag aften. Det vækker dog ikke umiddelbart stor vrede; ifølge The New Humanitarian er lokale ngo’er i stigende grad kritiske over for de franske militære interesser, hvor også USA og EU har vendt ryggen til “autoritære tendenser” i landet.
På den måde risikerer situationen at falde ud til Ruslands fordel, der de seneste år har vundet større indflydelse i Niger ved at kapitalisere på modstanden mod Frankrig. Støtter af militærkuppet har de seneste dage stormet den franske ambassade og demonstreret med slogans som “længe leve Putin”, mens russiske flag vajer i menneskemængden. Det udestående spørgsmål de kommende dage er derfor, om de russiske lejesoldater i Wagner-gruppen, der allerede opererer i nabolandet Mali, nu også vil rykke mod syd. /Emma Louise Stenholm