Foto: Bridgeman Images/Ritzau Scanpix
Står man på sin ophøjede plads – fx på en altan, en lille grøn bakke eller bare et podium i en gymnastiksal med ribber og laminerede trægulve – og skuer ud over dagens nyhedsbillede, så er det, som om de ‘store’ nyheder fordeler sig i to store grupper. Den ene gruppe er en ytringsfrihedsgruppe. Herunder sorterer alt, der handler om bogafbrændinger, Lars Løkke Rasmussen, mullaher, højreradikale idioter og trusler og fundamentalisme i alle afskygninger. I den gruppe finder man også den tidligere amerikanske præsident Donald Trump. I dag, torsdag, skal han møde i retten, efter føderale anklagere har tiltalt ham for at have forsøgt at omgøre resultatet af præsidentvalget i 2020. Domsafsigelsen i den sag vil med en vis sandsynlighed kunne sende ham bag tremmer.
Og hvad er så Trumps forsvar? Jo, hans advokat, John Lauro, udtalte onsdag, at tiltalen er “et angreb på ytringsfriheden og politisk arbejde”. Som Lauro formulerede det over for CNN, er tiltalen “et forsøg på ikke bare at kriminalisere, men også censurere ytringsfriheden”. Eksperterne forventer, at dét bliver Trumps forsvar; at det er, hvad han har at klynge sig til i den sag.
I den anden gruppe har vi død og lemlæstelse. Når man arbejder for længe i nyhedsbranchen, bliver man sneblind. Uden at man tænker over det, begynder journalisten at scanne nyhedsbilledet for forfald, undergang og lemlæstelse, som apparatet bag hende eller ham så sender det ud til læserne og seerne og brugerne med den faste overbevisning, at det er det, de vil have. Det er derfor, man fx på både på TV 2 og DR’s nyheds-websites kan finde et telegram fra nyhedsbureauet Ritzau med overskriften ‘Australien finder ligrester efter militærhelikopters styrt’. Man kan så spørge sig selv, hvilken relevans sådan en artikel har for den danske offentlighed. Man kan kalde det en ring af lort.
DR og TV 2 er længe blevet skudt i skoene, at deres dækning af den menneskeskabte klimakrise er for overfladisk og dum. Men sådan som tingene har udviklet sig de seneste år – og efter sådan en sommer! – har klimanyhederne ellers alle de facetter, som medierne svælger bevidstløst i. Ikke mindst død og ødelæggelse.
Skal man åbne en flaske?
Men der er også gode klimanyheder. Ifølge The Guardian, som har talt med den brasilianske miljøminister, Marina Silva, er rydningen af regnskoven i Amazonas “faldet med 60 pct. sammenlignet med juli sidste år”. Her har vi med en nyhed at gøre, som sætter modtageren – os, dig – i et lidt prekært følelsesmæssigt limbo. Skal man åbne en flaske champagne? Er et fald på angiveligt 60 pct. i forhold til samme periode sidste år nok til, at det kalder på en lille fejring? Er det dér, vi er nået til? 60 pct. betyder bare, at processen med at fjerne skoven er gået lidt ned i tempo, og de enorme mængder regnskov, som allerede er ryddet, kommer jo ikke tilbage.
Dykker man lidt ned i nyheden, er der nu en grund til stille glæde. Det er den langsomste skovrydningstempo i mange år. The Guardian har talt med en uafhængig skov- og landskabsingeniør ved navn Tasso Azevedo, som også er stifter af analysebureauet MapBiomas. “Det er utroligt, totalt vanvittigt,” siger han. “Det kan vise sig at være det største fald siden 2005. Vi er stadig ved undersøge, hvordan det kan gå så hurtigt.”
Flere faktorer meget positive faktorer spiller ind. Først og fremmest har den brasilianske regering siden indsættelsen af præsident Luiz Inácio Lula da Silva tidligere på året slået hårdt ned på ulovlig minedrift (bl.a. via udstationering af paramilitære grupper). Derudover er bankerne blevet mindre tilbøjelige til at give kredit til landbesiddere, som rydder skovområder.
Det er en lille nyhed. Men den er også stor. Åbn bare den flaske. /Oliver Stilling