Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ret skal være ret: Det er virkelig ikke nemt at være politiker. Ikke nok med, at man konstant skal finde sig i spørgsmål fra obsternasige journalister (eller alternativt blive bedste venner med dem på enten Instagram, Facebook eller Aftenshowets sofa), så skal man også stå på mål for alle de fejltrin, man uværgerligt kommer til at begå som menneske.
Tag blot et nyligt eksempel, nemlig den tidligere australske vicepremierminister – og wannabe cowboy – Barnaby Joyce, der bare gerne ville signalere, at han skam følger med i det igangværende VM i kvindefodbold, som Australien er vært for. Da “Matildas” i weekenden vandt deres kvartfinale mod Frankrig, slog Joyce en begejstret video op på Facebook, hvor han både jublede over sejren, og påstod, at man “i hver eneste pub i landet, i hver eneste klub i byen, i alle forstadshjem” havde set det australske holds triumf.
Problemet var så bare, at det åbenbart ikke gjaldt Barnaby Joyce selv. Han havde ganske vist siddet på en pub og set Australien spille mod Frankrig, men det var ikke den rigtige kamp. Af uransagelige årsager – som pubben heller ikke selv har kunnet forklare – var man nemlig kommet til at vise en gammel venskabskamp mellem de to lande.
Havde politikeren fulgt lidt med mere i VM, ville han nok have bemærket, at den kamp, han sad os så, slet ikke blev spillet på et fyldt Suncorp Stadium i Brisbane. Men ak, Barnabys detektivevner var åbenbart slået fejl. Det samme kan siges om resten af pubgæsterne, der heller ikke fik lugtet lunten. Forskellen var så bare, at de jo ikke var folkevalgte politikere, der forsøgte at bruge fodboldslutrunden til at score nogle nemme PR-point.
Panda-face
Andre gange kan man som politiker have gjort alt rigtigt, men alligevel stå tilbage som taber. Det gælder eksempelvis en lang række tyske ministre, der alle har haft den tvivlsomme fornøjelse at rejse i regeringens påfaldende problemfyldte fly. Senest er det gået udover udenrigsminister Annalena Baerbock, der mandag strandede i Abu Dhabi, da hendes fly fik en fejl på landingsudstyret. Som om dét ikke var nok, gik den lufthavnsbus, Baerbock skulle fragtes videre i, åbenbart også i stykker.
Tidligere er det bl.a. gået udover Olaf Scholz, der i 2018 sad fast i Indonesien, efter en rotte havde gnavet nogle flyledninger over, og endda også Angela Merkel, der samme år måtte flyve til et G20-møde i Argentina sammen med Scholz via flyselskabet Iberia, efter deres privatfly havde nødlandet i Köln. Så er det da heller ikke nemt at udfylde ens diplomatiske pligter.
Heldigvis er det vist ikke der, de 2.000 kr. dyre sko trykker for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der tirsdag er rejst til Kina for at forny den såkaldte strategiske partnerskabsaftale, som Danmark første gang fik forhandlet på plads tilbage i 2008. Det danske kvindelandsholds VM-puljekamp mod Kina er også for længst overstået, så heller ikke på det punkt behøver Løkke eller den kinesiske udenrigsminister Wang Yi at frygte for fejltrin (medmindre Lars Løkke bliver lidt for hoverende omkring Amalie Vangsgaards sejrsmål i de døende minutter).
Hvad, der til gengæld bliver lidt af en tryktest (betalingsmur), er, hvordan Løkkes “pragmatisk idealistiske” tilgang til udenrigspolitikken nu vil fungere, når der skal forhandles med det mangefacetterede, dybt komplekse kinesiske regime. Ja, alene det at få mødet i hus burde vel have fået en hel del advarselslamper til at blinke, for tilbage i juni forsvandt den nu tidligere udenrigsminister Qin Gang meget prompte, efter han var blevet fjernet fra sit embede. Han er ikke blevet set siden. Mon det er noget, Løkke lige tør bringe på banen? Eller er det bedst at holde sig til sikre samtaleemner såsom pandaerne Xing Er og Mao Sun, som Løkke fik skaffet til Københavns Zoo, dengang han var statsminister?
I et interview med Avisen Danmark forsøger Løkke at forklare, hvordan han er blevet mere kritisk indstillet over for Kina, men at man jo også bare må være realistisk omkring Kinas position på den globale spilleplade. “Vi skal engagere os, men vi skal ikke være naive,” lyder mantraet – ligesom udenrigsministeren lige laver en smart henvisning til et klichéfyldt citat, der menes at stamme fra filosoffen Lao Tzu: “Jeg gør mig jo ikke nogen forestilling om, at min rejse til Kina kan påvirke det, men der er også et gammelt kinesisk ordsprog, der siger, at en rejse på tusind mil starter med den første skridt. Og jeg tager jo så mit lille skridt sammen med en masse kolleger.”
Det hele lyder jo meget snusfornuftigt. Særligt når Løkke ikke videre specificerer, hvad det så er for nogle skridt, man har tænkt sig at tage. Efter forventningerne bliver det dog vist mest noget med klima og sundhed – og knap så meget at kritisere Kinas flirten med Rusland, landets utallige menneskerettighedsovergreb eller de berygtede koncentrationslejre i Xinjiang. Men nu skal man selvfølgelig også lige tænke på, at Kina er en vigtig handelspartner. Ja, faktisk går det så glimrende med den kinesiske økonomi, at man nu har valgt at droppe registreringen af arbejdsløshed blandt unge. Smart tænkt – præsident Xi Jinping er jo en mester i at få problemer til at forsvinde. For en politiker, der selv ikke er fremmed for en selvskabt møgsag eller to, må Beijing være et meget inspirerende sted at forhandle. /David Dragsted