Gabons blå gæld

For to år siden erklærede avisen Financial Times, at Wall Streets motto er gået fra greed is good til green is good. Det globale marked for obligationer rettet mod bæredygtige tiltag vokser da også frem. Først kom de grønne obligationer, der rettede sig mod klimaprojekter til lands. Nu er obligationerne også blevet malet blå for at sætte fokus på klimaprojekter til vands. De er det nyeste skvulp i de finansielle farvande. Og Seychellerne, Belize og Barbados er allerede hoppet med på bølgen.

Denne måned introducerede Gabon, som det første land i Afrika, en blå statsobligation, der skal finansiere beskyttelse og bevaring af landets havområder. Det meddelte ngo’en The Nature Conservancy, der har været med til at arrangere aftalen. “Lanceringen af Gabons blå statsobligationer er et vigtigt øjeblik, der giver os håb om, at grønne eller blå finansielle mekanismer vil vokse betydeligt i de kommende år og hjælpe lande som Gabon,” sagde landets præsident Ali Bongo Ondimba i anledningen af landets aftale med den private Bank of America.

Med aftalen har Gabon refinansieret 500 mio. dollar af sin gæld samt øremærket 163 mio. dollar til havbevaring. Det fungerer lidt ligesom at omlægge sit huslån. Pengene – som i en privat husholdning ville blive brugt til at renovere et køkken – skal for Gabons vedkommende gå til at forstærke fiskerireguleringer og udvide et havreservat i et område, der huser 120 af verdens truede havarter.

Abel Gwaindepi, der forsker i politisk udviklingsøkonomi ved Dansk Institut for Internationale Studier, er dog mindre optimistisk end Gabons præsident, når det kommer til potentialet for GSSS-obligationer (en mundret forkortelse for Green, Social, Sustainability og Sustainability-linked).

“GSSS-obligationer, hvad end de er røde, grønne, blå, uanset hvordan du vil kategorisere dem, så er det stadig et lån,” siger han til Føljeton. Gwaindepis forskning indikerer, at mens de bæredygtige obligationer er en fordel for udviklede lande som fx Danmark, er renterne ikke tilsvarende lave, hvad angår afrikanske lande. Det bliver derfor en dyrere deal, hvilket betyder, at landene i højere grad kommer til at dræne deres statskasser for at betale lånet tilbage. “Når det gælder lande som Nigeria, Kenya, Zimbabwe og Sydafrika, stiger renterne betydeligt. Det er gæld, men dekoreret.”

Afrikanske lande modtager i gennemsnit kun 12 pct. af den nødvendige finansiering for at kunne håndtere klimaforandringer, men mere gæld – også selvom den er dekoreret grøn eller blå – er ifølge Gwaindepi ikke løsningen på det problem. “Hvad kan de [bæredygtige obligationer] egentlig gøre for Afrika?” spørger Gwaindepi. “Svaret er virkelig skuffende,” afslører han. “Mange afrikanske lande er i forvejen meget forgældede, og deres obligationer skal forankres i deres økonomiske situation og deres gældssituation. Det betyder at disse obligationer har meget høje renter. Jeg tror ikke, at løsningen for bæredygtig finansiering i Afrika er gæld,” siger Gwaindepi.

Ulige spilleregler

Finansministre på tværs af det afrikanske kontinent har advaret om en tiltagende gældskrise i flere afrikanske lande. I en rapport fra juli måned, kortlagde FN “en verden af gæld” og konkluderede, at den globale offentlige gæld nåede nye højder i 2022, da den rundede 92 billioner amerikanske dollars, en femdobling siden 2000.

Mens investeringer er afgørende for udvikling og håndtering af klimaforandringer, fastslår FN, at gæld også kan være en byrde. Og den stigende gæld er blevet tung at bære for særligt udviklingslande. “I gennemsnit betaler afrikanske lande fire gange mere for at låne end USA og otte gange mere end de rigeste europæiske økonomier. I alt 52 lande – næsten 40 pct. af udviklingslandene – er i alvorlige gældsproblemer,” understregede FN’s generalsekretær António Guterres.

Gældsproblemerne har fået de afrikanske finansministre til at opfordre til en reform af den globale gældsarkitektur. “Den globale finansielle arkitektur er lavet på en måde, der er ulige. Det er egentlig ikke et nutidigt spørgsmål, det går tilbage til kolonitiden,” forklarer Gwaindepi. “Afrika har i lang tid blot været modtager af beslutninger, der er truffet andre steder. Mange gange bliver beslutningerne og konsekvenserne for de afrikanske lande eller udviklingslande ikke diskuteret til ende.”

Opfordringen om en ny gældsarkitektur inkluderer ønsket om at få den Afrikanske Union repræsenteret ved G20. Et ønske som den amerikanske præsident Joe Biden støttede sidste år. Og et ønske der meget vel kan være ved at gå i opfyldelse. I weekenden satte Indiens premierminister og vært ved det kommende G20-topmøde Narendra Modi nemlig inklusionen af den Afrikanske Union øverst på dagsordenen. Gwaindepi vurderer, at “de afrikanske lederes stigende fokus på at adressere global ulighed i det internationale samfund er en mulighed for at udjævne spillereglerne”. /Emilie Ewald