En akavet kameravinkel, grynet grafik og en militærleder i front. Tv’et er tændt, og der er kuuuup! Tv-kanalerne i først Niger og senere Gabon havde en masse indhold, da de respektive militærjuntaer i de to lande overtog magten fra de demokratisk valgte præsidenter og annoncerede det via video.
Men hvad gør man så derefter? Altså hvis man er mellemleder på en afrikansk statslig tv-kanal og pludselig skal lave tv, der behager en autokrat uden samme principper (og forpligtelser) for ytringsfrihed?
I Niger er denne tænkte mellemleder ifølge New York Times tyet til militær-positive musikvideoer. I én video er dragerne fra Game of Thrones klippet sammen med billeder af Nigers militær, der står ret eller ligger på jorden med deres våben. De har nemlig samme “styrke, visdom og intelligens”. I en anden hylder en berømt trio af kvindelige musikere militærets mænd for at være hurtige som antiloper. Ja, ligesom den omvendte genre af protestsange, er propagandasange også ret tåkrummende.
Til gengæld virker sangene relativt retvisende for Nigers befolknings stærke tilknytning til deres militær og tilhørende opbakning til juntaen, som ligeledes er kommet til udtryk i demonstrationer mod den tidligere kolonimagt Frankrig og det vestafrikanske fællesskab ECOWAS.
I Gabon er det faktisk ikke militæret, der er inspirationskilde for nationens musikalske hjerter. Det er til gengæld et udsnit af en video, som Gabons præsident Ali Bongo lagde op på sine sociale medier kort efter militærkuppet. Her beder han verden om at “lave noget larm”. Og larm er der blevet lavet – selvfølgelig mest i TikTok-venlige formater. Det er dog lidt uklart, om larmen er for Bongo eller landets militærjunta.
Keeping up with the kup-dashians
De seneste kup er et déjà vu i det vestlige og centrale Afrika, hvor der har været otte kup i de seneste tre år. To af dem i Mali i henholdsvis 2020 og 2021. Også her støtter musikken op. Eller i hvert fald den folkekære musiker Salif Keïta, som efter 50 år i musikbranchen har skiftet karriere. Han er nemlig blevet særlig rådgiver på kulturområdet for lederen af begge kup, Assimi Goïta.
Hvis man spørger eksperterne, hvorfor militærkuppene generelt bliver mødt med optimisme, peger de på en grundlæggende frustration over de demokratisk valgte ledere. “Det er en mulighed for at sige, at regeringen, der er blevet væltet, ikke repræsenterer vores interesser,” siger Leena Koni Hoffmann fra tænketanken Chatham House til Al Jazeera.
Hvis man spørger filosof Slavoj Žižek, handler det om neokolonialisme.
Og hvis man spørger den maliske musiker Keïta, hvilket The Guardian gjorde i 2019, så er demokrati “ikke en god ting for Afrika”. I stedet er der brug for “en velvillig diktator”.
Et friskt citat. Man skal altid passe på med at udtale sig så generaliserende på en masse menneskers vegne. Ifølge en meningsmåling fra Afrobarometer mener næsten 70 pct. af mennesker fra 30 afrikanske lande, at “demokrati er at foretrække frem for enhver anden form for regering”.
Til gengæld lader Keïta til at være i næsten perfekt harmoni med den generelle holdning i sit eget land, hvor 82 pct. af befolkningen stoler på militæret “i nogen grad” eller “meget”.
Hvis demokrati er folkets vilje, så virker autokratierne i Niger, Gabon og Mali egentlig rimelig demokratiske. I hvert fald hvis man lytter til musikken. Men hvor – vi troede aldrig, vi ville spørge om det her – er protestsangene? /Emilie Ewald