Høj puls og tør mund

Hvor skal man overhovedet starte? Ved at fødselsdagsgaven var et Zalto-glassæt til 62.000 kroner betalt af Folketinget og regeringen – og ikke en Volvo som hans far og farmor – at playlisten bød på Tobias Rahim og TV-2, eller at flere af de mere eller mindre tilfældigt udvalgte unge, der var hevet ind fra hver af landets 98 kommuner, mødte op i sneakers og dunjakker? Prins Christians 18 års fødselsdag spillede på alle tangenter, som det altid går, når monarkiet forsøger at samle resterne af sin relevans.

Flere af de unge måtte læse op på Wikipedia for at finde ud af, hvad kongehuset er for noget. Det må i det hele taget have været et rigtig hyggeligt gallataffel, sådan at sidde over for en fremmed og stikke kræsent i sin unghane og spørge sin sidemand, om de ved, hvem de fremmødte der egentlig er Christian. I det hele taget halter det ikke kun med opbakningen til de royale, men også kendskabet til prinsen. I en ny meningsmåling for Berlingske er det et rungende rundt 0 pct. af både yngre og ældre, der siger Christian, når de svarer på hvem de bedst kan lide.

Det bliver ikke bedre af, at flere af de unge blev instrueret i slet ikke at tale med tronarvingen: “Man skal faktisk ikke sige så meget til dem, har vi fået at vide. Det er bedst at sige lidt og ikke starte en samtale, men bare hilse pænt med et ’hej’ eller ’goddag’,” siger 18-årige Noah Juul Kramer Christensen til Ekstra Bladet. “Det kunne ellers være sjovt at snakke med prins Christian. Sådan om, hvordan han har det, og hvad han laver i sin fritid, men det blev vi frarådet.”

Det bedste var næsten den dokumentar, der søndag blev gjort tilgængelig på DR, hvor børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) giver prinsen en samfundsfagstime i, hvordan love bliver til: “Jeg har fået at vide, at jeg skal fortælle lidt om, hvad det vil sige at være i regering. Det var meget godt, at jeg fik den opgave. For så skal man lige finde ud af: Hvad er det egentlig, jeg går og laver?,” siger han henslængt i sofaen.

Endnu bedre er Tesfayes højlydte suk (23:06), når han forklarer hvordan det er en “politisk opgave hele tiden at skulle diskutere med Folketinget” – for derefter at kæmpe med at lede efter sin fuldmægtige Lauras kontor: “Jeg fik altså vist det i går, men I må ikke begynde at grine af mig, hvis jeg ikke kan finde vej,” hvorefter han selvfølgelig går forkert for så at forklare lovgivningsprocessen: “Det er en lang, bøvlet proces,” siger han og prins Christian istemmer: “Ja, det lyder meget … bøvlet”.

Man skulle tro, at Mattias Tesfaye havde læst bedre op på lektierne, når man skal møde Danmarks kommende konge. Men også det er en øvelse i at blive populær med sin idé om mere ChatGPT i undervisningen, som tydeligvis også tronarvingens største interesse: “Alle elever på skolen, du ved, alle siger hele tiden: Årh har du set den her. Og så siger man: Årh what, hvad er det for noget?’,” forklarer prins Christian ministeren.

Skal man tro rundspørgen blandt gæstelisten, går de nu mest op i klimaet, og at de helst ikke vil fortælles at de er dovne. Og hvilke bedre at spørge end en minister, der holder fast i, at vækkeuret skal ringe tidligt, og en, der bare behøver at blive født for at tjene penge – i øvrigt mens Danmarks indvandrere nu kan se frem til at blive tvunget til at samle skrald med den 37 timers arbejdspligt, Tesfaye har været med til at udforme, og som blev indført i fredags.

Trods alt så kongehusets pr-øvelse til at gå op i en højere enhed, da gæsterne kunne klappe af Christians første officielle tale: “Jeg vil være den bedst tænkelige tronarving, men jeg kommer til at træde ved siden af,” sagde han og fremstammede, hvor nervøs han var, da han blev hevet ud af Herlufsholm og måtte starte på det mere almindelige Ordrup Gymnasium: “Alle i min nye klasse havde kendt hinanden i et år. Jeg var ham den nye. Så dér stod jeg med høj puls og tør mund på tærsklen til noget nyt.”

Det var ikke monarkiet, der fyldte mest den søndag. For selvom vi nu ved lidt mere om Christian, er der stadig milevidt mellem hans kongehus og gæsterne. Som de unge selv formulerede det inden festen:

“Det er interessant, at vi stadig har et.”

“Det er da sjovt, at vi er nogle af de sidste i verden, der stadig har det. Også selvom de ikke styrer så meget.”

“Det betyder jo meget i Danmark. Ikke sådan politisk, men en dybere betydning nede i sjælen. Eller sådan noget.”

“Altså jeg har ikke den store interesse for det. Prins Christian ser da venlig ud.” /Emma Louise Stenholm