Man kunne kalde det tredobbelt bogholderi. Med små tre uger til klimatopmødet COP28 i Dubai, har Sultan Ahmed Al-Jaber stadig tid til at forfine sin fremtoning. Som både De Forenede Arabiske Emiraters industriminister og administrerende direktør i det nationale olieselskab Abu Dhabi National Oil Company (Adnoc), er Jaber den første direktør fra olieindustrien, der skal lede et COP-topmøde. Den interessekonflikt er langt fra gået ubemærket hen, såvel på Føljeton-plads som hos mere grønne internationale ledere og den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore.
Sidste år havde han og resten af olieindustrien held med at få ændret ordet ‘udfasning’ af fossile brændstoffer til ‘nedfasning’. Til december kommer det til at handle om, hvordan man ‘tredobler den vedvarende energikapacitet’, som er et ordvalg, Ahmed Al-Jaber selv har taget til sig med en rapport, som hans formandskabshold er med til at formulere. Som altid er det tilpas vagt, og der er lagt op til en krig på ord til de sene nætter. Hvad skal tredobles? Hvad tæller som vedvarende energi? Og hvis energikapacitet?
Selv har Jaber brugt meget tid på at afvise sin inhabilitet ved at henvise til en lang karriere inden for ‘bæredygtighed, i bæredygtig økonomisk udvikling og projektledelse og i vedvarende energi’. Eksempelvis som tidligere formand for energivirksomheden Masdar. “En udfasning af fossile brændstoffer er uundgåelig og afgørende,” siger han i et nyt interview hos Financial Times. “Jeg ønsker ikke, at denne industri på nogen måde skal opfattes som en, der går imod udfasningen. Det er ved at ske.”
Undersøgende journalister fra The Centre for Climate Reporting har sammen med medierne Drilled og The Intercept set hundredvis af dokumenter fra Jabers regeringsfolk – korrespondancer med reklamebureauer, konsulenter og det amerikanske justitsministerium – og interviewet Jabers tidligere kollegaer og rådgivere, der beskriver, hvordan det er marketingsfolks fortjeneste, at han overhovedet er blevet valgt som formand for COP28 – og at han siden har haft delvist held med sine bestræbelser på at male sig grøn.
Ifølge en præsentation, som Jabers stab sendte til en håndfuld pr-virksomheder sidste efterår, har Adnoc overvejet at slette ‘olie’ fra virksomhedens navn – fordi han er blevet “mere og mere bevidst om de omdømmemæssige udfordringer, som vores brandnavn og positionering udgør”. Samtidig har man villet lancere et nyt holdingselskab “over Adnoc-brandet”, som gør det muligt at “fremtidssikre virksomheden uden at gå på kompromis med eller underminere Adnoc-brandets værdi”.
Det havde været nemmere, hvis der heller ikke var interessekonflikter den anden vej. Men sådan forholder det sig ikke. Whistleblowere beskriver til AFP, hvordan The Big Four-konsulentgiganten McKinsey spiller en nøglerolle i at hjælpe Jaber med at formulere sine klimaambitioner – vel at mærke helt uden betaling. Eksperter, som har set de anonyme kilders dokumenter, forklarer, hvordan Jabers udlægning af klimaforandringerne lyder som noget, der er skrevet “af olieindustrien for olieindustrien” og hæfter sig ved, at det ikke virker som om de hjælper ham i kraft af sit formandskab eller i kraft af sine interesser som oliedirektør.
Som de to økonomer Rosie Collington og Mariana Mazzucato skriver i bogen The Big Con, der udkom i foråret, og som Føljeton har interviewet, er det ikke helt uskyldigt at få hjælp af konsulenterne udefra. Slet ikke, når det er gratis:
“Der [er] ikke noget, der hedder gratis rådgivning – pro bono-kontrakter har normalt omkostninger for ansvarlighed og upartiskhed på lang sigt,” skriver de og understreger, at klimakrisen på grund af sin vedvarende natur gør den til en “endnu mere sikker satsning for konsulentfirmaer på jagt efter fremtidig profit”.
Heldigvis virker det ikke som om resten af verdenslederne er hoppet med på Jabers imageøvelse. Bag kulisserne på COP28 lyder det, at han opfattes som “lidt bagud” i sine forhandlinger og “meget mindre proaktiv” end briterne ved forrige års klimatopmøde i Glasgow. Det siger ikke så lidt. /Emma Louise Stenholm