Kære læser
Ingen jul på besat land
Julen er aflyst! Ja, det kan godt være, at det lyder lidt voldsomt, men den er altså god nok: For det sker i disse dage, at der er udgået en befaling fra de palæstinensiske kristne ledere på Vestbredden om, at der i år ikke er noget at fejre i Davids by.
Julen er aflyst! Ja, det kan godt være, at det lyder lidt voldsomt, men den er altså god nok: For det sker i disse dage, at der er udgået en befaling fra de palæstinensiske kristne ledere på Vestbredden om, at der i år ikke er noget at fejre i Davids by, som hedder Betlehem. De skrottede festligheder i julens fødeby kommer som en protest mod den fortsatte lidelse i Gaza, skabt af de ubarmhjertige israelske bombardementer. Der er ikke længere plads til palæstinenserne i herberget, faktisk er der slet ikke plads til dem nogle steder, hverken i krybberne, hospitalerne eller deres egne hjem. Siden krigens udbrud er over 1,7 mio. mennesker i Gaza ifølge FN blevet fordrevet, svarende til godt 80 pct. af befolkningen. Og der er ikke meget, der tyder på, at en frelsende løsning snart vil blive åbenbaret. Det er på alle måder det omvendte af et julemirakel.
Som man kan læse i Washington Post, har en lille delegation af de palæstinensiske kristne derfor i denne uge været på besøg i Washington D.C. for at forsøge at råbe præsident Joe Biden op med krav om en mere varig våbenhvile i Gazastriben. Talsperson Munther Isaac, der er præst ved Bethlehem’s Evangelical Lutheran Christmas Church, lægger da heller ikke fingrene imellem og kalder slet og ret situationen for et folkedrab. Han forklarer også til avisen, at han og præstekollegaerne planlægger at opstille et lille krybbespil, når de vender tilbage til Betlehem, hvor den klassiske julescene med jomfru Maria, Jesusbarnet, Josef og alle stalddyrene vil være begravet i sten og murbrokker: “Det er det, julen betyder for os nu; at vi ser Jesus blive født mellem alle dem, der har tabt alt, og som ligger under murbrokkerne”.
Død, ødelæggelse og myrra skær
Torsdag står den igangværende, midlertidige våbenhvile mellem Israel og Hamas til at udløbe. Selvom den godt kan nå at blive forlænget yderligere, er det ifølge nødhjælpsorganisationerne dog allerede åbenlyst, at der skal langt mere til for at afbøde den humanitære krise i Gaza. Siden fredag har FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) kunnet levere mad til godt 120.000 mennesker, men organisationen er samtidig forfærdet. Vurderingen lyder, at Gazas befolkning – og særligt kvinder og børn – er i høj risiko for at sulte, hvis ikke WFP får fortsat adgang til at levere mad. De få dage, våbenhvilen har varet, har på ingen måde været tilstrækkelige til at “have en meningsfuld effekt”.
En tilsvarende melding kommer fra NGO’en ActionAid. Organisationen understreger, at fornyede humanitære “pauser” ikke vil være “i nærheden af at kunne forbedre” den situation, som de mange mennesker i Gazastriben står over for. Faktisk vil det ifølge FN’s Relief and Works Agency for Palestine Refugees (UNRWA) kræve mindst 200 lastbilsforsendelser med nødhjælp dagligt i to måneder, hvis befolkningens basale behov overhovedet skal kunne imødekommes. Det er dog svært at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre, når man tænker på Israels hårdnakkede løfter om at fortsætte bombardementerne “med fuld kraft” efter den midlertidige våbenhvile. Julen risikerer som minimum at blive aflyst helt til påske. I hvert fald hvis flere lande ikke tager teten og forsøger at agere vise mænd midt i al galskaben.
Ja, om noget er det her da chancen for, at vores egen statsminister Mette Frederiksen (S) kan springe ud som en ny verdenslederstjerne med en klokkeklar opfordring til permanent våbenhvile. Forholdene for de 2,3 mio. menensker i Gaza kan ikke længere forsvares – og den fortsatte vaklen fra de såkaldte “vestlige lande” bliver mere og mere uforståelig. Nogen bliver nødt til at sige det højt. Ellers må vi vel følge eksemplet fra Betlehem og sætte folkekirken på sagen. /David Dragsted