Selvom oliemanden Sultan Al Jaber – som af uransagelige årsager har fået lov til at styre forhandlingerne ved COP28 – siger noget andet, er det fuldstændig afgørende, at vi får udfaset de fossile brændstoffer. Ser man på de kolde tal, er det dog ikke fordi det går sådan super godt med det projekt.
Ifølge en ny opgørelse fra Global Carbon Project står verden nemlig til at udlede hele 36,8 mia. ton CO2 i 2023 – hvilket er 1,1 pct. mere end der blev udledt sidste år. Ja, faktisk vil vi mennesker i år slå rekord i CO2-udledning. Stigningen kommer især fra den fortsatte brug af olie, gas og kul.
+ Rekordmange lobbyister fra fossilindustrien deltager i COP28.