Tvangsflytningerne fortsætter i Mjølnerparken

Med en margin på bare 44 personer er Mjølnerparken på Nørrebro i København røget af ghettolisten. Antallet af beboere i boligområdet er nu under 1000 beboere, og det betyder, at boligområdet ikke længere lever op til statens definition på en ghetto.

Med ghettopakken – der i 2018 blev vedtaget af den daværende Løkke-regering sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF – er det kravet, at andelen af familieboliger i de såkaldte ghettoer skal reduceres til højst 40 pct. af den samlede mængde boliger i området inden 2030.

Men at Mjølnerparken nu er taget af listen – og der derfor ikke er flere ghettoer i København – skyldes ikke frivillige fraflytninger, men at beboerne er blevet opsagt eller tvunget til at flytte. Alene fra 2022 til 2023 er antallet af beboere i Mjølnerparken faldet med 21,1 pct., oplyser Social- og Boligstyrelsen til Føljeton. Det er det procentvist største fald i over seks år.

Boligselskabet Bo-Vita, der administrerer Mjølnerparken, har løbende holdt fast i, at der ikke var tale om tvang. Men det er også det ord, som advokaten Eddie Omar Rosenberg Khawaja bruger om genhusningen, der de seneste år har skabt uro i boligområdet.

“Det er korrekt at tvangsflytning af beboere har nedbragt antallet af beboere til under 1.000 beboere, hvorefter et område ikke kan omfattes ghettoreguleringen,” skriver han i en mail til Føljeton.

Kwawaja er advokat for de 11 beboere, der for tre år siden stævnede den danske stat for statens kriterie for, om et boligområde lever op til definitionen på en ghetto: Om 50 pct. af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Det er diskrimination, lyder anklagen, som bakkes op af Institut for Menneskerettigheder, og som EU-Domstolen skal tage stilling til.

Men det har ingen betydning for sagsprocessen, at Mjølnerparken nu er fjernet fra listen, bekræfter Khawaja over for Føljeton. For i sagen, der formelt blev indledt i sommer, skal domstolen forholde sig til dens principielle karakter.

På samme måde er der meget lidt, der kommer til at ændre sig i livet i Mjølnerparken – såvel som i de mange andre boligområder, der de seneste år er blevet fjernet fra ghettolisten. For kravet om antallet af familieboliger forbliver uændret, og tvangsflytningerne fortsætter.

Det har i det hele taget aldrig været nødvendigt at bede beboerne om at flytte: “Vi har foreslået, at det bliver omdannet til studieboliger, så de fortsat er billige. Og så er det inden for reglerne,” sagde boligområdets beboerrepræsentant Mohammed Aslam i 2020 til TV 2 og understregede, at Bo-Vita ikke har syntes villige til at gå i dialog. I stedet indgik de aftale med ejendomsudviklingsselskabet NREP om at sælge to af Mjølnerparkens karéer.

Samtidig bliver det med regeringens såkaldte forebyggelsesområder, hvor der stilles skærpede krav ud fra socioøkonomiske kriterier som løn og uddannelse, kun sværere at få anvist en bolig af kommunen, i takt med at flere og flere får afslag på dansk statsborgerskab.

Som projektleder for Center for Muslimers Rettigheder i Danmark CEDA Lamies Nassri sidste år skrev i Politiken, er ghettolisten derfor reelt ikke blevet kortere: “At sige, at de er røget af listen, er ikke andet end et røgslør. [Det er] ikke andet end politisk spin.” /Emma Louise Stenholm