Tetris til folket!

Dagen før årets korteste dag for to uger siden skete der noget, som visse miljøer nok vil betegne som noget nær et mirakel. En 13-årig dreng fra Oklahoma vandt over det næsten 40 år gamle computerspil Tetris. Ude på nettet ligger der en video, som vidner om præstationen: På det store billede ser man de velkendte Tetris-stammer (såkaldte tetrominoer bestående af fire kvadrater) falde fra oven. De falder ekstremt hurtigt. På det lille billede har vi drengen med onlinenavnet Blue Scuti og det borgerlige navn Willis Gibson.

Willis ser koncentreret ud, mens han med sin controller arrangerer tetrominoerne i bunden af skærmen, så der ikke opstår dumme lufthuller. Han har på det tidspunkt spillet i hen ved 38 minutter og er nået til level 157. Nu begår han en lille fejl eller to, men han holder sig kørende. “Please crash,” siger han for sig, og så sker det: Blue Scuti opnår de umulige 999999 point; han er nået til Tetris-spillets mytiske “kill screen”, hvor skærmen fryser. Drengen begynder at hyperventilere, nærmest som om han har en religiøs erfaring, “åh gud, åh gud” siger han, ”jeg besvimer”.

Til The New York Times udtaler præsidenten for verdensmesterskabet i klassisk Tetris: “Det er aldrig blevet gjort af et menneske før. Det er grundlæggende noget, som alle troede var umuligt indtil for et par år siden.”

Det, præsidenten refererer til, kan man læse mere om i en fascinerende artikel (halvblød betalingsmur) i The New Yorker fra 2021. Den handler om, hvordan “en yngre generation” var begyndt at nå længere i Tetris end nogensinde tidligere med nye stakke-strategier og ved at træne i at hyper-tappe på controlleren (mindst 15 tryk med tommelfingeren i sekundet).

Unge Willis Gibson begyndte at spille Tetris for et par år siden efter at have opdaget spillet på YouTube. Han spiller generelt 20 timer om ugen – eller den samme mængde tid, som visse typer mandlige danske erhvervsledere bruger på at træne til ironman i deres fritid.

Alt kan lade sig gøre

Der er to grunde til, at det her er interessant. Den ene er, at drengen udtaler til The New York Times, at det, der tiltrak ham ved Tetris, var spillets “simplicitet”. Tetris er ikke skak eller det endnu mere komplekse kinesiske strategiske brætspil Go. Mennesket har det med at forkludre ting ved at komplicere dem unødigt. Tænk simpelt, lev simpelt, lev klogt. Uden at forsøge at lyde som Jesus: Forsimpl dit liv. (Jesus levede ikke simpelt, han overtænkte tingene. Der var slet ikke brug for vin til det bryllup.)

Den anden grund er åbenlys: Hvis en dreng i Oklahoma kan gøre det umulige og opnå 999999 point og få Tetris til at crashe, så kan alt lade sig gøre. Det er som at gå gennem skoven og endelig finde den smukke lysning; som at stavre tørstig gennem ørkenen og endelig finde den oase, som ikke er et fatamorgana. Nu blev ordet “mirakel” nævnt oppe i første sætning, og vi har også været forbi Jesus, men det her handler ikke om tro. Det handler om handling – på klimaområdet, på menneskerettighedsområdet, you name it.

Eller som den unge svenske aktivist Greta Thunberg skrev på Instagram for fem dage siden: “Vi kan ikke tillade, at tingene fortsætter på denne måde. Lad os gøre 2024 til et år, der står i mobiliseringens, solidaritetens og ansvarlighedens tegn.” Thunberg forlader sig ikke på tro og håb. Der skal gøres noget, der skal ageres. Action! Intet er umuligt, ikke engang ‘det umulige’. Det umulige er et begreb, som vi har opfundet for at have noget at stræbe efter. Tetris til folket!