For første gang i flere måneder har Rusland og Ukraine gennemført en udveksling af krigsfanger. Onsdag annoncerede landene, at man er blevet enige om at løslade flere hundrede fanger – og at der er tale om den største udveksling siden krigens begyndelse.
Aftalen er kommet i stand efter mægling fra De Forenede Arabiske Emirater og omfatter 248 russiske soldater samt 224 ukrainske soldater og seks civile. “Vi husker hvert eneste af vores folk. Og vi skal have dem alle hjem”, skriver præsident Volodymyr Zelenskyj på X, bedre kendt som Twitter.
+ Imens fortsætter voldsomme luftangreb mod Kyjiv og andre ukrainske byer.