Frygt og lede i Somalias valgkamp

Ridley Scotts film Black Hawk Down fra 2001 indeholder en sigende scene, hvor oversergenten Matt Eversmann (Josh Hartnett) beskriver USA’s dilemma i Somalia: ”Folk her har intet arbejde, ingen mad, ingen uddannelse, ingen fremtid. Vi har to muligheder. Vi kan hjælpe, eller vi kan se dem myrde hinanden på CNN.”

Filmen var knap så præcis i sin skildring af somalierne. Der var ikke en eneste somalier med. Men den replik ramte en nerve.

Slaget om Mogadishu i 1993 endte så katastrofalt, at USA måtte give op og trække sig ud af Somalia. På CNN kunne hele verden se billeder af amerikanske soldaters nøgne lig blive slæbt igennem Mogadishus gader af jublende folkemasser. Siden USA forlod Somalia, har den ene humanitære katastrofe efter den anden udspillet sig i det ustabile land på Afrikas Horn. Efter 25 år med borgerkrig er der ikke sket mange fremskridt. Somalia er stadig verdens mest skrøbelige stat og en rede for terrorister.

Derfor havde det internationale samfund længe haft store forventninger til Somalias næste præsidentvalg, som skal afholdes over de næste seks uger fra 24. september og frem til den 30. oktober.

Desværre står det nu klart, at valget ikke bliver for alle. Kun 14.025 udvalgte valgmænd, udpeget af 135 klanledere, skal stå for at sammensætte parlamentet i Somalia, hvor der bor ca. 12 millioner mennesker. De 475 pladser bliver fordelt efter 4/5 modellen, så hver af de fire største klaner får én del af pladserne, og en gruppe af minoritetsklaner deles om en halv.

Som landet ligger lige nu, ser det sort ud for demokratiet. Det er der især to grunde til.

Terrorens stemme

Et stort problem er den ringe sikkerhed. Søndag 7. august blev datoerne for valget offentliggjort. Et par timer senere blev ungdomsministeren, Mohamed Abdullahi Hassan Noah, forsøgt dræbt, da nogen kastede en håndgranat ind i hans bil. Ministeren slap med livet i behold, men ikke alle har været lige så heldige. Mogadishus borgere rammes af voldsomme bombeangreb hver uge. Der var politikere blandt flere af de 22 dræbte og mere end 30 sårede, da terrorister i august kørte en bilbombe ind i et hotel i Mogadishu. I juni blev miljøministeren Bur’i Mohamed Hamza og 14 andre dræbt af en selvmordsbombe. I juli døde den tidligere politiker Salah Nuh Ismail i et selvmordsangreb – som han selv udførte.

Det er med andre ord ikke de bedste vilkår for et præsidentvalg.

Mohammed Kahiye er freelance-journalist i Mogadishu. Ifølge ham er den islamistiske terrorbevægelse al-Shabaab i fuld gang med at forsøge at sabotere valget.

”Al Shabaab vil bekæmpe alt det, som det internationale samfund støtter,” siger han i telefonen fra Mogadishu. ”Det er forventet, at de vil blive mere aggressive op til et valg. Jeg tror, at der kommer til at ske mange flere angreb i løbet af efteråret. Vi så det samme under Afghanistans sidste valg i 2014.”

Han har et farligt job. En FN-rapport viser, at 30 journalister er blevet dræbt i Somalia siden 2012, og FN har også kritiseret regeringen for at begrænse borgernes ytringsfrihed. Borgmesteren forbød i denne uge politiske demonstrationer i Mogadishu med den begrundelse, at det var for farligt, men kritikere mener, at det er for at lægge en dæmper på præsidentens politiske modstandere.

”Enhver, der vælger at være reporter her, ved, at deres liv er i fare. Truslen kommer både fra terroristerne og fra regeringen,” siger Mohammed Kahiye.

Somalia har ikke haft frie valg siden 1967. Dengang blev Abdirashid Ali Sharmarke præsident, men i 1969 blev han likvideret af sin egen livvagt. Regeringen blev overtaget af diktatoren Siad Barre, som styrede landet med hård næve, indtil han blev væltet i 1991. Somalia havde i to årtier ingen central regering, men i 2012 blev Hassan Sheikh Mohamud præsident med støtte fra klanlederne og fra det internationale samfund.

Klaner kæmper om tronen

Peter Albrecht er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og har arbejdet som konsulent for FN i Puntland i det nordlige Somalia. Han mener ikke, at terroristerne fra al-Shabaab er den eneste sikkerhedsmæssige udfordring.

”Man giver altid al-Shabaab skylden, og de tager glædeligt ansvaret, men der udspiller sig også mange interne magtkampe med voldelige udfald,” siger han.

Det kan altså sagtens være politikerne selv, der står bag angrebene.

”I Puntland taler man om, at mange af de angreb, der har været i løbet af de seneste par år, er forsøg på at udradere Darod-klanens tilstedeværelse i Mogadishu. Man er gået efter hoteller, hvor der har boet rigtig mange fra forskellige dele af Somalia og tilfældigvis også en masse fra Darod-klanen.”

Når man taler om Somalia, kan man ikke komme uden om klanerne. De to største klaner er Hawiye og Darod. Den nuværende præsident Hassan Sheikh Mohamud er Hawiye, og hans stærkeste modkandidat er premierministeren Omar Ali Sharmarke, som er Darod og søn af den tidligere præsident Sharmarke – ham, der blev myrdet i 1969.

Peter Albrecht har ingen forventning om, at en ny regering vil kunne ændre på ret meget i Somalia. Med den erfaring han har, tør han ikke engang tro på, at valgene kommer til at foregå som planlagt.

”Jeg har ikke noget klart indtryk af, at de her valg overhovedet kommer til at ske på nuværende tidspunkt. Man er først blevet enige om modellen i april, og man skal nå at sætte hele den proces op, der skal til for at gennemføre det. Man skal finde de folk, der skal være med til at vælge parlamentarikerne, finde et sted, hvor det er sikkert for dem at mødes, gøre det inden for en seks måneders ramme, og gøre det i et så ustabilt land som Somalia, hvor al-Shabaab og andre grupperinger har en interesse i at afspore processen. Jeg skal se det, før jeg tror på, at de valg rent faktisk finder sted,” siger Peter Albrecht.

I høgens øje

Selv om USA ikke officielt har været til stede i Somalia siden Black Hawk Down i 1993, så har CIA stadig mandskab i lufthavnen i Mogadishu og har i år udført flere droneangreb mod jihadister i området.

”Det er kampen mod terror, der udspiller sig i Somalia. Det er et strategisk sted, fordi det er mødet mellem Mellemøsten og Afrika. Der er rigtig mange lande i Mellemøsten, der har interesse i Somalia. Der udspiller sig nogle proxykrige i Somalia, som amerikanerne i høj grad er en del af,” siger Peter Albrecht.

Mens især Storbritannien og til dels Danmark hjælper FN med at genopbygge Somalia gennem institutioner, har USA andre interesser.

”Amerikanerne er der ikke for at opbygge demokratiske institutioner. Sådan som de opererer i Somalia, har de ikke nogen forventninger om, at der kommer demokrati. De holder nogle kræfter nede, som de mener er en trussel mod dem selv og verdensordenen.”

Håb i en fejlet stat

Ikke alle i Somalia deler de internationale observatørers skepsis over for landets udvikling.

”Jeg forstår godt, hvorfor folk tror, at Mogadishu er farlig, men folk her er vant til vold,” siger journalisten Mohammed Kahiye.

”Der har været mange angreb på det seneste, men byen føles mere sikker nu end for bare et par år siden, hvor den var en slagmark.”

For eksempel havnede nyhedsmagasinet The Economist i en mindre twitterstorm i sidste uge, da magasinet tillod sig at skrive, at kun de mest ”dristige eller idiotiske ville tage på ferie i Somalia”. Det fik flere til at kommentere, at hundredevis af medlemmer af den somaliske diaspora rejser til Somalia hvert år, og at de ikke er idioter.

De vrede somaliere på de sociale medier har en pointe, når de kritiserer medierne for ikke at skrive om de positive sider af Somalias udvikling. Det skyldes nok, at de er ret svære at få øje på. De største fremskridt kan også ses i de nordlige regioner som Puntland og det selvstændige Somaliland. Mogadishu ligger i den sydlige ende af Somalia, som er den mest udsatte.

Det var netop for at vise den anden side af Somalia, at Mohammed Kahiye delte et billede på Twitter efter det dødelige bombeangreb på et hotel i Mogadishu i august.

”Efter angrebet så jeg noget, der gjorde et stort indtryk på mig. Alt var kaos, der var røg overalt, og der blev skudt i alle retninger. Men dagen efter så jeg en politibetjent stå alene i midten af et gadekryds og dirigere trafikken. Det er noget, jeg beundrer ved somalierne. De fortsætter med hverdagen, uanset hvad der sker,” siger han.