Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hvis klimaminister Lars Aagaard (M) på dagens åbne samråd med Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget holder fast i sin alternative opfattelse af virkeligheden, hvilket meget tyder på, at han har tænkt sig at gøre, kan det blive begyndelsen på enden på ham i dansk politik. Luften vil lige så stille gå ud af ham, og til sidst vil ingen kunne tage ham alvorligt. Den vibe har der allerede været omkring i en rum tid. Mærkeligt nok, for han virker ellers som en kvik og forstandig fyr.
Da Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen ved dannelsen af SVM-regeringen i december 2022 hev Aagaard ind fra gaden til taburetten som klimaminister, virkede han som et oplagt valg, måske endda et stærkt kort: universitetsuddannet, gammel ministeriel embedsmand, tidligere leder af Dansk Industris miljø- og energiafdeling og fra 2009 til 2022 direktør for erhvervsorganisationen Dansk Energi (det senere Green Power Denmark). Alt i alt en person, der ikke var helt blank på det ansvarsområde, han skulle overtage. Og en lidt mere seriøs profil end landbrugsminister Jacob Jensen (V), der hopper, når landbrugets lobbyorganisation siger, han skal hoppe. Mere tankekraft, simpelthen.
Det er ikke, fordi Lars Aagaard har begået en alvorlig brøde. Aagaard er ikke nogen Erik Ninn-Hansen, han er ikke en Anders Fogh Rasmussen. Det duer bare ikke at stille sig op som klimaminister på et pressemøde for at melde ud, at man har en klimasucces på hånden, som ikke alene ikke er der, men som ens ministerium af relevante forskere af samme årsag også er blevet advaret mod at fejre som en sejr. Det var det, Lars Aagaard gjorde sammen med Jacob Jensen d. 10. januar. Det handlede om landbrugets såkaldte lavbundsjorder, der er fulde af kulstof og udleder CO2, når de bliver drænet og dyrket. Og som DR opsummerer i en glimrende artikel her til morgen: “I slutningen af 2023 blev arbejdet med at opgøre det nye areal færdiggjort. Det viste sig, at arealet af lavbundsjorde var markant mindre end hidtil opgjort. Det får de samlede udledninger til at falde.”
Det lyder jo godt, og det laver Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet, som har foretaget beregningerne, så en pressemeddelelse på d. 4. januar. I bunden af pressemeddelelsen står der klart og tydeligt, at resultaterne er baseret på “bedst mulige data” på “nuværende tidspunkt”, at der er “betydelig usikkerhed på emissionsfaktorerne”, og at det videre videnskabelige arbejde kan betyde “ændringer i de estimerede udslip”.
Med andre ord er det ikke noget, man går ud og forsøger at slå politisk plat på. Det er for dumt. DR har fået aktindsigt i telefonnotat fra en samtale mellem Landbrugsstyrelsen og Aarhus Universitet d. 30. november sidste år, hvor medarbejderen fra førstnævnte bl.a. har noteret: “Her oplyste NH endvidere om, at AU foruden nedskrivningen af arealet med kulstofrig lavbundsjord også forventede at emissionsfaktoren for jorde med 6-12 pct. OC ville blive fordoblet som følge af ny forskning i den nærmeste fremtid. Dermed var AU’s foreløbige vurdering, at udledningerne fra kulstofrige lavbundsjorde ville være ca. det samme som før arealet blev nedskrevet.”
Fnidder på universitetet?
For et par uger siden medvirkede Lars Aagaard i DR’s politiske podcast Slotsholmen. Her forsvarede han sit pressemøde og holdt fast i, at det var en god nyhed, han kom med. Han talte meget langsomt, måske i håb om, at omverdenen endelig ville kunne forstå, at han havde fat i den lange ende. Det er sandsynligvis den samme bagvendte logik, han vil benytte sig af i dagens samråd.
Værten spurgte ham, hvorfor han havde kaldt det en god nyhed for klimaet og sagt, at vi er meget sikre på at nå vores 2025-mål, “når nu forskerne advarede imod at bruge de her tal til at vurdere om det er tilfældet”?
“Øhhhh,” lød det fra Aagaard. “Dit spørgsmål hviler på en forkert præmis. Det er sådan, at de tal, der er for lavbundsjordenes udledning, de bliver lavet af Aarhus Universitet. Det er de blevet gjort historisk, det er dem, der laver tallene, det er dem, der foretager den forskningsmæssige vurdering af, om tallene er bedre eller dårligere end de gamle. Når du præsenterer det, som om ‘forskerne siger’, så er det jo i virkeligheden en forskningsmæssig diskussion åbenbart på Aarhus Universitet mellem forskellige typer af forskere. Det, jeg henholder mig til, det er de data, som indmeldes fra Aarhus Universitet, og jeg har pressemeddelelsen fra dem her. Overskriften er: ‘Udslip af drivhusgasser fra organiske jorder mindre end hidtil forventet’. Og det synes jeg da er en god nyhed, at udledningerne er mindre end hidtil forventet. De skriver også her: Det hviler sig på den bedst tilgængelige viden, og de siger, der kommer mere forskning, det har jeg også sagt på pressemødet, det har jeg også sagt i orientering af Folketinget og så videre.”
Det lyder jo som et fint defensorat. Men som DR-værten dertil anfører, så fremgår det tydeligt, at der snildt kan komme nye oplysninger, som trækker resultatet i den modsatte retning. Hertil svarer klimaministeren, at vi jo endnu “ikke præcis ved, hvad retning det trækker i eller hvor meget”.
Så langt, så godt. Nu nævner værten telefonnotatet fra medarbejderen i Landbrugsstyrelsen og citerer lidt fra det.
“Jamen, det er en alvorlig kritik, ikke?” siger Lars Aagaard, og et øjeblik tror man, at han endelig har forstået sagens rette sammenhæng. Men i det samme tilføjer han: “… af Aarhus Universitet”.
Nej, siger værten, og nej kan vi også skrive her.
“Jo!” fastholder klimaministeren. “Af Aarhus Universitet. For det er Aarhus Universitet, der laver beregningen. Det er dem, der laver beregningen. Hvor meget udledes der, og hvor meget udledes der fremadrettet? De tal, dem indberetter Aarhus Universitet hos os. Hvis det er sådan, at der er en eller flere forskere på Aarhus Universitet, der mener, at de data, Aarhus Universitet har sendt til os, er forkerte, ikke hviler på bedst tilgængelige grundlag, så er det jo det, de skal rette kritikken mod.”
Lars Aagaard forsøger at gøre hele problematikken til et spørgsmål om internt fnidder på Aarhus Universitet. Det er underlødigt og dumt. Men det lader desværre til, at han mener det. Er Aagaard minister om et år? /Oliver Stilling