Tre bøger med Ulla Terkelsen

Hvilken bog vil du anbefale først? 

»Jeg vil gerne anbefale David Copperfield af Charles Dickens. En af romanens centrale karakterer er svindleren Mister Micawber. David Copperfield er et forældreløst barn, og selvom Mister Micawber er en forbryder, er han samtidig den eneste, der er god mod David Copperfield. Dickens er en forfatter, der kan se noget godt i alle mennesker. Desuden er Mister Micawber optimist. Han siger altid »something will turn up«, det er det, man kalder en ’micawberisme’. Hvis man er ved at drukne, skal man bevare sin optimisme og tro på, at der dukker en løsning op. Mister Micawber ender i øvrigt som guvernør i Australien. Det er det, der er interessant ved Charles Dickens værker; hans insisteren på at nuancere sine menneskeskildringer og se det gode i alle. Det er et menneskesyn, der har præget mig meget.«

Den næste bog, du vil anbefale, er fra Thomas Manns forfatterskab. Hvilket værk er det? 

»Thomas Mann er også et forfatterskab der har gjort stort indtryk på mig, og som jeg har læst over mange år. Et værk som Doktor Faustus er jo næsten en spirituel oplevelse, der handler om kampen mellem hjertet og hjernen, og desuden rummer nogle fantastiske beskrivelser af Tyskland. Det er en afgørende roman i mit liv, især som et menneske, der altid har interesseret sig meget for Tyskland. Det er en meget stor læseoplevelse, man skal tage sig god tid til den. Men egentlig vil jeg gerne anbefale Troldfjeldet, som er lige så god, men helt anderledes. Den handler om de mennesker, der isolerer sig fra de forandringer, der gennemstrømmer Europa. Det er en roman, der på en måde handler om den situation, vi befinder os i i øjeblikket. Der er krig i Ukraine, og vi sidder her og kan godt nok følge med på tv, men er ellers uberørte og i hvert fald ikke i livsfare – endnu. Troldfjeldet er stor litteratur om at isolere sig fra verdens gang, med togbanen som symbol på, at så snart du bevæger dig ned fra bjergtoppen, så stiger du på et tog, du aldrig kan stige af igen. Når du bryder den isolation, er du nødt til at tage tilbage til den reelle verden.«

Har du lyst til at anbefale en nyere udgivelse, der har gjort indtryk på dig?

»Jeg vil gerne anbefale den russiske roman Liv og skæbne, som er skrevet af krigskorrespondenten Vasilij Grossman under anden verdenskrig. Han skildrer den sovjetiske side af verdenskrigen. Efter krigen blev han underlagt et skriveforbud, fordi han ikke var pro-sovjetisk nok, og han dør inden det bliver ophævet. Men heldigvis gemmer man i smug hans manuskripter, og bogen udkom første gang i Frankrig i 1983. Jeg har læst bogen i Robert Chandlers fantastiske, engelske oversættelse. Den er en gennemgang af livet i Rusland under krigen. Det er en meget sort, deprimerende roman, men den giver en utrolig indsigt i russernes livsvilkår på det tidspunkt. Det er en levnedsskildring, som jeg har haft stor glæde af at læse. Og selve værkets skæbne er jo også utroligt interessant, at det var forbudt at skrive det, men at det bliver skrevet og smuglet ud alligevel, og så finder vej til den sovjetiske migrantkultur i Frankrig.«

Samtalen blev først bragt i bognyhedsbrevet Læsevejr, som Føljeton laver i venskabeligt samarbejde med Atlas. Får du ikke allerede Læsevejr direkte i indbakken, kan du skrive dig op her.