Nyhedsanalysen
En gang til for prins Knut
Om de vil det eller ej, er isbjørnene for længst blevet det ultimative og efterhånden ret klichéfyldte symbol på klimakrisens konsekvenser. Klichéen ændrer dog ikke på, at rovdyrene er på spanden, når isen smelter, for opvarmningen smadrer deres jagtmuligheder og indvarsler lange perioder med sult. For at undersøge, præcis hvor slemt det står til, har et hold forskere nu fastspændt kameraer på 20 isbjørne i Canada og nærstuderet de resulterende optagelser. Udover at det i sig selv er vildt at se isbjørne med GoPro, er resultaterne ifølge Vox også pænt alarmerende.