Uden for skiven

Da den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) tirsdag stolt kunne sige, at regeringen nu bruger to pct. af bruttonationalproduktet på forsvaret, er det ikke med nye budgetter. Det er i stedet mere eller mindre kreative regnemetoder, der gør, at det danske forsvarsbudget pludselig lever op til Natos krav.

Ifølge Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg vil 18 ud af 31 af forsvars- og sikkerhedsalliancens medlemslande allerede i løbet af i år indfri målet, der for første gang blev formuleret på Nato-topmødet i Wales i 2014, og som sidste sommer blev gjort definitivt. Som Nato skriver i en pressemeddelelse ved denne uges forsvarsministermøde i Bruxelles, har man altså set en “hidtil uset stigning på tværs af de europæiske allierede”, der tilsammen vil investere ca. 2.650 mia. kr. i forsvaret i år.

Forsvarsministermødet finder sted på et tidspunkt, hvor Donald Trump har kritiseret de europæiske lande for ikke at betale nok penge til forsvaret. Hvis han bliver genvalgt ved efterårets præsidentvalg, vil han lade Rusland gøre “hvad fanden de vil” med de Nato-medlemmer, der ikke bruger de to pct. af BNP.

I efteråret kunne den danske SVM-regering fortælle, at regeringen ville nå målet seks år tidligere end planlagt – altså i 2024. Når budgetterne tog en så kraftig stigning, skyldtes det dels sommerens forsvarsforlig, hvor Folketingets dengang 12 partier aftalte at afsætte 143 mia. kr. til dansk forsvar og sikkerhed de næste ti år.

Tallene er ikke forkerte. Men det er ikke de 143 mia. kr., der får Danmark over de to pct.

“Vi har nået målet på baggrund af de investeringer, vi har foretaget i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Og så er det selvfølgelig også, fordi vi leverer et substantielt bidrag af militære donationer til Ukraine,” sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) onsdag og anerkendte, at det fortsat er donationerne til Ukraine, der har givet forsvarsbudgetterne et betragteligt løft.

Der er altså tale om bogføring, som Finland, Estland og Litauen i efteråret kritiserede for at være lige lovlig opfindsom. Særligt de østeuropæiske lande har været tydelige omkring, at Ukraine-bidrag ikke tæller som penge brugt på eget forsvar.

Som Putins største og nu eftersøgte fjende forventer den estiske premierminister Kaja Kallas til sammenligning at Estland når op på et forsvarsbudget på 3 pct. af BNP i år – mens der er forlydender om, at Rusland har planer om at fordoble de væbnede styrker ved den russisk-estiske grænse.

Også fra Finland ser man forsvarsudgifter som noget, “man allokerer fra regeringens side til at udvikle og styrke sit eget nationale forsvar,” har den finske forsvarsminister Antti Häkkänen udtalt.

Pensioner og børnepenge

Häkkänen refererede – måske ubevidst – de interne problemer i Forsvaret, der stadig står uforberedt på en mulig russisk invasion og har akutte forsvars- og rekrutteringsproblemer. “Vi er nødt til at blive mere robuste og rette op på alle de ting, vi har forsømt gennem årene, siden Berlinmuren faldt,” sagde chef for Hærkommandoen og generalmajor Gunner Arpe Nielsen i foråret til Reuters.

Troels Lund Poulsen (V) advarede da også allerede i sidste uge om, at Rusland kunne angribe inden for to til fem år: “Man troede ikke, at det skulle finde sted. Det har fuldstændig forandret sig,” sagde han i et interview med Jyllands-Posten efter angiveligt at skulle have fået nye efterretningsoplysninger.

Sidste år lå Danmark med 1,65 pct. af BNP brugt på forsvar langt under to procents-målet. Ifølge DR vil Danmark først nå målet om at bruge to pct. af BNP i 2029, hvis de militære donationer ikke bliver talt med.

Selv mener Lund Poulsen dog, at det er inden for skiven, at man bruger Ukraine-bidragene i opgørelsen.

“Der er ikke noget nyt i, at militære donationer også i forhold til Balkan-krigen har været en del af at bruge penge på forsvarsudgifter. Jeg noterer mig bare, at vi nu er nået de to pct. Og vi har også en plan for at fastholde de to pct i den fremtid, der kommer,” siger han og understreger, at “Danmark jo heller ikke [er] det eneste land, der gør det.”

“Jeg har noteret mig, at der er nogle lande, der siger, at det vil de ikke gøre, og så kan jeg konstatere, at nogle af de lande, der siger, at de ikke vil gøre det, gør det alligevel.”

Troels Lund Poulsen vil ikke sætte navn på, men der er et andet og ikke ubetydeligt land, der gør det samme: Tyskland, der for første gang i 30 år kan bryste sig af at bruge et rekordbeløb på forsvaret, selvom de absolutte tal stadig er fraværende.

Ifølge den tyske avis Der Spiegel og schweiziske Neue Zürcher Zeitung er der tale om penge, der primært er taget fra interne personale- og driftsudgifter, udviklingsbistand samt pensioner og børnepenge til Forsvarets familier. Her kan ikke engang Danmark være med. /Emma Louise Stenholm