Det russiske oprør

Knap nok var weekenden skudt i gang, før nekrologerne over Aleksej Navalnyj begyndte at strømme ind. Den russiske oppositionsleder og frygtløse Putin-kritiker blev meldt død i en sibirisk straffekoloni nord for polarcirklen, og således sluttede det, som var blevet påbegyndt mange år forinden: Vladimir Putins hårdnakkede indsats for at få Navalnyj dræbt.

Uanset hvilke taktikker Putin har anvendt, har den russiske diktator dog aldrig kunnet lukke munden på Navalnyj. Og intet tyder på, at modstanden mod Putin vil dø med oppositionslederen – tværtimod.

Selv ikke da Aleksej Navalnyj overlevede et attentatforsøg med nervegiften novitjok lod han sig afskrække fra at vende tilbage til Rusland, vel vidende, at det ville blive hans død. Som Navalnyj har forklaret, ville alt andet have været et svigt over for de mennesker, som troede på ham; et svigt af Rusland.

Navalnyj viste med al tydelighed, at der findes et alternativ til Putins totalitære samfund. Med sine afslørende YouTube-videoer og kreative oplysningskampagner udstillede han korruptionen og magtmisbruget, og viste samtidig, at protester stadig var tænkelige. Måden, Putin reagerede på, fortalte kun alt for godt, at Navalnyj havde fat i den lange ende – og at mange russere også tror på et andet Rusland.

Før sin død nåede Aleksej Navalnyj at støtte et forslag om, at russere under præsidentvalget – der er sat til at blive afviklet den 15.-17. marts – i protest går til stemmeurnerne på samme tidspunkt, så der forhåbentlig vil opstå lange køer. Selvom valgets udfald er afgjort på forhånd, og Putin som vanligt vil svindle sig til en sejr, vil køerne nemlig kunne tydeliggøre, at modstanden er langt større, end hvad Kremls propaganda kan bortforklare.

Om valgprotesten vil lykkes, er af gode grunde endnu uvist. Til gengæld er flere hundrede russere henover weekenden blevet anholdt for at mindes Navalnyj. Samtidig forsøger modige journalister fra bl.a. Novaja Gazeta at afdække, hvad der er op og ned i oppositionslederens død. Og analyserne af Navalnyjs betydning for Rusland, de bliver ved med at knopskyde.

I virkeligheden er det da heller ikke os, der kan give det bedste billede af, hvem Aleksej Navalny var. Her er du nok bedre tjent med fx at se den Oscar-vindende dokumentarfilm om ham, eller endnu bedre: videoerne på Navalnyjs egen YouTube-kanal.

Hvad vi kan gøre, er i stedet at henvise til vores eget arkiv, hvor vi før har talt med nogle af alle de andre russere, der forsøger at bekæmpe Vladimir Putins regime – eksempelvis Jelena Kostjutjenko, Ivan Golunov og Tikhon Dzjadko. For som Navalnyj også siger i en posthum opfordring til sine landsmænd:

“Opgiv ikke håbet og husk, at vi er en kæmpe styrke, som bliver undertrykt af de her skurke”.

Hvil i fred, Aleksej Navalnyj. /David Dragsted