Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
“Rust jer med rundskjold og langskjold, gå til angreb! Spænd vognhestene for, sid op på ridehestene, stil op med hjelme, slib lanserne blanke, tag brynjerne på! […] Denne dag er Herrens, Hærskarers Herres, dag, hævnens dag, da han hævner sig på sine fjender.” – Jeremias’ Bog, kap. 46.
Okay, vi har et lidt friskt forslag: Lad os betale for den fortsatte oprustning af Forsvaret gennem kirkeskatten. Eller endnu bedre: Lad Folkekirken overtage Forsvarsministeriet. Noget siger os, at troens folk i forvejen er godt klædt på til opgaven; ja at de faktisk har erfaring med det meste: Forvaltningen af gamle, slidte bygninger, troen på dommedag, den fortsatte medlemsflugt, dogmatikken og indoktrineringen, og ikke mindst kødets opstandelse – hvad der unægteligt virker smart i en krigssituation.
Mens Jesus kunne få fem brød og to fisk til at række til en hel folkeskare, kan Forsvaret ikke få selv de største milliardindsprøjtninger til at slå til. På regeringens pressemøde her onsdag formiddag kunne statsminister Mette Frederiksen (S) fortælle, at det i hvert fald ikke er nok med de 155 mia. kr., som allerede er blevet afsat gennem forsvarsforliget. En yderligere indsprøjtning på 40,5 mia. kr. er nødvendig, ligesom vi må indstille os på, at vi ikke får råd til “alt det, vi gerne vil i fremtiden”.
Med andre ord er det bare om at fatte troens skjold og åndens sværd – for nu skal Forsvaret “effektiviseres”, og værnepligten tilmed forlænges og “ligestilles”. På pressemødet kunne forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fortælle, at de ekstra sikkerhedspenge ikke bare skal findes gennem øget statsgæld, men at der altså også skal omprioriteres i Forsvarsministeriets koncern. Denne gang – og her må man jo spørge, hvorfor ingen har tænkt på det noget før – skal det dog gøres på en måde, så effektiveriseringerne rent faktisk fører til reelle besparelser.
Gud(erne) skal vide, at Forsvarets økonomi er næsten umulig at gennemskue. Det helt store spørgsmål er derfor også, hvor pengene hidtil er forsvundet hen. Den kampklare brigade på 6.000 soldater, som Danmark skal kunne stille med i Nato, forventes stadig først at stå færdig i 2028, og forsvarsministeren indrømmer i den forbindelse, at det bliver en udfordring at skaffe det nødvendige personel. Umiddelbart kunne det for eksempel skyldes, at kasernerne mangler materiel i en sådan grad, at soldaterne ikke har nok udstyr at øve med. Eller måske at soldaterne på de faldefærdige og skimmelsvampbefængte kaserner skal betale en tredjedel mere for deres frokost, end de ansatte gør i Forsvarsministeriets departement på Holmens Kanal. Der er mange små ting, man som menig uniform kan blive frustreret over.
Faktum er i hvert fald, at 1.606 medarbejdere sidste år forlod Forsvaret, og at noget nyt må gøres. Det er her, Folkekirken jo kunne komme ind i billedet. I stedet for at diskutere nødvendigheden af en ny krigsskat (eller sikkerhedsskat, som den er blevet kaldt i regeringens interne overvejelser), kunne man bare køre bidraget over kirkeskatten, og på den måde få afgjort, hvem der er tilpas fædrelandstro, og hvem der ønsker at havne i Putins helvede. Præsterne er allerede vant til at tilbyde sjælesorg, og det har soldater sikkert brug for. Bibelen er fyldt med krig, så den kan nok bruges i undervisningsøjemed. Og vigtigst af alt: Folkekirken ville få en helt ny eksistensberettigelse som ikke bare Guds hus, men hele Danmarks konsulenthus.
Statsministeren ser da også ud til at kunne sin bibel. Da Jeriko skulle indtages i Josvabogen, gik man jo ikke direkte til angreb på byen. Nej, man kredsede rundt og rundt om den, nedbrød gradvist de åndelige forsvarsværker, indtil man kunne blæse i vædderhornene og udstøde det afgørende kampråb. Meget tilsvarende har Mette Frederiksen og SVM-regeringen på pressemøde efter pressemøde optrappet bekymringen for Danmarks sikkerhed, uden på noget tidspunkt at udbasunere for meget. Frygtpolitikken bliver leveret i veltilpassede doser, som skal gøre milliardinvesteringerne mere spiselige. Skridt for skridt får vi på den måde omstillet os til krig, på bekostning af alt fra velfærd til klima. Og hvis kritikken kommer, kan man bare henvise til den højhelligste autoritet: Natos bud om, at vi skal bidrage noget mere. /David Dragsted