Ugerevy

Mediestorm efterlyses

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

For tre år siden gik der mink i den danske dagspresse, og nu taler vi igen om de pelsede dyr. Denne gang foregår samtalen ikke i patosdryppende overskrifter, men til gengæld er den mere interessant. Da Zetland i sidste uge afslørede, at minkavlerne er med til at afgøre hinandens erstatningssager (altså dem, der samlet set forventes at løbe op mod 6,3 mia. kr.), forsvarede fødevareminister Jacob Jensen (V) systemet med henvisning til den såkaldte Overerstatnings- og taksationskommission, hvortil sagerne kan ankes. Denne uge kunne Zetland så følge op med historien om, at minkavlerne også er med til at behandle klagesagerne. Så er det vist på tide at finde den gule maling frem til bjælkerne.

Vi har allerede brokket os over mediernes blinde øje, og vi er ikke de eneste. Som en læser skrev forleden på Føljetons opslagstavle: “Jeg mener at kunne huske fra meget gamle dage på DR, at hvis der kom 30 henvendelser om et program, så var det en ‘seerstorm’. Så jeg skrev straks til DR og TV 2 og klagede over, at de ikke bragte noget om sagen. Det kunne andre måske også gøre?” Opfordringen er hermed givet videre. /Emilie Ewald

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12