Man gør vold mod Klaus Høecks digte

“Værket er ikke en fanfare for vold og terror, som man får indtryk af i den aktuelle modtagelse. Det er snarere et skrig af fortvivlelse, som i kraft af den skønhedssøgende opdrift også stedvis sprænger smerten. En dobbelthed, som indkapsles i den genkommende linje: ‘et dødsskrigs lykkelige falset’. RAF-medlemmerne er ikke portrætteret i heroiske positurer, men derimod fanget i øjeblikke af fornedrelse; arrestation, dommerkendelse, sultestrejke, mødet med en dødbringende kugle og det tilbagevendende ikoniske billede: ‘i cellen har Ulrike Meinhof hængt sig’.” Gyldendal har genudgivet Klaus Høecks digtsamling Ulrike Meinhof fra 1977, som de fleste er enige om er suveræn poesi. Intelligent kommentar til udgivelsen af Steffen Groth i Dagbladet Information.