Bare ærgerligt, Erdoğan

Søndagens kommunalvalg i Tyrkiet bød på en slem lussing for landets præsident Recep Tayyip Erdoğan. Faktisk måtte hans parti, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP), tage til takke med det værste valgresultat i mere end to årtier, mens Tyrkiets største oppositionsparti, Republikanske Folkeparti (CHP), omvendt fik sit bedste resultat siden 1977. Pludselig er den politiske spilleplade i Tyrkiet atter blevet vendt på hovedet, mens en ny potentiel præsidentkandidat for alvor har meldt sig på banen. Og landets skrantende økonomi, ja, den har omsider indhentet Erdoğan.

Da Erdoğan sidste år genvandt magten ved præsidentvalget i maj, var der ellers ikke meget, der så ud til at kunne røre ham. Trods det voldsomme jordskælv få måneder forinden, som havde ført til omfattende kritik af regeringens træge respons, blev der dæmmet op for proteststemmerne – bl.a. fordi Erdoğan nok engang profiterede på sit autoritære greb om landets medier. En samlet koalition af seks oppositionspartier kunne heller ikke mønstre den håbede modstand, hvilket efterlod mange desillusionerede omkring Tyrkiets demokratiske fremtidsudsigter.

Opildnet af sidste års knusende sejr havde Recep Tayyip Erdoğan derfor håbet at kunne cementere sin position yderligere med en række overbevisende kommunalvalg for AKP og de kandidater, som havde fået hans velsignelse. Ikke mindst i nogle af de vigtige byer, som AKP tabte ved sidste kommunalvalg tilbage i 2019, herunder Istanbul, Erdoğans gamle hjemmebane. Meget sigende har Erdoğan ført en aggressiv kampagne med diverse vælgermøder og plakater af ham selv, også selvom han ikke har figureret på stemmesedlen. Så meget desto mere ydmygende er det, at CHP nu alligevel står tilbage som klar og tydelig vinder.

I seks ud af Tyrkiets 10 største byer – herunder Istanbul, Ankara og Izmir – vil borgmesteren nu komme fra CHP, mens partiet i alt har vundet 35 byer og små 40 pct. af stemmerne. Med et genvalg i Istanbul ser den siddende borgmester, Ekrem İmamoğlu, samtidig ud til at kunne blive en stadig vigtigere profil for CHP. Selvom det næste præsidentvalg først er sat til at blive afholdt i 2028, går snakken allerede nu på, om İmamoğlu i virkeligheden er manden, der kan vælte Erdoğan af pinden – hvis Erdoğan vel at mærke genopstiller, hvilket vil kræve en lovændring, da han til den tid vil have siddet som præsident i de to tilladte valgperioder.

En væsentlig faktor for AKP’s og Erdoğans nederlag synes at være Tyrkiets tårnhøje inflation, som Erdoğan kun nødtørftigt har formået at tackle – hvis han da ikke ligefrem har forværret den ved at have sænket renten gennem en årrække. De grelle forbrugspriser har påvirket mange vælgeres dagligdag, mens Erdoğan heller ikke har kunnet levere en økonomisk gaveregn under valgkampen. Resultatet er ikke bare dyrt for AKP, det viser også, at der stadig er grænser for Erdoğans autokratiske indflydelse. Frem mod 2028 bør det om noget give oppositionen blod på tanden. Ligesom det må få AKP til at genoverveje, hvor meget man reelt kan afhænge af én mands magtgreb. /David Dragsted