Nyhedsanalysen
Umenneskelig uvished
Gennem de seneste 10-15 år er det blevet sværere for flygtninge at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark. Godt 120.000 mennesker lever på midlertidig opholdstilladelse. Lederne af Røde Kors’ og Dansk Flygtningehjælps integrationsindsats har en fælles kronik i Information, hvor de opridser, hvilke omkostninger den stramme flygtningelovgivning har på alle niveauer. “Flygtninge i Danmark har brug for perspektiv og håb for tilværelsen, oplysning om deres rettigheder og systematisk social støtte, så de opnår tryghed og handlekraft i deres liv. Det er ikke alene vigtigt for det enkelte menneske, at vi lykkes med integrationen, men også for vores fælles velfærdssamfund,” skriver de.