Lydbølger med doven Bruus

Har man ikke en podcast, er spørgsmålet vel efterhånden, om man overhovedet findes i den moderne medievirkelighed. Eller rettere: Har man en podcast, har man også en pænt god mulighed for at forme sin egen medievirkelighed. Det har politikerne i hvert fald for længst opdaget, de iler mod mikrofonerne og de dårlige jingles i håbet om selv at kunne kontrollere deres taletid; de drømmer om at tage styringen med deres politiske fortællinger helt uden om journalisterne forstyrrende indblanding. Ja, eller også drømmer de bare om at fremstå marginalt mere interessante for den almene vælger, som snart sagt lytter til hvad som helst – så længe det kan gøres på Spotify, Apple Podcasts, Google Podcasts, Podimo, Podbean, eller hvor end du finder dine podcasts.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere stillet spørgsmål til forskellige meningsdannere som bl.a. Rune Lykkeberg, Svend Brinkmann og Sørine Godtfredsen i (selv)optagede samtaler “om de nuancer og dilemmaer, som verden rummer”, DF-formand Morten Messerschmidt er begyndt at udsende ugentlige sniksnakke om alt andet end politik, og partifællen Anders Vistisen har lavet sit eget truecrime-koncept, som af gode grunde kritiseres for at være gennemgribende racistisk. Og ja, så er der vores allesammens skatteminister Jeppe Bruus (S), der minsandten har sat sig for at undersøge “udfordringer og muligheder på forskellige skattepolitiske områder”. En mere oplagt auditiv kioskbasker skal man da lede længe efter. Med titlen “Et glas med Bruus” får tidligere skatteminister Karsten Lauritzens (V) hedengange, lidt lignende koncept “PodKarsten” sågar også kamp til stregen på ordspilskontoen (som ser ud til at være skattepligtig?).

Mandag udkom andet afsnit af podcasten, som er “tilrettelagt og produceret af Skatteministeriets medarbejdere”, og det virker jo som en perfekt anledning til at gøre status over det lydprodukt, som vores skattekroner så åbenbart også går til – og som indtil videre har haft mindst 1.200 afspilninger (nej, der mangler ikke et nul eller to). Hvorfor flere mennesker ikke har tørstet efter “Et glas med Bruus” må mildest talt undre, for skatteministeren lægger ellers hårdt ud i første afsnit med at tale om det skandaleombru(u)ste ejendomsvurderingssystem sammen med Henning Boye Hansen, skatteekspert i BDO Danmark, samt Peter Engberg, tidligere formand for det ekspertudvalg, som skulle komme med anbefalinger til vurderingssystemet. Tænk at kunne tilbyde lytterne en sådan guldgrube af årtiers skatteekspertise.

Det begynder da også meget godt, ja, man fristes til at sige, at det faktisk lyder som en podcast. Let dramatisk musik blander sig med teasende lydklip fra den nært forestående samtale. DR kunne næppe have gjort det bedre. Snart skifter musikken til en mere hiphop-agtig underlægning (målet er vel at lyde cool, og slet ikke som en podcast fra, øhm, Skatteministeriet), og Jeppe Bruus træder ind i værtsrollen med en speak:

“Jeg hedder Jeppe Bruus, jeg er skatteminister. Alt det, vi betaler i skat, moms, afgifter, er det, der er med til at finansiere vores velfærdssamfund. Så uanset om vi politikere, vi diskuterer klima, sundhed, konkurrenceevner eller noget helt fjerde, så er skattesystemet en uundværlig del af ligningen. I den her podcastserie inviterer jeg gæster ind til en samtale om nogle af de store sager, der optager mig. For jeg vil gerne give dig et indblik i nogle af de dilemmaer og udfordringer, der følger med jobbet som skatteminister. Så velkommen til et glas med Bruus [*lyd af dåse – eller flaske? – der bliver åbnet*]”.

Så er vi ligesom i gang. Bruus får påpeget, at ejendomsvurderingerne klart er den sag, han som skatteminister har brugt mest tid på, hvorfor det også virker oplagt at tackle den med det samme. Og det gøres så med Henning Bojes og Peter Engbergs hjælp, der efter en kort lydskiller med sodavand – eller danskvand? – som hældes op i et glas med isterninger (det er ren ASMR), går direkte i gang med at danse rundt om den varme skattegrød. Som, indrømmet, heller ikke er videre appetitlig at få serveret som lytter.

Herfra må man så bare sige, at det hele hurtigt bliver lidt skatteteknisk. Alle bliver umiddelbart enige om, at de offentlige vurderinger først og fremmest er et beskatningsgrundlag, og at det, man kalder grundværdi, jo rummer nogle nuanceforskelle. Snart spørger Bruus ind til, hvad man tænkte, dengang anbefalingerne til det nye ejendomsvurderingssystem skulle laves, og allerede her fornemmer man, at der sker noget lidt mærkeligt med Bruus i værtsrollen. Selvom skatteministeren mest bare skal stille spørgsmålene, bliver han jo nødt til at anerkende – om ikke andet, så implicit – sin meget centrale ministerrolle i møgsagen om de mange vurderinger, som er opsigtsvækkende skæve. Med andre ord gør Bruus klar til at gå ind i en klassisk, socialdemokratisk mediedefensiv. Problemet er blot, at det stadig også er ham, der styrer mikrofonen.

Nå, videre: Der tales meget om objektive data, bedre data, og forskelle i data, om hvordan man måske stadig lige skal have skruet lidt på nogle knapper. Mange ting er sket, som har gjort, at man er endt et andet sted end planlagt. Men det sker jo, der kan være både politiske og administrative ting, som spiller ind. Der tales om forskellene mellem grundværdi og ejendomsværdi, om værdikurver og acceptable niveauer for træfsikkerhed.  Om referenceejendomme og diverse teoretiske diskussioner. Om kvalificerede gennemsnit, kvalitetssikringer og overgangsfaser. Og mens det står på, begynder et stadig mere oplagt lytterspørgsmål at trænge sig på: Hvem fanden kan se sig selv i den her podcast?

Måske er det netop det gabende identifikationsproblem, Jeppe Bruus pludselig indser, at han må fikse. Han begynder i hvert fald at tale om, hvor meget han elsker boligprogrammer, og hvordan han sluger Hammerslag råt. Eller, ikke helt råt, for Bruus har sørme bemærket, at hold Øst og hold Vest jo skyder i øst og vest, når det kommer til at skulle lave selve ejendomsvurderingerne. Ja, Bruus har ligefrem ført statistik med 2023-sæsonen af Hammerslag, hvor Hold Øst 40 pct. af tiden har gættet mindst 20 pct. forkert på ejendomsprisen. Det går jo ikke.

Om de stakkels medarbejdere i Skatteministeriet har glemt at informere Bruus om, at Hammerslag jo er et underholdningsprogram, og at vurderingerne derfor er konsekvensløse, er vi helt ikke sikre på. Bruus bruger i hvert fald Hammerslag som et argument for, at det nok alligevel er bedre med et automatisk, “objektivt” ejendomsvurderingssystem. Ingen af de to eksperter lader til at ville udfordre Bruus på det stykke vanvid. Og resten af den små 40 minutter lange samtale (som på alle måder føles meget, meget længere) går så ellers med at pointere, hvordan borgernes accept af ejendomsvurderingssystemet godt kunne være lidt bedre, men at idéen er god, og systemet faktisk er mindre fejlfyldt end sit rygte – ligesom boligejerne sandsynligvis er lidt ligeglade med det hele.

På et tidspunkt bestemmer Bruus sig for at runde af. I den forbindelse kommer en erkendelse, som skatteministeren nok gerne skulle have haft lidt tidligere i forløbet: “Jeg tænker for dem, der sidder og lytter med her, at det kræver nok lidt forudsætninger i forhold til mange af de ting, vi ikke har præsenteret helt grundlæggende af, hvordan systemet fungerer. Men forhåbentlig er der nogen som er blevet lidt klogere, og i hvert fald har haft fornøjelsen af at lytte til de to gode gæster.”

Vores forventninger var måske for høje, det indrømmer vi gerne. Mod al forventning må vi dog desværre konstatere, at “Et glas med Bruus” er en meget lidt anbefalelsesværdig podcast. Den er højest et stykke work in progress, hvilket afsnit nummer to så også vidner om. Her er spilletiden blevet cirka halveret, og de skattetekniske diskussioner er blevet skiftet ud med en mere patosfyldt drøftelse om unges problemer med gambling. Hvornår vi kan forvente tredje afsnit af podcasten nævner Jeppe Bruus ikke noget om. Gad vide, om han allerede har indset, at “Et glas med Bruus” nok var en fejlvurdering? /David Dragsted