Nyhedsanalysen
Unge sømænd sejler over Atlanten i træskibe for at lære gamle dyder
Kadetter, fokken og knob – der bliver ikke sparet på sømandsudtryk i Berlingskes reportage fra en tur med søværnets træskibe Svanen og Thyra. Berlingske er med, da de to skibe og deres besætning tager på en sidste tur i Danmark, inden de i dag for første gang i 50 år begiver sig ud på et togt over Atlanten til Caribien. Formålet med turen er, at søværnets unge sømænd skal lære gamle dyder for at blive selvstændige officerer. ”De kommer til at lære det primitive, hårde sømandskab. Det handler også om at presse folk, så de lærer nye sider af sig selv at kende. Vi går op i, at det her også udvikler dem personligt som mennesker. Vi har brug for officerer, der kan tænke selv,” siger kaptajnløjtnant Martin Engelhardt til Berlingske.
Den danske flådes gamle skoleskibe, Thyra og Svanen (på billedet), stævner ud fra København torsdag med kurs tværs over Atlanten. Det er første gang i 50 år, flådens sidste sejlskibe tager den rejse. Berlingske er inviteret med på prøvesejlads fra Dragør til Holmen i stiv vind på 15 m/s.
…