Alle mod TikTok

Når det kommer til vores kollektive frygt for de sociale mediers negative påvirkning på… ja, alt, er TikTok blevet den perfekte syndebuk. Der er snart sagt ikke det, som mediet med den mystiske algoritme og det kinesiske ejerskab ikke kan klandres for: potentiel spionage, spredning af propaganda, påvirkning af demokratiske valg, fordummelse af ungdommen og generel tidsrøveri. Når man hører den andægtige og opskræmte omtale af TikTok-“algoritmen” skulle man jo næsten tro – som techjournalist hos The Intercept Sam Biddle meget præcist påpeger – at folk var ved at diskutere opskriften på en hydrogenbombe. I virkeligheden er der dog, utroligt nok, stadig bare tale om videoanbefalinger.

Spørger man lovgiverne i USA, er TikTok under alle omstændigheder blevet for farlig for offentligheden og de godt 170 mio. amerikanere, som bruger det sociale medie. I sidste uge blev en ny lov vedtaget i Kongressen og underskrevet af præsident Joe Biden, der som udgangspunkt vil tvinge det kinesiske moderselskab ByteDance til at sælge TikTok inden for ni måneder. Sker det ikke, vil TikTok blive bandlyst i USA. Allerede nu har ByteDance dog lovet, at man vil bekæmpe loven med alle tænkelige juridiske midler. Forventningen er, at sagen i sidste ende skal afgøres i den amerikanske højesteret, og at processen sandsynligvis vil tage flere år.

Hvad udfaldet af en sådan retssag vil blive, diskuteres lige nu på livet løs af amerikanske kommentatorer og eksperter. Helt centralt står spørgsmålet om, hvorvidt TikTok-loven faktisk er forfatningsstridig, da den umiddelbart begrænser befolkningens ytringsfrihed. At vurdere, hvordan højesteretten vil se på sagen, føles mest som at stirre ned i en kop fyldt med grumsede teblade. Sikkert er det dog, at tonen blandt de amerikanske lovgivere i Kongressen ofte har lydt mere skinger, end hvad argumenterne mod TikTok reelt kan bære.

Eksempelvis har bl.a. den tidligere FBI-agent Mike German og lektor i jura ved University of Minnesota Alan Z. Rozenshtein påpeget, hvordan en bandlysning af TikTok i princippet ikke vil give en bedre beskyttelse af borgernes privatliv. For hvis den kinesiske regering gerne vil have data fra amerikanerne, kan den jo bare købe den helt lovligt fra såkaldte data brokers som – utroligt nok – ikke er bandlyste i USA.

Rådden industri, rådden regulering

Hos den franske tænker René Girard optræder idéen om syndebukken som en afgørende løsning på voldelig konflikt og rivalisering i et samfund. Bliver selve samfundets sammenhængskraft truet af spændingerne, vil en syndebuk pludselig blive udpeget, som alle onderne kan projiceres over på. Dem, som ellers før så hinanden som fjender, vil nu stå sammen om at bekæmpe syndebukken. Og selvom syndebukken måske er uden skyld, er det vigtige, at samfundet ser den som monstrøs og ansvarlig for den generelle krisetilstand. På den måde kan freden nemlig genoprettes via et kollektivt selvbedrag, hvor alle får afløb for frustrationerne.

Noget af det mest påfaldende ved diskursen omkring TikTok er måske, at mange af de onder, det sociale medie klandres for, også begås af alle andre sociale medier. Som techmediet 404 opridser, er det jo nemt at påpege, hvordan ingen er uden skyld: Instagrams indflydelse på teenageres mentale helbred er blevet beskrevet af Metas egne ansatte, Discord vrimler med nynazister, hackere og scammere, Facebook har påvirket demokratiske valg og ført til folkemord i Myanmar, Twitter er på alle måder blevet et umodereret ødeland og YouTube har været hjemsted for ISIS-videoer og skoleskydere. Forskellen er blot, at de amerikanske Silicon Valley-produkter ikke udsættes for nær den samme kritik. Eller som 404 selv skriver:

“Når Facebook og Google giver annoncører mulighed for at oprette psykografiske, biografiske og adfærdsbaserede profiler af deres brugere for at målrette annoncer til dem, er det ‘personliggjort annoncering’. Når TikTok laver annoncer, er det kinesisk spionage. Når TikTok-brugere ser indhold, der fremmer selvmord, spiseforstyrrelser og får folk til at have det dårligt med sig selv, er det Kina, der hjernevasker vores børn, underminerer USA og truer vores eksistens. Når Facebook-, Instagram- og YouTube-brugere ser det samme, er det ubelejligt og uheldigt, men kan løses med en blasert bemærkning fra en talsmand om, at disse platforme bekymrer sig om sikkerhed og vil bestræbe sig på at gøre det bedre.”

TikTok er ligesom alle andre sociale medier en hvepserede fyldt med trusler mod demokratiets fortsatte velbefindende – ligesom mediet meget vel kan være et taktisk og værdifuldt redskab for den kinesiske regering. Med den nye TikTok-lov ser TikTok dog også ud til at blive gjort til en syndebuk, der kan fjerne fokus fra de øvrige sociale medier, som ikke bliver reguleret i nær den samme grad af de amerikanske lovgivere (mens vi her i EU heldigvis har fået redskaber som den såkaldte Digital Services Act). Ja, ironisk nok risikerer en bandlysning af TikTok blot at styrke bl.a. YouTube og Instagram yderligere. For som man fx så i Indien, da TikTok her blev bandlyst, migrerede brugerne jo blot over til alternative videotjenester.

Måske er den allerstørste kanariefugl i kulminen, hvad angår de amerikanske lovgiveres angreb på TikTok, faktisk Donald Trump – der ellers tidligere har været den, der har råbt højest om TikToks trusler. Som altid er Trumps motiver både mangefacetterede og utvivlsomt opportunistiske, men én ting, der ser ud til at gælde, er Trumps frygt for, at Mark Zuckerbergs Meta blot vil vokse sig større, hvis TikTok skulle ende med at ryge i svinget. Hvilket så igen vil udstille den manglende regulering af techindustrien, som Trump også tidligere har profiteret på.

Sikkert er det i hvert fald, at TikTok på alle måder vil blive et potent våben i den amerikanske præsidentvalgkamp. Så meget er Joe Biden da også klar over – for selvom han har valgt at underskrive loven, der kan smide TikTok på porten, vil han fortsat bruge mediet i sin valgkamp. Det er jo der, de amerikanske vælgere er. /David Dragsted